Ligeledes var arbejdernes lønstigningstakt 0,5 pct.-point lavere end i foregående kvartal og den årlige lønstigningstakt var på 1,8 pct. i 2. kvartal 2020, jf. tabel 1. Disse fald i den årlige lønstigningstakt afspejler bl.a. de økonomiske konsekvenser af nedlukningen i forbindelse med COVID-19. Lønstigningen ligger 1,1 pct.-point under referenceforløbet for forårets overenskomstfornyelser.

Det bemærkes, at den ekstraordinære situation har betydet, at en del lokale lønforhandlinger er blevet udskudt. Dertil er der virksomheder, hvor der er indgået aftaler om midlertidig lønnedgang. Omvendt er der også virksomheder, hvor Coronasituationen har indebåret forøgede genebetalinger, bl.a. som følge af øget risiko for sygdom.

Kilde: DA’s KonjunkturStatistik og Danmark Statistik.
Anm.: Opgjort efter DB07
.

Inflationen aftog med 0,5 pct.-point i 2. kvartal 2020, hvilket medførte en stigning i forbrugerpriserne på 0,1 pct. Det betyder, at reallønsfremgangen på DA-området var på 1,7 pct., hvilket er et fald på 0,2 pct.-point i forhold til det foregående kvartal. Reallønsudviklingen i 2. kvartal 2020 ligger således omtrent på niveau med den gennemsnitlige reallønsudvikling siden 2018 på trods af den lave faktiske lønstigning.

Læs DH-nyheden: Den private lønudvikling aftog i 2. kvartal 2020.

Samlet lønudvikling på DA-området

På hele DA-området var lønstigningstakten på 1,8 pct. i 2. kvartal 2020. Lønudviklingen lå dermed 1,1 pct.-point under de af­talte omkostnings­stigninger i det overenskomstbaserede referenceforløb, som afspejler de højere aftalte lønstigninger i den nye overenskomstperiode, hvilket betyder, at lønstigningstakten i referenceforløbet stiger med 0,7 pct.-point fra 1. kvartal til 2. kvartal 2020.

Arbejdernes lønstigningstakt var på 1,8 pct. og funktionærernes lønstigningstakt lå på 1,7 pct. i 2. kvartal 2020, jf. figur 1.

Kilde: DA’s KonjunkturStatistik samt egne beregninger.
Anm.: Den faktiske lønstigning omfatter hele DA-området, det vil sige inkl. ansatte, der ikke er omfattet af overenskomster i referenceforløbet. Opgørelsen af omkostningerne for de overenskomstbaserede referenceforløb sker under forudsætning om fuldt relativt gennemslag af stigninger i mindste- og normallønssatser og tager udgangspunkt i overenskomsternes omkostningselementer på 13 udvalgte overenskomstområder, hvilket betyder, at fremstillingssektoren vægter mere i forhold til DA-området samlet set, mens servicesektoren vægter mindre. Dertil vægter timelønnede mere. Stigningerne beregnes som via et teknisk gennemslag baseret på de landsdækkende overenskomster. På den enkelte arbejdsplads kan lønudviklingen afvige herfra som følge af lokale forhandlinger mellem ledelse og de ansatte.

Pensionsindbetalinger bidrog med 0,2 pct.-point til lønstigningstakten på hele DA-området, hvilket er 0,1 pct.-point lavere end i foregående kvartal. Fritvalgsordninger bidrog med 0,6 pct.-point, hvilket er 0,1 pct.-point højere end perioden siden 2. kvartal 2019. Det skyldes, at der i den nye overenskomstperiode er aftalt større stigninger i fritvalgsordningen. Genetillæg har bidraget negativt til den samlede lønudvikling med 0,2 pct.-point, mens der ikke har været noget bidrag for personalegoder. Det samlede bidrag fra genetillægsbetalinger, fritvalgsordninger, personale­goder og pensionsind­betalinger udgjorde 0,7 pct.-point i 2. kvartal 2020, hvilket er 0,1 pct.-point lavere end i 1. kvartal 2020, jf. tabel 2.

