Når den sidste raket er futtet af, og nytårshattene er blevet trætte i elastikken, så befinder vi os i et nyt år – ja endda i et nyt årti: 2020’erne.
Der har været mange kampe at tage i det årti, vi forlader. Uligheden er vokset i vores lille land. 2010’erne har været præget af skæve skattelettelser, hvor der er blevet givet mere til dem, som i forvejen har allermest.
Vi har set stribevis af eksempler på direktørlønninger, der for alvor har mistet jordforbindelsen, mens medarbejderne må kigge langt efter lønninger på himmelflugt.
2010’erne har på mange måder har været grådighedens årti. Mange af os er klar til forandring – og forventer forandring!
Lizette Risgaard
Vores skattevæsen blev udsultet af nedskæringer – og herefter berøvet af banditter med smarte tricks i skjorteærmet. De største banker måtte gå bodsgang og bekende massiv hvidvask af kriminelle penge.
Panama Papers åbnede vores øjne for skattely
Sager som ”Panama Papers” åbnede vores øjne for den beregnende systematik, hvormed de rigeste gemmer penge af vejen i eksotiske skattely. Og begrebet ”social dumping” blev – desværre – allemandseje.
Man kan sige, at 2010’erne på mange måder har været grådighedens årti. Set på den måde tror jeg, at mange af os er klar til forandring – og forventer forandring!
Jeg tror på, at vi går mod lysere tider. I sommer fik Danmark en ny regering. Skridt for skridt kan vi høre – og mærke – en gradvis politisk forandring. Og lønmodtagerne har vist, at vi står sammen, også når der forhandles overenskomster, på tværs af det offentlige og det private område – og i Danmarks største og stærkeste hovedorganisation, FH.
Det er min klokkeklare ambition, at 2020’erne skal blive årtiet for folk, som de er flest. Lønmodtagernes årti!
Fagbevægelsen i arbejdstøjet
I fagbevægelsen forbereder vi os på et hektisk 2020, hvor der vil være mange muligheder for at sætte tydelige lønmodtageraftryk på vigtige aftaler. De muligheder skal vi gribe.
Først og fremmest står vi over for overenskomstforhandlingerne på det private område, og som et godt gammelt udtryk lyder i fagbevægelsen: De næste overenskomstforhandlinger er altid de sværeste!
Foråret byder også på politiske forhandlinger på største klinge.
Regeringen skal fremlægge et tiltrængt forslag til revision af budgetloven, som forhåbentlig vil give kommuner og regioner mulighed for at planlægge deres økonomi mere langsigtet og være med til at løsne de økonomiske bånd, så vi kan holde hånden under beskæftigelsen, hvis konjunkturerne vender.
Ny velfærdslov
Regeringen skal efter planen også fremsætte lovforslag om en ny velfærdslov, der skal sikre, at det demografiske træk på velfærden dækkes, så pengene følger med, i takt med at der i samfundet bliver flere børn og ældre.
Det er god økonomisk politik, som kan dæmme op for de evindelige besparelser på den borgernære velfærd og forhåbentlig være med til at fremtidssikre vores velfærdssamfund.
Vi må dog acceptere, at de fundamentale ændringer ikke kommer fra den ene dag til den anden. Forandring tager tid.
Pengene skal kunne mærkes i den nære velfærd
Når der gradvist kommer flere midler til vores velfærd, så kræver det dygtig styring, hvis vi skal sikre, at pengene reelt kommer til at kunne mærkes i den nære velfærd, og at presset lettes lidt for de offentligt ansatte.
Det må vi have blik for, også set i lyset af, at regeringen ventes at præsentere sin nærhedsreform i løbet af året. Vi vil være optagede af, at kommuner og regioner får mulighed for at disponere fornuftigt – eksempelvis via flerårige budgetter.
Endelig skal den klimalov, som faldt på plads inden jul, følges op af en fireårig klimahandlingsplan med konkrete initiativer for at sikre, at Danmark opfylder de ambitiøse målsætninger der er sat. I fagbevægelsen støtter vi naturligvis helhjertet op om den nødvendige grønne omstilling.
Grøn omstilling skal gennemføres solidarisk
Vi er samtidig optagede af, at omstillingen gennemføres så solidarisk som muligt, og af at vi skal udvikle – ikke afvikle – de berørte industrier og sektorer. Vi vil derfor følge regeringens arbejde med klimahandlingsplanen tæt.
Fra aftalen om finansloven ved vi desuden, at arbejdsmarkedets parter vil blive indkaldt til forhandlinger om en ny supplerende positivliste for virksomheder, der løfter deres uddannelsesansvar, samt om hvordan flere borgere kan få en indgang til arbejdsmarkedet.
Vi har jo en IGU-3-partsaftale, men måske er der brug for endnu én til andre typer af borgere. Vi skal også drøfte arbejdsgivernes uddannelsesbidrag, og hvordan vi kan styrke praktikpladsinitiativer gennem ordningen.
Nej tak til lovbestemt mindsteløn
2020 bliver altså et år fyldt med muligheder og store potentialer. Nye begyndelser. Men jeg kan også ane mørke skyer – udfordringer, der kan true den danske model og de danske lønmodtagere.
Vi er blevet lovet, at Kommissionens forslag, som vi altså ikke kender endnu, ikke vil underminere den danske model.
Lizette Risgaard
Vi ved, at EU-kommissionen sigter mod at etablere en slags europæisk mindsteløn. Kommissionens intentioner er jo sådan set sympatiske nok: Alle skal arbejde til en ordentlig løn, og vi skal ikke bruge lønnen til at udkonkurrere hinanden på i Europa i et destruktivt ræs mod bunden.
Men en lovbestemt mindsteløn kan indebære, at lønnen kan skifte, som de politiske vinde blæser. Blandt andet derfor har vi jo ikke lovfastsat mindsteløn i Danmark.
Og fagbevægelsen og arbejdsgiverne er sådan set fuldstændig enige om at kæmpe med næb og kløer for, at vi heller ikke får det. For vores danske model hviler selvfølgelig på, at løn og den samlede overenskomst er noget, der fastsættes mellem arbejdsmarkedets parter.
Vi er blevet lovet, at Kommissionens forslag, som vi altså ikke kender endnu, ikke vil underminere den danske model. Det vil jeg i den grad holde kommissionen op på, og vi vil gøre alt, hvad vi kan for, at den danske model også fremover bliver respekteret.
Eftersyn af flexicurity
Når vi taler om at have respekt for den danske model – så bliver vi også nødt til kigge nærmere på tilstanden i vores fælles dagpengesystem. For vi har sagt det længe:
Politikerne kan ikke på den ene side prale til nær og fjern med den danske models succes, og på den anden side se bort fra, at halvdelen af modellen – security-delen i vores berømte flexicurity – er blevet mærkbart svækket over tid.
Vi skal kigge på, hvordan vi også i fremtiden kan sikre et velfungerende flexicurity-system til gavn for lønmodtagerne, arbejdsgiverne og hele Danmark.
Lizette Risgaard
Når dagpengenes genoptjeningskrav stiger, mens kompensationsgraden falder og falder – så er det en potentiel bombe under fleksibiliteten og solidariteten i vores system.
Tingene skal følges ad. Lønmodtagerne vil gerne være fleksible. Men det kræver, at trygheden følger med – for trygge mennesker tør. Løsningen skal vi finde i fællesskab – ikke ved, at de stærkeste grupper dækker sig ind med private lønforsikringer.
Vi skal kigge på, hvordan vi også i fremtiden kan sikre et velfungerende flexicurity-system til gavn for lønmodtagerne, arbejdsgiverne og hele Danmark.
Der bliver rigeligt at kæmpe om og kæmpe for. I fagbevægelsen er vi mere end klar til at tage hul på 2020’erne; Lønmodtagernes årti.
Tak fordi du læste med. Jeg ønsker alle et rigtig godt nytår!
