Ufaglærte har en markant lavere erhvervsfrekvens end personer med en uddannelse. Fremtiden kommer til at stille store krav til denne gruppe, og det kan udgøre en stor samfundsøkonomisk risiko, hvis der ikke bliver taget hånd om de udfordringer, det vil medføre.
Omvendt afspejler det også et stort potentiale, hvis vi lykkes med at investere klogt i denne gruppe. Hvis bare halvdelen af gabet i erhvervsfrekvensen mellem ufaglærte og personer med uddannelse neutraliseres, stiger arbejdsudbuddet med godt 64.000 personer.
FH mener derfor, at de kommende års reformer skal sigte mod at løfte arbejdsudbuddet gennem investeringer i ufaglærte og give personer på kanten af arbejdsmarkedet en større chance for at blive en del af arbejdsfællesskabet.
400.000 i arbejdsstyrken uden uddannelse
Den samlede arbejdsstyrke for personer mellem 30 og 65 år – dvs. de personer i gruppen, der står til rådighed for arbejdsmarkedet – udgør i dag ca. 2,1 mio. personer. Blandt de 30-65-årige i arbejdsstyrken har 400.000 personer ikke afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse og er dermed ufaglærte, jf. figur 1a. Det svarer til, at ca. hver femte voksne (+30 år) i arbejdsstyrken er ufaglært.
Figur 1A: Arbejdsstyrkens uddannelsesbaggrund
Figur 1B: Fordeling i 2022:
DREAM-gruppen foretager løbende fremskrivninger af arbejdsstyrken baseret på forventninger til demografi, uddannelsesadfærd mv.
Fremskrivningen viser, at der i arbejdsstyrken frem mod 2030 bliver lidt færre ufaglærte og faglærte, mens der bliver flere i arbejdsstyrken med kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse, hvor især sidstnævnte gruppe stiger markant.
Men til trods for at flere får en uddannelse, vil der stadig være 350.000 ufaglærte i arbejdsstyrken i 2030. Samtidig stiller arbejdsmarkedet løbende højere krav til kompetencer i takt med globalisering og digitalisering.
AE-rådet skønner, at der i 2030 vil være et overskud af ufaglærte på over 100.000 personer. Samtidig er de fleste økonomer enige om, at der vil være brug for markant flere faglærte frem mod 2030.
Uddannelse er den sikreste vej til arbejdsmarkedet
Den store gruppe ufaglærte udgør således en stor trussel – først og fremmest for den enkelte ufaglærte, som i endnu højere grad risikerer at blive til overs på arbejdsmarkedet i fremtiden. Men også for samfundsøkonomien, hvis ledigheden – eller endnu værre – gruppen uden for arbejdsstyrken bliver større.
Blandt personer i arbejdsstyrken med en erhvervskompetencegivende uddannelse er erhvervsfrekvensen 85 pct., hvilket betyder, at næsten 9 ud af 10 står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Der er i alt 642.000 personer mellem 30 og 65 år, der ikke har en uddannelse, og blandt dem er det kun 403.000, der indgår i arbejdsstyrken, og dermed står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det svarer til en erhvervsfrekvens på blot 63 pct., jf. figur 2.
Figur 2: Arbejdsstyrkens erhvervstilknytning fordelt på uddannelsesbaggrund
Kilde: DREAM’s socioøkonomiske fremskrivning 2022 (foreløbig version fra september).
Blandt de 400.000 ufaglærte i arbejdsstyrken er de 325.000 i ordinær beskæftigelse, mens de resterende 75.000 enten er i støttet beskæftigelse eller ledige.
Tallene vidner om, at gruppen af ufaglærte har en markant mere usikker tilknytning til arbejdsmarkedet, og dermed også i højere grad risikerer at blive skubbet ud i takt med nye kompetencekrav og konkurrence fra udlandet.
