Klimarådet vurderer i sin nye rapport, at der er brug for flere tiltag, hvis 2030-målet skal opfyldes. De anbefaler bl.a. klimaafgifter, en strategi for CO2-fangst og vådlægning af lavbundsjorder. Lizette Risgaard, der er formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), byder Klimarådets anbefalinger velkommen.

Den rette arbejdskraft er en vigtig forudsætning for at nå klimamålet og samtidig en løftestang for at sikre en retfærdig omstilling. Gennem de nye job kan danskerne få endnu større gavn af klimaindsatsen.

Lizette Risgaard

”Mange af anbefalingerne flugter med de forslag, som vi fra Fagbevægelsen har fremlagt i vores planer for en retfærdig grøn omstilling og genopretning efter Corona”, forklarer Lizette Risgaard.

FH har blandt andet foreslået, at der kunne indføres klimaafgifter i forskellige sektorer, hvis der tages hensyn til konkurrenceevne og ulighed.

Det historiske behov for arbejdskraft

Lizette Risgaard håber, at Klimarådets rapport kan sætte yderligere skub i den grønne omstilling. Men hvis omstillingen skal gennemføres så hurtigt og effektivt som muligt, vil det kræve masser af kompetent arbejdskraft. Og det nævner Klimarådets rapport ikke. Derfor er Lizette Risgaard bekymret.

”Klimarådet skal yde uafhængig rådgivning og er helt uundværligt. Men med den rolle følger også et ansvar for at få peget på alle de væsentligste udfordringer. Og det lever rapporten desværre ikke op til”, siger hun.

Allerede i maj sidste år påpegede FH, at Danmarks klimamål for 2030 vil kræve arbejdskraft svarende til mindst 200.000 årsværk. Det er ca. 4-5 gange så mange årsværk som Femern-forbindelsen, der ellers bliver Danmarkshistoriens største byggeprojekt. Den nylige beslutning om en energiø gør behovet endnu større.

Flaskehals eller løftestang

Ikke kun Fagbevægelsen har understreget behovet for arbejdskraft i den grønne omstilling. Også Dansk Energi har påpeget, at 2030-målet kræver hundredetusindvis af årsværk.

”Hvis behovet for arbejdskraft i den grønne omstilling ikke opfyldes, risikerer vi flaskehalse, som gør Danmarks omstilling dyrere og langsommere. Samtidig kan det blive sværere at udnytte eksportmulighederne, der kunne gavne økonomien og gøre Danmark til foregangsland og grøn vindernation”, siger Lizette Risgaard.

Klimarådets rapport påpeger ganske vist, at klimapolitikken kan påvirke beskæftigelsen, skabe arbejdsløshed og behovet for omskoling og efteruddannelse. Men det er ikke nok, mener Lizette Risgaard.

”Det er for overfladisk og snævert. Den rette arbejdskraft er en vigtig forudsætning for at nå klimamålet og samtidig en løftestang for at sikre en retfærdig omstilling. Gennem de nye job kan danskerne få endnu større gavn af klimaindsatsen”, siger hun.

Klimaloven er ingen undskyldning

Klimaloven nævner beskæftigelse og omkostningseffektivitet, men den forpligter ikke Rådet til nærmere fokus på fx arbejdskraft og uddannelse. Rådet burde dog tage sagen op alligevel, mener FH’s Formand.

”Rådet beskæftiger sig aktivt med ’systemsammenhænge’ og problematiserer bl.a., om der er halm nok til biogas. Så kunne de vel også beskæftige sig med behovet for kompetent arbejdskraft. Og rapporterne fra FH og Dansk Energi ligger der jo til dem”, siger Lizette Risgaard.

Hun afslutter: ”Alle har en interesse i at sikre dygtige medarbejdere: Virksomhederne, Folketinget, lønmodtagerne og Klimarådet selv. Vi skal forbedre mulighederne for uddannelse og opkvalificering”.