FH er Fagbevægelsens Hovedorganisation. Vores medlemmer repræsenterer 1,3 mio. danske lønmodtagere – murere, mekanikere, elektrikere, sygeplejersker, lærere, gartnere, kontoransatte, fabriksarbejdere og mange andre. Faggrupper, der har skabt det Danmark, vi kender i dag.

Vi har spillet en nøglerolle i de seneste århundreders omstillinger i Danmark – fra indførslen af demokratiet til udviklingen af velfærdsstaten. Og vi er klar til at gøre det igen.

Nu gælder det den grønne omstilling.

Den grønne omstilling er en rejse, hvor endemålet er klimaneutralitet i 2050.

Lizette Risgaard

Helhedsplan

Vi fremlægger her vores bud på en klimaplan for 2030.

Planen er en helhedsplan. Det kalder vi den, fordi den omfatter alle store sektorer, og fordi den ikke kun peger på snævre klimatiltag, men også på nødvendige, understøttende tiltag:

Et sundt og sikkert arbejdsmiljø, medarbejderinddragelse, uddannelse, opkvalificering og tryghed på arbejdsmarkedet.

Planen er også en helhedsplan, fordi den håndterer flere samfundsudfordringer på én gang: Vi står netop nu med ikke blot en klimaudfordring, men også en coronakrise.

Krisen kalder på store investeringer, der kan øge beskæftigelsen og dansk eksport. Og den kalder på hensyn til de ringest stillede. Det tilbyder
vores plan.

Planen hviler således på tre principper, der også har været pejlemærker for os i tidligere omstillinger: At løse samfundsudfordringer, skabe flere gode job og sikre social retfærdighed.

Planen opfylder vores klimamål

Planen opfylder 2030-målet om at reducere Danmarks udledninger med 70 pct. Den gør det ved at udvikle i stedet for at afvikle. Bl.a. skal vi investere i udvikling inden for energi, fødevarer, cirkulær økonomi og bioøkonomi.

Download og læs: FH’s helhedsplan: Sammen skaber vi Danmark – sammen skaber vi grøn omstilling (iPaper)

De nye løsninger vil gøre Danmark til et internationalt foregangsland. De kan reducere udledninger i andre lande væsentligt, og dermed vil de batte endnu mere i forhold til den globale klimaudfordring end vores egne hjemlige
reduktioner.

Den grønne omstilling kan skabe mindst 200.000 årsværk frem mod 2030.

Lizette Risgaard

Vi er et af de lande, der med internationalt udsyn kan gøre en forskel, der er
langt væsentligere end vores begrænsede størrelse og nationale udledninger tilsiger.

Satsningerne på nye løsninger betyder ikke, at vi stikker hovedet i busken. Tværtimod foreslår vi også tiltag, der flytter omstillingen herhjemme. Det gælder fx klimaafgifter, som bør indføres senest fra 2025.

Flere, gode job

FH’s repræsenterer 1,3 mio. danske lønmodtagere – murere, mekanikere, elektrikere, sygeplejersker, lærere, gartnere, kontoransatte, fabriksarbejdere og mange andre. Faggrupper, der har skabt det Danmark, vi kender i dag.

Den grønne omstilling kan skabe mindst 200.000 årsværk frem mod 2030. Dermed har den en mere end fire gange så stor beskæftigelseseffekt som Femern-forbindelsen, der vil blive Danmarks største anlægsprojekt.

De nye job skabes i hele landet. Og de vil hjælpe os ud af coronakrisen og videre frem.

Retfærdighed

Den grønne omstilling er en rejse, hvor endemålet er klimaneutralitet i 2050. Nogle kan ramme bump på vejen, fx fordi jobfunktioner forsvinder, eller der stilles nye krav.

De skal have vished for løsninger. Der skal være tryghed på arbejdsmarkedet og gode muligheder for uddannelse og opkvalificering. Vi skal undgå, at man oplever forringelse af sine livsvilkår, og at ejerskabet og opbakningen til den grønne omstilling går tabt.

Social retfærdighed er et mål i sig selv. Men den er også nødvendig for at lykkes med omstillingen.

Vi skal ikke beskytte alle jobfunktioner, men vi skal beskytte de mennesker, der udfylder dem. Tryghed – ikke bekymringer – skaber mod. Og vi skal turde omstillingen.

Sammen skaber vi Danmark – sammen skaber vi grøn omstilling.

God læselyst!

Lizette Risgaard

Profilbillede, Lizette Risgaard, Fagbevægelsens Hovedorganisation