I øjeblikket raser debatten om udflytning af studiepladser på de videregående uddannelser.
Blandt andet bragte Jyllands-Posten tidligere på måneden et debatindlæg fra Danske Professionshøjskolers formandskab. Budskabet fra professionshøjskolerne er klart:
Akut mangel på sygeplejersker og pædagoger
Der er er behov for at prioritere benhårdt, hvis vi skal have tilstrækkeligt med dygtige medarbejdere til sundhedsvæsenet, dagtilbud, skoler mv.
Det er vi i FH meget enige i.
Det er afgørende, at indfrie udflytningsaftalens ambition om at reducere optaget med 10 pct. på universiteterne frem mod 2030
Faldende ungdomsårgange kombineret med flere børn og ældre øger presset på, at de unge vælger de uddannelser, som arbejdsmarkedet råber på. Og kampen om de unge er skudt i gang.
Allerede nu er der akut mangel på bl.a. sygeplejersker og pædagoger. På sigt kan rekrutteringsudfordringerne føre til længere ventelister, udskudte operationer og mindre tid til omsorg for det enkelte barn.
Andre områder uddanner til ledighed
Lige så vigtigt er det at holde sig for øje, at der inden for andre områder uddannes til ledighed.
Det gælder især for en række kandidatuddannelser, hvor dimittenderne efterfølgende har svært ved at finde relevant beskæftigelse.
Som samfund har vi brug for alle faggrupper, men der skal være den rette uddannelsesbalance. Ellers er det en dårlig investering både for den enkelte og for samfundet og håbløst for de mange arbejdsgivere, som mangler dygtige medarbejdere.
Intentionen i udflytningsaftalen om, at der skal være videregående uddannelsesmuligheder i hele landet er grundlæggende god.
Vi skal have en bedre balance mellem land og by og en bedre sammenhæng mellem de videregående uddannelser og efterspørgslen efter kompetencer på arbejdsmarkedet.
Uddan der hvor efterspørgslen er
Det er vigtigt, at der er fagligt stærke uddannelsestilbud i hele landet, så man ikke er nødt til at flytte væk fra lokalsamfundet for at tage en uddannelse.
Det er også til gavn for arbejdspladserne, hvis arbejdskraften uddannes der, hvor efterspørgslen er, for så blive mulighederne for at rekruttere og fastholde medarbejderne bedre.
Endelig skal økonomien følge med. Nye og ambitiøse politiske ambitioner skal følges op af den nødvendige finansiering. Det burde sige sig selv, men alligevel er det ikke en selvfølge.
Konkret er der brug for flere midler for at sikre et højt fagligt niveau i de små uddannelsesudbud rundt om i landet, som er dyre at opretholde.
En bedre uddannelsesbalance kan ikke sikres alene ved at oprette flere uddannelsespladser uden for de store byer. Det ved politikerne selvfølgelig godt.
Indtil nu har en del af politikernes løsning været, at der skal lukkes pladser på de store professionsuddannelser på velfærdsområdet i de store byer i håb om, at flere unge i stedet for søger ind på uddannelserne i de mindre byer.
Problemet er bare, at der allerede mangler lærere, sygeplejersker og pædagoger i de store byer. Man kan derfor ende med, at rekrutteringsproblemerne bliver endnu større, end de er i dag, hvis der bliver færre uddannelsespladser på velfærdsområdet i København, Aarhus, Aalborg og Odense.
Hertil kommer, at der allerede i dag er ledige uddannelsespladser på en lang række uddannelser uden for de store byer. Det gælder ikke mindst de store professionsuddannelser. Alligevel søger de unge i stor stil mod de store byer, hvor særligt universiteterne lokker.
Optag på universiteterne skal reduceres
Hvis flere skal vælge de ’rigtige’ uddannelser, så skal optaget reduceres på universiteterne, hvor vi i dag uddanner for mange.
Ikke mindst i lyset af de faldende ungdomsårgange er færre uddannelsespladser på universiteterne i de store byer en forudsætning for, at flere i fremtiden kommer til at tilvælge en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse.
Som Danske Professionshøjskolers formandskab også påpeger, er det derfor afgørende, at udflytningsaftalens ambition om at reducere optaget med 10 pct. på universiteterne frem mod 2030 indfries.
Der er ikke råd til rabat.
De videregående uddannelser skal føre til job. Derfor skal vi heller ikke være bange for at guide de studerende derhen, hvor efterspørgslen er.
Andet er at stikke de unge blår i øjnene og spild af fællesskabets store investering i de videregående uddannelser.
SE VIDEO: Mød Karen Truelsegaard, Kontorfuldmægtig SDU og TR-suppleant:
