Vi står i en brydningstid.
En bunden opgave er at sikre kvalificerede hænder nok til den grønne omstilling og til at holde hånden under vores velfærdssamfund.
Det har gennem længere tid været svært af få besat ledige stillinger. Og vi kommer til at mangle 100.000 faglærte og 37.000 med kort- eller mellemlang videregående uddannelse i 2030. Om mindre end 8 år!
Derfor giver det fin mening, at politikerne dyster om, hvem der kan levere reformer, der kan sikre mere arbejdskraft.
Løsningen er ikke at klemme de sidste blodsdråber ud af dem, som har slidt og slæbt hele livet !
Men tiden til de såkaldte førstegenerationsreformer, som formanden for Reformkommissionen har kaldt dem, bør være forbi. Det slår ikke til. Det skal være mere målrettet.
Gå direkte i rette med problemerne!
Løsningen er ikke at klemme de sidste blodsdråber ud af dem, som har slidt og slæbt hele livet – ved at afskaffe efterlønnen eller at forringe arbejdsløshedsforsikringen i en tid, hvor dagpengemodtagernes købekraft er slået 20 år tilbage på grund af inflationen. Og når vismændene forventer, at beskæftigelsen vil falde med 100.000.
Hvorfor ikke gå direkte i rette med problemerne i stedet?
Reformkommissionens formand, Nina Smith, har sagt, at de lavthængende frugter er høstet.
Så i stedet for dumstædigt at blive ved at ryste det samme æbletræ, så lad os få nye, troværdige planer på bordet.
Fagbevægelsen foreslår, at vi dropper fokus på de uopfindsomme og ulighedsskabende arbejdsudbudsreformer. Og fokuserer på andengenerationsreformerne.
Uden faglærte kan vi vinke farvel til grøn omstilling
I FH har vi lavet to kataloger med forslag til andengenerationsreformer, som en ny regering kan bruge som fundament i en troværdig plan.
Fælles om den danske model
To rapporter skitserer udfordringer og løsninger ved den danske model:
Fuldt gennemført kan det bidrage til at øge arbejdsudbuddet med 46.000 fuldtidspersoner og øge velstanden med 55 mia. kr. som følge af flere præsterede timer og øget produktivitet.
Det er bl.a. forslag om mere uddannelse, bedre arbejdsmiljø og bedre integration og beskæftigelse, som leverer de gevinster.
Lad mig nævne nogle konkrete forslag her:
Folketinget skal vedtage en ambitiøs national målsætning for at nedbringe uddannelses-mismatchet og skal nedsætte et Nationalt Kompetenceråd, som skal sikre et vedvarende fokus på behovet for det rette kompetencematch.
Og der skal udvikles en ny praksis for konsekvensvurderinger i Finansministeriet, så effekterne af reformer også skønner over, hvordan det påvirker kompetenceforsyningen og beskæftigelses- og fordelingseffekterne af uddannelse og opkvalificering.
Uden dygtige faglærte som elektrikere, tømrere, vvs’ere, industriteknikere mv. kan vi spejde langt efter den grønne omstilling.
Investeringer skal målrettes behovet for kompetencer
Derfor skal vi målrette investeringerne, så de følger kompetencebehovet. Konkret skal der blandt andet investeres yderligere 500 mio. kr. årligt for at styrke kvaliteten og gennemførelse på erhvervsuddannelserne.
Og så skal der indføres elevløn i stedet for SU på grundforløb 2 på alle erhvervsuddannelser, så det bliver mere attraktivt for mange flere at gå den faglærte vej.
National handlingsplan
Bedre velfærd, et stærkere sundhedsvæsen, bedre folkeskoler og gode normeringer i institutionerne? Det bliver ikke til noget, hvis der ikke er kvalificeret personale!
Vi har ikke råd til at gamble med vores velfærd. Derfor skal vi også sætte ind over for de store rekrutteringsudfordringer på velfærdsområdet, som kun ser ud til at blive værre i lyset af de bekymrende søgetal.
En kommende regering må sammen med arbejdsmarkedets parter blive enige om en omfattende handlingsplan for rekruttering til uddannelserne på velfærdsområdet, som gør uddannelserne attraktive for flere unge og voksne, styrker uddannelseskvaliteten ved en stærk sammenhæng mellem teori og praksis, samt understøtter bedre karriereveje.
Der skal være gode muligheder for opkvalificering, efteruddannelse og sporskifte, hvis vi skal have alle danskere med på vognen. Vi skal investere i den enkelte lønmodtager eller lediges kompetencer.
FH foreslår en ret til rettidigt sporskifte, hvor man kan få en ny uddannelse med et forsørgelsesgrundlag på 110 pct. af dagpengesatsen.
Det kræver politiske ambitioner, mod og langsigtede løsninger for efter- og videreuddannelse, hvis vi skal løse kompetenceudfordringerne i forhold til digitalisering, den grønne omstilling og øgede krav til velfærd.
I fagbevægelsen er vi klar til at forhandle og sammen finde løsningerne, men det kræver, at staten træder et skridt frem.
Uddannelse og opkvalificering af vores arbejdsløse bliver centralt i en tid, hvor vi måske desværre får flere arbejdsløse. Det er helt afgørende, at ledighedstiden bliver brugt fornuftigt og sender særligt dem, der har trukket mindst på vores uddannelsessystem i den rigtige, jobrettede retning.
Det er løsninger som dem, vi har behov for, at en ny regering finder inspiration i.
Lad os nu fokusere på konkrete løsninger på konkrete problemer i stedet for abstrakte tanker om at øge det generelle arbejdsudbud med 50.000.
Indlægget er bragt i Information 29.11.22
