Det er naivt at tro, at afgifter ikke er en del af løsningen. Prisen på CO2-udledninger er simpelthen for lav i Danmark og resten af verden. Men det er lige så naivt at tro, at afgifterne bare kan indføres med et fingerknips.
Hvis klimaafgifter skal bidrage markant til Danmarks reduktionsmålsætninger, så vil det kræve en omlægning af skatter og afgifter i milliardklassen.
Det kan i sagens natur ikke undgå at påvirke danske husholdninger og virksomheder. Og hvad der måske forekommer som en simpel skrivebordsøvelse for en økonom har altså vidtgående konsekvenser ude i virkeligheden.
Fagbevægelsen har selvfølgelig øjnene skarpt rettet mod at sikre arbejdspladser, høj kvalitet i velfærden og at uligheden ikke skal stige.
Og virksomhederne er selvfølgelig bekymrede for, om dansk enegang på området vil svække dem i den internationale konkurrence. Det er helt naturligt.
Derfor er det også oplagt at nedsætte en ekspertkommission, der kan komme med en langsigtet, holdbar løsning. Og kommissoriet skal skrives sådan, at løsningen bliver spiselig for såvel lønmodtagere som erhvervslivet. Det er den eneste vej til et bredt politisk flertal, hvilket er helt afgørende på så vigtigt et område.
FH Helhedsplan: Sammenomgrønomstilling.dk
Vi vil pege på tre centrale hensyn.
For det første må klimaafgifterne ikke føre til højere ulighed. Det er veldokumenteret, at en CO2-afgift vil ramme hårdest i bunden. Så er vi med på, at man kan kompensere med en højere grøn check.
Men lad mig lige minde om, at den samme grønne check ofte er i skudlinjen, når der skal findes penge til andre formål. Der er brug for et solidt og langsigtet værn mod, at klimaafgifterne indføres på bekostning af højere ulighed.
For det andet bliver vi nødt til at tænke på eksporten. Danmark er afhængig af at afsætte varer i udlandet, og derfor er vi også sårbare over for højere produktionsskatter. Konkurrencehensyn skal ikke være en snubletråd, men det er et hensyn, som skal tages alvorligt.
Og for det tredje bliver vi nødt til at have for øje, at der også skal være penge til velfærden i fremtiden.
Klimaafgifter kan være nyttige til at påvirke adfærden. Men i det omfang de virker, så forsvinder skattegrundlaget. En omlægning af afgifterne skal være robust over for dette, så der også i 2030 og 2040 er penge til velfærden. Ellers står vi bare med et kæmpe hul i kassen.
Jeg tror på, at en ekspertkommission kan levere et ambitiøst, ansvarligt og langsigtet bud på en løsning. Det er ikke en syltekrukke, men derimod den realistiske vej til et bredt politisk forlig, som hele samfundet kan se sig selv i.
