”Euroskills vil være med til at vise de unge, at en erhvervsuddannelse vil give et spændende job med mange muligheder bagefter.
Samtidig kan vi vise verden, at når arbejdsmarkedets parter inddrages aktivt i uddannelserne kan man sikre, at de hele tiden er up-to-date og fører til et job,” siger Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation.
70 unge fra 30 lande dyster
Hvis EuroSkills kommer til Danmark vil op mod 700 unge fra 30 lande dyste i De europæiske mesterskaber, og det ventes at i alt 80.000-100.000 tilskuere vil overvære konkurrencerne, der vil komme til at foregå i Herning.
Det seneste EuroSkills blev sidst afholdt i Budapest i 2018.
12 danske deltagere fik tilsammen tre sølvmedaljer
Her var der 12 danske deltagere, som tilsammen opnåede tre sølvmedaljer, en bronze-medalje og to Medaillons of Excellence.
Det kommende EuroSkills afholdes i Graz i Østrig i år. Der afholdes derudover Worldskills hvert andet år (ulige år).
Det sidste Worldskills blev afholdt i Kazan i Rusland august 2019.
Afgørelse af værtskabet træffes 19. marts 2020 ved WorldSkills Europes generalforsamling. Holland og Danmark byder begge på værtsskabet i 2024.