I disse dage glædes man over de mange studenter, som pryder gadebilledet. Flere års uddannelse, svedeture og præstationer ved det grønne klæde er vel overstået, og de unge mennesker har gennemført en vigtig faglig og menneskelig dannelsesrejse.
Forude venter måske et sabbatår og for langt de fleste dernæst en videregående uddannelse.
Forfattere
Af Pernille Brøndum, Nanna Højlund og Camilla Wang. Hhv. formand for Danske HF & VUC, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation og forkvinde for Danske Professionshøjskoler
Lige om lidt, nemlig den 5. juli, er der frist for at søge ind på en videregående uddannelse. Her venter altså de unge et uddannelsesvalg, som også vil være med til at forme, hvem de gerne vil være, og hvad de gerne vil arbejde med.
Bekymrende tendenser i unges uddannelsesvalg
De senere år har vi set et mønster i de unges uddannelsesvalg, som bør mane til eftertænksomhed hos alle, der er optaget af, om vi uddanner til vores samfunds mest grundlæggende behov, og dermed realiserer nogle af dets fineste idealer, når det angår menneskelig værdighed, dannelse og velfærd.
Og mere konkret, hvordan vi undgår en dramatisk forværret mangel på sygeplejersker, pædagoger, lærere og socialrådgivere allerede om få år.
Det samlede antal 1. prioritetsansøgere til professionshøjskolerne er over de seneste tre år faldet med 20 pct, mens det for universiteterne er steget med 8 pct.
Ved søgningen via kvote 2 i marts i år, så vi især et markant fald i søgningen mod uddannelserne til sygeplejerske og pædagog. Alt tyder på en udvikling, der er strukturel, og som fører til en mere skæv uddannelsesbalance i forhold til arbejdsmarkedets behov.
Konsekvenserne er mærkbare for erhvervsliv og landets hospitaler, daginstitutioner og skoler, som allerede i dag har rekrutteringsproblemer.
Vigtig læring fra reformen af hf
Udviklingen er langt fra ny, og der er politisk gjort tiltag, som skal rette op på udviklingen. I 2017 trådte en reform af de gymnasiale ungdomsuddannelser i kraft, som bl.a. indeholdt en række fagpakker på hf.
Fagpakkerne skulle give en tydeligere brobygning mod fx uddannelserne til sygeplejerske-, pædagog- lærer- og socialrådgiver.
En nylig evalueringsrapport fra EVA og Rambøll tegner dog et billede af, at underviserne på hf oplever, at det er vanskeligt at gøre undervisningen tilstrækkeligt praksis- og professionsrettet. Evalueringen viser også lyspunkter, og peger bl.a. på, den nye hf-uddannelse har en afklarende effekt hos eleverne.
Professionshøjskolerne har i dag et godt og tæt samarbejde med VUC, som udbyder professionsrettede hf-forløb. I 2019 kom godt 18 procent af de optagne på sygeplejerske-, pædagog-, lærer- og socialrådgiveruddannelserne i 2021 med en hf i bagagen.
Brug for bedre kobling mellem gymnasier og professionshøjskoler
Reformen af hf var rigtig og rummer fortsat et betydeligt potentiale. Men når 42 pct af ansøgerne til ungdomsuddannelserne i 2022 søger det almene gymnasium, mens 8 pct. søger hf, så kommer vi ikke udenom, at flere fra stx senere skal søge uddannelserne til sygeplejerske, pædagog, lærer og socialrådgiver.
Ellers går ligningen aldrig op.
Særligt ikke, hvis den historiske udvikling tages i betragtning. Andelen fra det almene gymnasium, som blev optaget på enten lærer-, pædagog-, sygeplejerske- eller socialrådgiveruddannelsen er over 25 år faldet med 32 pct.
Udviklingen er bekymrende. Vi er p.t. vidne til et trafikuheld i slowmotion, der vil føre til færre uddannede og professionelle medarbejdere i vores centrale velfærdsinstitutioner – i en tid med stigende børnetal, flere ældre over 80 år og høje forventninger fra borgere og politikere.
Med mangel på dygtige professionelle følger et fald i kvaliteten i vores daginstitutioner, skoler og hospitaler. Det vil kunne føre til sivning fra de offentlige institutioner fra de bedrestillede, dels mindske villigheden til over skatten at betale for den fælles velfærd.
Det skal vi for alt i verden undgå. Derfor har vi også brug for nye løsninger, som skaber en stærkere kobling mellem de almene gymnasier og uddannelserne til sygeplejerske, pædagog, lærer og socialrådgiver.
