Nu har vi klaret os så godt igennem coronakrisen, at flere – ikke mindst i arbejdsgiverkredse – igen er ude at advare om en forestående overophedning af arbejdsmarkedet som følge af mangel på arbejdskraft. Det samme gjorde sig gældende i det seneste opsving, før corona ramte os.

Men når man taler om temperaturen på arbejdsmarkedet, så er en vigtig pointe, at normaltemperaturen ikke er konstant. Den er dynamisk og kan flytte sig både op og ned.

Normaltemperaturen for økonomien bliver bl.a. bestemt af den strukturelle beskæftigelse. Det er en beregnet størrelse, som afhænger af, hvor mange der står til rådighed på arbejdsmarkedet. Hvis den faktiske beskæftigelse i en længere periode overstiger den beregnede strukturelle beskæftigelse, taler man om en overophedning.

Vi kan påvirke normaltemperaturen for økonomien

Pointen er, at vi aktivt og med rette indsats kan påvirke den strukturelle beskæftigelse og dermed normaltemperaturen for økonomien. Når det går godt i økonomien, flere kommer i beskæftigelse, og flere står til rådighed på arbejdsmarkedet, så rykker den strukturelle beskæftigelse sig ofte med op.

Det så vi ske under det seneste opsving. Her blev normaltemperaturen for arbejdsmarkedet løbende hævet. Fx opjusterede finansministeriet fra foråret 2016 og frem til efteråret 2019 skønnet for den strukturelle beskæftigelse i 2025 med tæt på 50.000 personer.

Desværre har coronakrisen givet sværere kår for dem, der står på kanten af arbejdsmarkedet. Blandt andet af den grund har Finansministeriet nu nedjusteret skønnet for normaltemperaturen.

Investér i uddannelse

Den gode nyhed er imidlertid, at med den aktuelle økonomiske genopretning står vi faktisk med en fin mulighed for igen at rykke normaltemperaturen opad. Den positive udvikling på arbejdsmarkedet betyder nemlig, at personer på kanten af arbejdsmarkedet har bedre chance for at få foden inden for og tilmed finde fodfæste.

Der er stadig masser af ledige hænder, som med rette indsats kan træde ind på arbejdsmarkedet. Når arbejdsgiverne derfor råber om mangel på arbejdskraft, er det typisk ikke, fordi vi er løbet tør for ledige hænder. Ofte er det, fordi de ledige hænder ikke har alle de kompetencer, som arbejdsgiverne brændende ønsker sig.

Det er altså helt oplagt at investere i en fælles indsats for at få flere med i arbejdsfællesskabet gennem opkvalificering og uddannelse. Det gavner den enkelte, som kommer tættere på en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Det gavner virksomhederne, som sikres flere kvalificerede hænder. Og sidst, men ikke mindst, gavner det dansk økonomi, som med en højere normaltemperatur sikres et stærkt og godt helbred på langt sigt.

Dette indlæg er bragt i Børsen fredag d. 30. juli 2021