Realistisk potentiale på 64.000 i ekstra arbejdsudbud
Tallene afspejler både en risiko og et potentiale. For på den ene side risikerer den store gruppe af ufaglærte at føre til højere strukturel ledighed fremadrettet. Men på den anden side er der rigtig meget arbejdskraft til rådighed, hvis en større del af gruppen af ufaglærte får fodfæste på arbejdsmarkedet.
Mange ufaglærte har formentlig andre udfordringer, end at de ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og derfor er det ikke realistisk at løfte erhvervsfrekvensen op på niveau med den øvrige del af befolkningen i den erhvervsaktive alder.
Men hvis man kan neutralisere halvdelen af gabet mellem erhvervsfrekvensen for ufaglærte og resten af befolkningen, kan arbejdsudbuddet øges med 64.000 personer, jf. figur 3.
Figur 3: Potentiale ved en højere erhvervsfrekvens for ufaglærte i 2030
FH: 10 forslag til investeringer i ufaglærte
Hvis dette potentiale skal indfries kræver det, at der sættes ind med nye reformer, der blandt andet styrker den enkelte ufaglærtes forudsætninger for at få foden ind på arbejdsmarkedet.
Konkret foreslår FH følgende:
Et investeringsløft på 500 mio. kr. til yderligere kvalitet af alle vores erhvervsuddannelser, som skal gå til undervisningsmaterialer og udstyr, såvel som flere undervisningstimer på både grund- og hovedforløb.
2. Trepartsforhandlinger med en konkret model for elevløn i stedet for SU på erhvervsuddannelsernes grundforløb 2.
3. En national handlingsplan for øget rekruttering til professionsuddannelserne på velfærdsområdet, så uddannelserne bliver attraktive for flere unge og voksne, så vi styrker uddannelseskvaliteten ved en stærk sammenhæng mellem teori og praksis og understøtter bedre karriereveje.
4. En ret til rettidigt sporskifte, hvor man omkostningsfrit kan tage en ny uddannelse, der er efterspurgt på arbejdsmarkedet og med et forsørgelsesgrundlag på 110 pct. af dagpengesatsen.
5. At udfylde finansieringshullet i 2023 af uddannelsesløft af ledige på 110 pct. dagpenge til de erhvervsuddannelser, som vi har behov for kompetencer indenfor.
6. Flere virksomheder skal arbejde systematisk med uddannelsesplanlægning og VEU, fx via kompetenceregnskaber, OK-understøttende VEU-tiltag, flere ressourcer til det opsøgende arbejde over for arbejdsgivere og lønmodtagere.
7. En national målsætning om en halvering af de alt for mange voksne med utilstrækkelige basale færdigheder i dansk, matematik og digitale færdigheder, da tilstrækkelige basale færdigheder og kompetencer er selve forudsætningen for, at folk kan lære nyt. Det er navnlig vilkårene for afvikling af forberedende voksenuddannelse (fvu) og ordblindeundervisning (obu), som skal styrkes, ligesom tilskyndelsen og incitamentet til at forbedre de basale færdigheder skal øges.
8. Samarbejdet mellem udbyderne af almen, erhvervsrettet og videregående VEU styrkes, og at barriererne mellem uddannelsesniveauerne fjernes, så brugeren kan bevæge sig frit og deltage i de elementer, som der er behov for.
9. Fastholde og udvide de gode midlertidige uddannelsesmuligheder for ledige, der er blevet igangsat i de seneste år, men som ikke er aftalt udvidet. Det gælder eksempelvis gode udvidelser af målgruppen for jobrotation, forsøg med udvidet brug af seks ugers jobrettet uddannelse til ledige og en midlertidigt styrket voksenlærlingeordning.
10. Systematiseret og permanent brug af uddannelsesambassadører til ledige. Uddannelsesordninger til arbejdsløse kan være svære at finde rundt i. Derfor er der nu ad tre omgange afsat midlertidige puljer til at ansatte uddannelsesambassadører. Den sidste pulje udløber med udgangen af 2022. Ordningen bør gøres permanent.
