Danmark har stærke og helt unikke velfærdspolitiske traditioner, når det gælder tilbud og støtte til vores børn, syge, ældre og sårbare borgere.
Over årtier har både Christiansborg, regioner, kommuner, fagbevægelse og uddannelser stået sammen om at opbygge en lang række velfærdsinstitutioner, som et stort flertal af danskerne bakker op om, og andre lande kigger med misundelse i retning af.
Det skyldes ikke mindst vores fælles evne til at uddanne dygtige medarbejdere, som kan tage ansvar for vores børns trivsel og udvikling, patienter, som har brug for behandling og omsorg samt støtte til ældre og udsatte børn og voksne.
Skrevet af
Af Nanna Højlund, næstformand Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Stefan Hermann, formand Danske Professionshøjskoler, Michael Ziegler, formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg og Heino Knudsen, Danske Regioner
Det er ikke kun velfærdsområdet, som mangler arbejdskraft.
Landets virksomheder efterspørger flere faglærte ligesom fx ingeniører også er i høj kurs. Arbejdskraftmanglen er en samfundsudfordring, og vi er nødt til at se på tværs af behovene i såvel den offentlige som private sektor, hvis vi skal finde bæredygtige løsninger.
Alligevel er der særligt to tendenser, som betyder, at vi kan komme til at mangle dygtige fagprofessionelle på velfærdsområdet i de kommende år.
Langt flere børn og ældre
For det første viser befolkningsfremskrivninger, at vi i de kommende år ser ind i en demografisk udfordring med langt flere børn og ældre med behov for udvikling, omsorg, pleje og behandling, men samtidig færre unge.
Udviklingen betyder en øget konkurrence’ om de unge og fremtidens medarbejdere, og det vil få en stor betydning for, hvor stor en del af de kommende ungdomsgenerationer, der vælger at tage en uddannelse på velfærdsområdet.
For det andet har vi over de senere år set en faldende søgning mod uddannelserne til fx pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver og lærer.
Størst fald på uddannelse til pædagog
Det største fald i søgningen er sket på pædagoguddannelsen, hvor søgningen er faldet med 15 pct. siden 2017. I samme periode er søgningen til sygeplejerskeuddannelsen faldet med 12 pct., på socialrådgiveruddannelsen 6 pct. og læreruddannelsen 5 pct.
Heldigvis er selve optaget på uddannelserne ikke faldet i samme grad, og for sygeplejerskeuddannelsen har der været et stigende optag.
Den vigende søgning sker samtidig med, at der allerede i dag flere steder i landet meldes om mangel på kvalificerede medarbejdere i børnehaver, skoler og hospitaler.
Udviklingen betyder, at vi skal gøre os umage for at gøre det attraktivt for de kommende ungdomsgenerationer at vælge at tage en uddannelse på velfærdsområdet.
Det gælder både ift. at løfte kvaliteten og sikre attraktive uddannelser, der forbereder de studerende godt til arbejdsmarkedet. Og det gælder også arbejdspladserne, som skal tage godt imod både de studerende og de nyuddannede.
Kvaliteten i den offentlige velfærd skal fastholdes
Den 15. marts er der frist for at søge en videregående uddannelse gennem kvote 2. Her får vi indikationer på, om de senere års vigende søgning mod pædagog-, lærer-, sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelserne fortsætter.
Det er en god anledning til, at vi sammen drøfter de udfordringer, der knytter sig til professionsuddannelserne, så vi også fremover kan fastholde og udvikle kvaliteten i den offentlige velfærd. Løsningerne hænger ikke på træerne, og der skal mange værktøjer i spil.
Men sammen har vi en vilje til få styrket professionsuddannelserne og vise de unge såvel som voksne, der ønsker at uddanne sig, de mange muligheder, der er på velfærdsområdet.
