”Tænk sig at få penge for at tage en uddannelse og gøre en forskel for ældre mennesker med brug for hjælp. Det er fantastisk.”
Therese Jensen er ikke til at skyde igennem, når hun beretter om at være voksenlærling og få løn under uddannelsen som social- og sundhedsassistent. I foråret 2021 skal hun til sin afsluttende eksamen. Derefter forestiller den 47-årige voksenlærling sig et fuldtidsjob i hjemmeplejen på Bornholm.
”Som faglært social- og sundhedsassistent er der stor jobsikkerhed, så jeg arbejder nok i ældreplejen til hjemmeplejen i Rønne til jeg er pensionsmoden om cirka tyve år”, griner hun.
Skulle begynde forfra midt i 40’erne
Efter en skilsmisse flyttede Therese Jensen for godt tre år siden tilbage til klippeøen. Hun skulle begynde forfra med to børn i Rønne.
”Jeg havde en kontoruddannelse og har altid arbejdet. Blandt andet med administration på en politistation og i butik. Nu var jeg en kvinde midt i fyrrerne uden job, og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle lave”, fortæller hun.
Therese Jensen fik nys om et tre måneders AMU-kursus ”På vej mod SoSu”, som Bornholms Regions Kommune slog på tromme for. Det var en øjenåbner til et brancheskift for hende, og hun betænkte sig ikke et øjeblik, da kommunen tilbød hende at blive voksenlærling med løn i tre år under uddannelsen.
”Jeg havde aldrig nogensinde taget den her uddannelse, hvis jeg ikke havde fået løn som voksenlærling. Som eneforsørger med husleje og børn havde jeg ikke råd til at overveje en uddannelse på SU”, fastslår hun.
Voksenlærlingeløn var helt afgørende
Heller ikke Dorthe Kofoed Hansen ville have givet sig i kast med social- og sundhedsuddannelsen på SU. Efter 15 år som frisør kunne hendes arme ikke længere holde til faget, så et sporskifte var nødvendigt.
”Med to børn, hus og bil var det blevet alt for stramt økonomisk for familien, hvis jeg skulle på SU. Så havde jeg nok taget et ufaglært job. Men da Bornholms Regions Kommune tilbød at betale voksenelevløn, vidste jeg med det samme, hvad jeg ville,” siger hun.
Når Dorthe Kofoed Hansen er færdiguddannet, er hun fyldt 42 år.
”Det er fedt at få løn for at tage en uddannelse og have et meningsfuldt arbejde. Uddannelsen som social- og sundhedsassistent er bred og med masser af muligheder indenfor både ældreplejen, på hospitaler og i psykiatrien.
I mit hoved arbejder jeg inden for et af de områder, når jeg går på pension om et kvart århundrede,” siger hun.
Penge skal ikke bremse voksenlærlinge
Mange danske kommuner har i dag umanerlig svært ved at rekruttere kvalificeret arbejdskraft til ældre- og sundhedsområdet.
For en ø-kommune som Bornholm er udfordringerne med at skaffe tilstrækkeligt med SoSu-hjælpere og SoSu-assistenter lige en tak værre. Her er små ungdomsårgange, hvor mange forlader øen for at studere og aldrig vender snuden hjem igen, og øen får flere plejekrævende ældre i fremtiden.
I perioder har der været mere end tyve ubesatte stillinger inden for ældreplejen, og derfor var kommunen nødt til at tænke ud af boksen for at tiltrække flere unge og voksne til social- og sundhedsområdet, pointerer servicedirektør Trine Dorow.
Ordningen bliver permanent
”Penge skal ikke være en show-stopper for, at voksne begynder på en uddannelse. Derfor besluttede vi som et forsøg at give voksenelevløn på grundforløb 2 og under hovedforløbet på social- og sundhedsuddannelsen, og det har tiltrukket markant flere elever”, siger hun.
Voksenelevløn i omegnen af 20.000 kroner fristede ikke bare Dorthe Kofoed Hansen og Therese Jensen men også mange andre ufaglærte eller ledige over 25 år.
”Voksenelevlønnen har været en succes, der har betydet markant flere elever. Derfor har kommunalpolitikerne nu besluttet at gøre ordningen permanent”, konstaterer en glad servicedirektør.
Investering i bedre velfærd
Fremover vil voksenelever på SoSu-uddannelserne på Bornholm få den såkaldte ’BRK-løn’. Forventningen er, at det årligt vil tiltrække 20 ekstra voksenelever på social- og sundhedsuddannelserne.
Som arbejdsgiver får kommunen et pænt tilskud per elev via voksenlærlingeordningen, og dermed løber de samlede ekstra udgifter på budgettet op i cirka to millioner kroner årligt.
