Af Jonas Schytz Juul, cheføkonom, Fagbevægelsens Hovedorganisation
Arbejdsudbuddet er igen kommet højt på den politiske dagsorden, og en kommission med Nina Smith i spidsen skal finde nye reformveje til at øge arbejdsudbuddet: De såkaldte andengenerationsreformer.
Hvis øget arbejdsudbud var et mål i sig selv, kunne vi i princippet bare fjerne et klassetrin i skolen eller afskaffe søndagen. Det ville måske øge arbejdsudbuddet, men det ville næppe gøre os mere velstående eller lykkelige.
Jonas Schytz Juul
Det er i sig selv en god nyhed, at flere økonomer har fået nye reformbriller. Men det er ligeså vigtigt, at vi tænker over, hvor vi kigger hen efter arbejdsudbud. For arbejdsudbud er ikke bare arbejdsudbud.
Afskaf søndagen
Hvis øget arbejdsudbud var et mål i sig selv, kunne vi i princippet bare fjerne et klassetrin i skolen eller afskaffe søndagen. Det ville måske øge arbejdsudbuddet, men det ville næppe gøre os mere velstående eller lykkelige.
Prisen ville nemlig være mindre uddannelse og fritid. Eksemplerne er sat på spidsen, men det illustrerer, at det ikke er ligegyldigt, hvor man leder efter arbejdsudbud.
Set med fagbevægelsens briller er der to helt afgørende betingelser for, at den nye reformkurs bliver en succes.
Fokus på de rigtige grupper
For det første skal nye reformer øge beskæftigelsen for befolkningsgrupper, som ellers ville have været stillet i en ringere situation. Vi skal rette fokus mod grupper, som måske allerede er ledige eller står over for en højere ledighedsrisiko i fremtiden.
Her kommer vi ikke uden om opkvalificering, bekæmpelse af langtidsledighed og lavere sygefravær. Det er nogle af de potentialer, som nye reformer skal udløse.
Den rette arbejdskraft
For det andet skal der tages hensyn til de væsentlige samfundsudfordringer, vi står overfor. Vi kommer til at mangle flere tusinde faglærte i arbejdsstyrken i det kommende årti, ligesom den grønne omstilling kommer til at kræve styrkede kompetencer og omstillingsparathed.
Samtidig vil det demografiske pres kræve mere personale til velfærden. Nok lader der til at være politisk vilje til, at pengene skal følge med demografien. Men der skal også være den rette arbejdskraft til rådighed. Nye reformer skal derfor ikke kun stille mere arbejdskraft til rådighed. De skal også sørge for, at det er den rette arbejdskraft.
Sikkerhedsnettet er blevet forringet
I alt for mange år har der dog været et enøjet fokus på, at de højeste indkomstgrupper skal tilskyndes til at tjene endnu flere penge ved hjælp af skattelettelser i toppen, mens sikkerhedsnettet er blevet forringet.
Derfor er det afgørende, at sigtekornet nu indstilles på at sikre, at arbejdsstyrken har de rette kompetencer til fremtidens arbejdsmarked.
Uddannelse og opkvalificering er vejen frem
Her kommer man ikke udenom, at uddannelse og opkvalificering er absolutte nøgleparametre, så vi ikke kommer til at mangle de faglærte, der er brug for. Derfor er det min og fagbevægelsens opfordring til kommissionen for andengenerationsreformer, at de skarpretter blikket efter reformer, der har størst mulig gavn for samfundsøkonomien som helhed.
I fagbevægelsen står vi klar med konkrete bud på, hvordan vi løser udfordringerne og indfrier potentialet.
Indlæg bragt i Børsen 12.02.21