Kilde: DA’s KonjunkturStatistik.
Anm.: Tabellen angiver årlig ændring i timefortjenesten. Bidraget fra pension afspejler bl.a., at pensionsbetalinger øges med lønnen. Der indgår både arbejdere og funktionærer i opgørelsen af sammensætningerne.

Brancheopdelt lønudvikling på DA-området

Lønstigningstakten i fremstillingsvirksomhed var på 1,6 pct. i 2. kvartal 2020. Dermed lå lønstigningstakten i fremstillingsvirksomhed i 2. kvartal 2020 1,3 pct.-point under de aftalte omkostningsstigninger i det overenskomstbaserede referenceforløb. I forhold til 1. kvartal 2020 faldt lønstigningstakten med 0,8 pct.-point, jf. figur 2. Denne branche er dermed den af de tre omtalte brancher, der har haft det største fald i lønstigningstakten som følge af COVID-19. I fremstilling er en stor del af medarbejderne omfattet af mindstelønsoverenskomster, hvor det i høj grad er de lokale lønforhandlinger, som driver lønudviklingen. Eventuelle udskydelser af de lokale forhandlinger har dermed relativt stor betydning i denne branche.

Pensionsindbetalinger i fremstillingsvirksomhed bidrog til lønstigningen med 0,2 pct.-point i 2. kvartal 2020, mens fritvalgsordninger bidrog med 0,6 pct.-point. Genetillæg bidrog negativt til lønudviklingen med 0,2 pct.-point, mens der ikke var noget bidrag fra personalegoder. Samlet set bidrog genetillæg, fritvalgsordninger, personalegoder og pensionsindbetalinger 0,6 pct.-point til lønudviklingen i fremstillingsvirksomhed, jf. tabel 2.

Kilde: DA’s KonjunkturStatistik og egne beregninger.
Anm.: Den faktiske lønstigning omfatter fremstillingsvirksomhed på hele DA-området, det vil sige inkl. ansatte, der ikke er omfattet af overenskomster i referenceforløbet. Referenceforløbet er baseret på Industriens Overenskomst, Træ- og møbeloverenskomsten og Slagterioverenskomsten.

De største lønstigninger i 2. kvartal 2020 inden for fremstillingsvirksomhed var inden for slagterier og medicinalindustri, hvor den årlige lønstigningstakt var på 3,2 pct. Dette er hhv. 0,6 pct.-point og 0,7 pct.-point højere end lønstigningstakten i det foregående kvartal. Det er brancher, som i mindre grad har været negativt påvirket af nedlukningen af Danmark.

De mindste løn­stigninger inden for fremstillingsvirksomhed i 2. kvartal 2020 var inden for grafisk industri og transportmiddelindustri, som oplevede en lønstigningstakt på 0,9 pct. Dette er 1,4 pct.-point lavere end i foregående kvartal.

Inden for bygge- og anlægsvirksomhed var den årlige lønstigningstakt 2,1 pct. i 2. kvartal 2020, hvilket er 0,6 pct.-point lavere end i det foregående kvartal. Den årlige lønstigningstakt var 0,7 pct.-point under de aftalte om­kostningsstigninger i det overens­komstbaserede refe­rence­forløb. Ligesom i de resterende brancher er den faktiske lønudvikling altså gået fra at ligge et stykke over referenceforløbet til at ligge betydeligt under referenceforløbet i det første kvartal af den nye overenskomstperiode, jf. figur 3.

En del af stigningen inden for bygge- og anlægsvirksomhed skyldes bidrag fra pensionsindbetalingerne, som bidrog med 0,4 pct.-point til lønstigningerne i 2. kvartal 2020, hvilket er på niveau med foregående kvartal. Fritvalgsordninger bidrog derudover med 0,7 pct.-point til lønstigningerne, hvilket er 0,2 pct.-point højere end i det foregående kvartal. Personalegoder bidrog med 0,1 pct.-point, mens der var et negativt bidrag på 0,1 pct.-point fra genetillæg til lønstigningen i bygge- og anlægsvirksomhed.

