Den 1. november bliver det helt klart, hvilke pligter arbejdsgiverne har til at forebygge et belastende psykisk arbejdsmiljø. Her træder nemlig en ny bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø i kraft.
Arbejdsgiverne har ganske vist hele tiden haft pligt til at forebygge bredt inden for alle områder af det psykiske arbejdsmiljø.
Men området har hidtil været beskrevet så overordnet og ukonkret, at det ikke har kunnet stoppe den negative udvikling.
Fx er det ikke tidligere fremgået direkte af reglerne, at arbejdsgiver skal forebygge, at medarbejderne bliver syge af en for stor arbejdsmængde eller et for højt tidspres.
Det fysiske arbejdsmiljø er derimod grundigt beskrevet: Her har vi langt over hundrede bekendtgørelser med konkrete regler.
Nu får vi endelig noget af det samme inden for det psykiske arbejdsmiljø: at der bliver sat konkrete ord på, hvad der skal til for at sikre en effektiv forebyggelse.
Skal løses gennem dialog
Lederne ude på arbejdspladserne kommer til at spille en central rolle for, hvor effektive de nye regler bliver ude i virkeligheden, understreger næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, Bente Sorgenfrey.
”Med klare regler bliver hele grundlaget klarere for at tage den vigtige snak om, hvad der skal prioriteres, og hvordan der konkret skal forebygges i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. Her spiller lederne ude på arbejdspladserne en afgørende rolle”, siger Bente Sorgenfrey.
Hun pointerer, at arbejdet med at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø netop er en opgave, der skal løses gennem dialog og samarbejde mellem arbejdsgivere, ledere og medarbejdere.
Gælder også ledernes psykiske arbejdsmiljø
Bente Sorgenfrey peger på, at også lederne selv har et psykisk arbejdsmiljø, der skal tages hånd om.
”Vi må ikke glemme ledernes arbejdsmiljø! Ofte er ledernes faktisk under det største pres og kan fx have alt for mange opgaver eller for mange medarbejdere, som de skal lede.
Her er det meget vigtigt for mig at understrege, at den nye bekendtgørelse naturligvis også gælder for ledere. Og at der i høj grad også er en opgave for ledernes ledere med at sikre ledernes psykiske arbejdsmiljø”, understreger Bente Sorgenfrey.
Fælles sprog gør en kæmpe forskel
Dialogen ude på arbejdspladserne bliver langt nemmere at tage, når reglerne også er klare, pointerer Bente Sorgenfrey.
”Det gør en kæmpe forskel, at der nu kommer en definition af, hvad det psykiske arbejdsmiljø omfatter – det gælder måden arbejdet er planlagt og tilrettelagt på, de organisatoriske forhold, arbejdets indhold, kravene i arbejdet, den måde arbejdet udføres på og de sociale relationer, ” siger Bente Sorgenfrey.
Hun understreger, at de nye regler ikke er nogen tryllestav.
”Men som noget helt afgørende får vi et fælles sprog, som betyder, at der ikke længere opstår tvivl eller diskussion om, hvad det psykiske arbejdsmiljø handler om ude på arbejdspladserne,” siger Bente Sorgenfrey.
Organisering af arbejdet er afgørende
Den nye bekendtgørelse gør bl.a. klart, at kollektive, organisatoriske løsninger kommer forud for individuelle løsninger. Individuelle løsninger kan fx være psykologbehandling, der primært tager hånd om symptomerne for den enkelte, når det ER gået galt.
Kollektive løsninger handler især om, at finde løsninger i den måde, arbejdet tilrettelægges på. Fx at der er overensstemmelse mellem de opgaver, medarbejderne skal løse, og den tid, de har til rådighed.
Her spiller lederne ifølge Bente Sorgenfrey en central rolle.
Kan kun løses med lederne om bord
”Psykisk arbejdsmiljø hænger uløseligt sammen med ledelse. Vi kan ikke løse denne opgave uden at have lederne med om bord. Det er lederne, som i det daglige har muligheden for at sørge for, at der bliver rykket rundt på opgaver og at der sikres den rette prioritering og den nødvendige hjælp. Og så er de helt centrale for at underbygge den gode kultur på arbejdspladsen”, siger hun.
Bente Sorgenfrey peger på, at lederne skal være særligt opmærksomme på løbende at tage snakken med medarbejderne og sætte dem ind i de nødvendige forebyggelsestiltag.
”For nogle ledere vil det være nyt, at fokus skal langt mere over på, hvordan arbejdet planlægges og tilrettelægges” siger Bente Sorgenfrey.
Over halvdelen har psykisk belastende arbejde
Og der er tilsyneladende nok at gå i gang med, når det gælder det psykiske arbejdsmiljø: Sidste år viste en undersøgelse foretaget af Epinion for FH, at mere end hver anden (55 pct.) medarbejder i den offentlige sektor føler, at deres arbejde er psykisk belastende. Det samme gælder hver tredje i den private sektor.
Bekendtgørelsen følges op af fem vejledninger fra Arbejdstilsynet med uddybning af forpligtelserne for hver af de fem risikofaktorer.
I år kommer de to første – som begge er opdateringer af eksisterende vejledninger: dels om krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane, dels om vold.
Til næste år forventes den første af de helt nye – og banebrydende – vejledninger, nemlig om stor arbejdsmængde og tidspres. Senere kommer en vejledning om høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker, og formentlig først i 2022 den sidste vejledning om uklare og modsatrettede krav.
5 centrale risikofaktorer
Den nye bekendtgørelse oplister fem centrale risikofaktorer inden for psykisk arbejdsmiljø:
1) Stor arbejdsmængde og tidspres
2) Uklare krav og modstridende krav i arbejdet
3) Høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker
4) Krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane
5) Arbejdsrelateret vold
Bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø er en del af udmøntningen af den politiske aftale om en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats fra foråret 2019
Arbejdstilsynet vil senere udstede supplerende vejledninger, som udfolder reglerne i bekendtgørelsen. Arbejdet går i gang primo 2021 og involverer arbejdsmarkedets parter. Der findes allerede vejledninger om vold og krænkende handlinger, hvor virksomhederne kan finde hjælp til forebyggelse og håndtering.
Læs mere om den nye bekendtgørelse (at.dk)