Servicedirektøren fremhæver, at refusionen via voksenlærlingeordningen har været med til at anspore kommunen til at komme i gang.
Hun håber, at andre kommuner lader sig inspirere og bruger de enkle og gode tilskudsmuligheder i ordningen til at uddanne flere over 25 år.
”Hvis vi vil have kvalificeret faglært arbejdskraft på social- og sundhedsområdet, er vi nødt til at gå nye veje.
Der er mange voksne ufaglærte på Bornholm. Og hvis vi kan tiltrække dem med en voksenelevløn og i den anden ende få dygtige social- og sundhedsassistenter, er det en god investering i bedre velfærd”, fastslår Trine Dorow.
Får lov at snuse til faget
Sektorformand for FOA Social og Sundhed på Bornholm Dorthe L. Pedersen oplever også, at voksenelevlønnen motiverer flere til at tage social- og sundhedsuddannelsen.
Ifølge hende ville mange voksne aldrig overveje at gå i gang med en uddannelse, hvis de samtidig skulle låne penge i banken for at kunne betale deres regninger.
”Nogle tror, at de ikke behøver en uddannelse og bare kan arbejde som ufaglært i ældreplejen.
De forestiller sig, at det er nemt bare at hælde piller op og sørge for lidt personlig pleje af borgeren. Det holder ikke en meter. Det kræver faglige kompetencer at levere kvalitet i ældreplejen”, siger Dorthe L. Pedersen.
Sammen med Bornholms Sundheds- og sygeplejeskole og kommunen er FOA aktiv for at gøre flere ufaglærte og ledige bornholmere interesseret i sosu-uddannelserne.
”Der er også et kortere AMU-kursus, hvor folk får mulighed til at snuse til faget. Her får både mænd og kvinder, ledige fra alle brancher og ufaglærte, en smagsprøve på den bredde og mange muligheder, der er som social- og sundhedsassistent”.
Det fortæller Dorthe L. Pedersen og glæder sig over, at et par mænd lige nu er seriøst interesserede i et karriereskift.
”De havde heller aldrig overvejet det, hvis der ikke var voksenlærlingeløn”, tilføjer hun.
Meget andet end at tørre røv
Både Dorthe Kofoed Hansen og Therese Jensen ærgrer sig over fordomme om deres fag.
Da Dorthe Kofoed Hansen fortalte venner og bekendte, at frisørsaksen blev lagt på hylden til fordel for social- og sundhedsplejen, fik hun kommentarer som: ”Gider du virkelig bruge dit arbejdsliv på at tørre røv på gamle mennesker” og ”Det er der jo ingen fremtid i”.
Intet kunne være mere forkert, pointerer hun.
”Det er en hård uddannelse og kræver mange kompetencer at blive en god social- og sundhedsassistent.
Du skal kunne stikke en finger i jorden og kunne læse et andet menneskes kropssprog. Du skal også kunne være i et andet menneskes intimzone. Og om du vasker håret eller vasker lidt længere nede, er det samme”, bedyrer Dorthe Kofoed.
350 siders lektielæsning
Nogle uger er det 350 siders lektielæsning om anatomi og fysiologi, og man kommer ikke sovende til sit uddannelsesbevis, fremhæver Therese Jensen.
”Når du skal varetage medicinuddeling, skal du have styr på forskellige præparater og vide, hvordan de spiller sammen og påvirker organismen. Du skal observere, hvordan borgeren reagerer på medicinen, så det er ikke bare at give en pille og et glas vand”, siger hun.
LÆS OGSÅ: Voksenlærling har styr på menuen til mange hundrede patienter
Set med Therese Jensens øjne kræver det livserfaring og psykisk robusthed at arbejde som social- og sundhedsassistent og derfor giver det god mening at rekruttere voksenelever.
”Mange ældre borgere skal skiftes og vaskes, og du slipper ikke for afføring og urin, men det er jo det mindste. Vi oplever folk med angst og svære psykiske sygdomme og har også kontakten til de pårørende og samarbejdet med sygeplejersker. Du skal kunne hele pakken”, fortæller Therese Jensen.
Dorthe Kofoed Nielsen har lært sig selv at kende på en ny måde på social- og sundhedsuddannelsen.
”Jeg har fundet ud af, at jeg er god til at gå i skole og lære nyt. At kunne kombinere teori og praksis er jo vanvittigt spændende. Du oplever også grimme ting, som du skal håndtere, og lærer meget om dig selv undervejs, hvilket også er en spændende udviklingsproces,” siger hun.