Det samlede bidrag fra gene­tillægsbetalinger, fritvalgs­ordninger, personale­goder og pensionsind­betalinger udgjorde 1,0 pct.-point i 2. kvartal 2020, hvilket var på niveau med 1. kvartal 2020, jf. tabel 2.

Kilde: DA’s KonjunkturStatistik og egne beregninger.
Anm.: Den faktiske lønstigning omfatter bygge- og anlægsvirksomhed på hele DA-området, det vil sige inkl. ansatte, der ikke er omfattet af overenskomster i referenceforløbet. Referenceforløbet er baseret på Bygge- og anlægsoverenskomsten, Bygningsoverenskomsten, Maleroverenskomsten, Elektrikeroverenskomsten og VVS-overenskomsten. Den markante udvikling i 1. kvartal 2021 og 1. kvartal 2022 skyldes tidsprofilen af lønstigningerne i bygge- og anlægsoverenskomsten m.fl., hvor stigningerne sker 1. maj 2020, 1. januar 2021 og 1. marts 2022.

Lønningerne steg 1,8 pct. inden for serviceprægede erhverv i 2. kvartal 2020, hvilket var 0,6 pct.-point lavere end i 1. kvartal 2020. Lønstigningen lå dermed 1,1 pct.-point under niveauet af de aftalte om­kostningsstigninger i det overens­komstbaserede refe­rence­forløb i 1. kvartal 2020, jf. figur 4.

Kilde: DA’s KonjunkturStatistik og egne beregninger.
Anm.: Den faktiske lønstigning omfatter de serviceprægede erhverv på hele DA-området, det vil sige inkl. ansatte, der ikke er omfat¬tet af overenskomster i referenceforløbet. Referenceforløbet er baseret på Transport- og logistikoverenskomsten, Fællesoverenskomsten på transportområdet, Serviceoverenskomsten og Butiksoverenskomsten.

Pensionsindbetalingerne bidrog positivt til lønudviklingen med 0,2 pct.-point i 2. kvartal 2020, hvilket er 0,1 pct.-point lavere end i 1. kvartal 2020. Fritvalgsordninger bidrog ligeledes positivt med 0,6 pct.-point, hvilket er 0,1 pct.-point højere end i foregående kvartal. Genetillæg påvirker den samlede lønudvikling negativt med 0,2 pct.-point, mens der ikke er noget bidrag fra personalegoder. Det samlede bidrag fra gene­tillægsbetalinger, fritvalgsordninger, personalegoder og pensionsindbetalinger udgjorde 0,7 pct. i 2. kvartal 2020, hvilket er 0,1 pct.-point lavere end i 1. kvartal 2020, jf. tabel 2.

Den største lønstigning i 2. kvartal 2020 blandt de serviceprægede erhverv var inden for andre serviceprægede erhverv, hvor lønstigningstakten var 3,1 pct., hvilket er 0,7 pct.-point højere end i foregående kvartal. Der var desuden to delbrancher inden for de serviceprægede erhverv, som havde en negativ lønudvikling i 2. kvartal 2020. Det gjaldt bilhandel og –værksteder m.v. samt hotel- og restaurationsvirksomhed, som havde deciderede lønfald på hhv. 0,4 pct. og 0,7 pct., hvilket er en udvikling der er hhv. 2,5 pct.-point og 2,4 pct.-point lavere end i foregående kvartal.

Udviklingen i reallønnen

Reallønnen angiver, hvor meget lønstigningen overstiger inflationen. Den er dermed et mål for den reelle forbedring i købekraft som følge af lønudviklingen.

I 2. kvartal 2020 lå inflationen på 0,1 pct., hvilket er et fald på 0,5 pct.-point i forhold til 1. kvartal 2020. De privatansatte på DA-området havde dermed i 1. kvartal 2020 en stigning i reallønnen på 1,7 pct., hvilket er 0,2 pct.-point lavere end reallønsstigningen i det foregående kvartal, og omkring gennemsnitsniveauet siden 2018, jf. figur 5.

Kilde: Danmarks Statistik, DA’s KonjunkturStatistik og egne beregninger.