En sag i Arbejdsretten kan få stor betydning for vikarer i fremtiden. Det vurderer Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

I den konkrete sag har en rekrutteringsvirksomhed accepteret at betale en erstatning på ca. 21.000 kr. til en tidligere vikaransat. Vikaren udførte it-arbejde for virksomheden NNIT på lige fod med virksomhedens fastansatte medarbejdere. Han var ansat på en kontrakt uden slutdato. I løbet af ca. ni måneders ansættelse havde vikaren i alt seks sygedage, hvor han ikke fik udbetalt løn men måtte nøjes med sygedagpenge.

Stor betydning for vikarer fremover

Sagen, der blev ført af FH for PROSA, forbundet af It-professionelle, kan bane vejen for bedre vilkår for vikarer, vurderer Lizette Risgaard.

Arbejdsgivere skal ikke kunne spekulere i, hvorvidt de skal ansætte folk eller bruge vikarer

Lizette Risgaard

”Sagen er en kæmpesejr og et vigtigt skridt mod bedre vilkår for vikaransatte. Vi har i mange år kæmpet for, at vikarer der udfører funktionærarbejde skulle være omfattet af funktionærloven med ret til løn under sygdom og ordentlige opsigelsesvarsler”, siger Lizette Risgaard.

Nødvendigt med prøvesager

Dansk Arbejdsgiverforening, som har ført sagen for vikarbureauet, har accepteret at betale erstatning til medarbejderen, men med den betingelse, at sagen ikke kan bruges som et argument i fremtidige sager – i juridiske termer ’uden præjudice’.

Derfor er det nødvendigt med flere prøvesager, mener FH, som opfordrer forbundene til at tage sager op om dårlige vilkår for vikaransatte.

Konkret opfordrer FH alle medlemmer, der har været udsendt af et vikarbureau til at udføre funktionærarbejde som fx kontorarbejde inden for de seneste fem år, og er gået glip af løn under sygdom eller et retmæssigt opsigelsesvarsel, til at henvende sig til deres fagforening. Her kan de få vurderet, om de måske også har været omfattet af funktionærloven.

Vikaransættelser har ændret sig

Sagen i Arbejdsretten udfordrer fortidens opfattelse af vikaransættelser. Højesteret fastlog nemlig i en dom fra 1997, at en vikar udsendt af et bureau IKKE var omfattet af funktionærloven. Og uden for funktionærlovens rammer har man hverken ret til løn under sygdom eller funktionærlovens opsigelsesvarsler.

Dengang var vikarer primært ansat i korte, midlertidige stillinger, hvilket Højesteret også dengang lagde vægt på i sin dom.

I dag – 23 år senere – ser verden noget anderledes ud: I dag er det ikke ualmindeligt, at vikaransættelser kan være af en betydelig længde og der er mange flere af dem, påpeger Lizette Risgaard.

”Når vikarer arbejder i virksomhederne i så lang tid, skal de have lige så gode vilkår, som hvis de var ansat direkte i virksomheden – eksempelvis ret til løn under sygdom – arbejdsgivere skal ikke kunne spekulere i hvorvidt de skal ansætte folk eller benytte vikarer. Vi håber at denne sag viser, at arbejdsgiverne er ved at komme frem til samme konklusion”, siger hun.