Julen står for døren og mens vi skutter os i kulden er det nok de færreste af os, der føler sig ramt af den globale opvarmning.

Ikke desto mindre har de seneste fem år været de varmeste man nogensinde har målt på hele jorden. Og sidste sommer vidnede tørken om at vi også bliver berørt i Danmark, når klimaet er truet.

Hvordan vil man sikre at regningen for klimakampen ikke ender hos dem, der i forvejen har mindst?

Lizette Risgaard

Derfor var det et vigtigt og stort skridt, da et bredt flertal i Folketinget – fra Alternativet til Dansk Folkeparti – i starten af december blev enige om at lave en klimalov.

Danmark skal gå forrest

Vi kan, som det lille land vi er, selvfølgelig ikke løfte opgaven alene. Men vi kan være et vigtigt og inspirerende eksempel for resten af verden. Og vi kan gå forrest og vise, at den grønne omstilling kan kombineres med både vækst og fremgang i levestandard for folk flest.

Vedtagelsen af klimaloven var dog kun det første skridt. Det store, og sværeste, skridt kommer i foråret, når politikerne skal i gang med at lave de konkrete planer for hvordan man vil nå det ambitiøse mål.

For hvordan vil man sikre at regningen for klimakampen ikke ender hos dem, der i forvejen har mindst?

Frankrig er et godt (skræmme-) eksempel, hvor stigende benzinpriser, topskattelettelse og øget tryk på dem med færrest penge, fik de gule veste til at satte fut i gaderne.

Lizette Risgaard

Nødvendigt med grønne afgifter

Vi skal ikke derhen, hvor man ikke kan bo på landet og passe sit arbejde i byen, fordi det er blevet for dyrt at køre i bil. Hvor oksekød kun er noget man har råd til om lørdagen. Eller hvor det kun er de rigeste, der kan tage på ferie, fordi flypriserne er eksploderet.

Alt kan dog ikke blive som før, og det bliver også nødvendigt med nogle grønne afgifter for at skubbe på udviklingen.

Men den grønne omstilling skal være solidarisk. Og det må ikke blive dem med færrest penge som betaler mest for et grønnere, sundere og mere bæredygtigt Danmark.

Frankrig: øget pres på dem med færrest penge

Her er Frankrig et godt (skræmme-) eksempel, hvor stigende benzinpriser, topskattelettelse og øget tryk på dem med færrest penge, fik de gule veste til at satte fut i gaderne.

Men bål og brand i byen får jo ikke just CO2-niveauet til at falde. Så det er absolut nødvendigt med en bred folkelig opbakning, hvis vi skal nå de mål der nu er sat.

Derfor er det også den helt rigtige vej man går, når regeringen nu vil oprette Den Grønne Fremtidsfond. En fond, der med 25 mia. kr. i ryggen går ind med tålmodig og risikovillig kapital til nye grønne løsninger inden for klima, sundhed og forebyggelse.

Vi kan skabe nye grønne job

Hvis Danmark går forrest – i fælleskab, så kan vi skabe nye, grønne job. Det kræver dog at vi ikke kun investere i ny teknologi, men også at vi investerer i mennesker.

I uddannelse og et godt sikkerhedsnet. Og det er her, vores berømte danske model bliver altafgørende.

For hvis danskerne skal omfavne en hurtig og ambitiøs grøn omstilling, så skal de vide, at de kan få de nye kompetencer, der kræves. Og de skal vide, at der er et sikkerhedsnet til at gribe dem, som ikke kommer med på den grønne bølge i første omgang.

Alt i alt har vi dermed en fantastisk mulighed for at sætte turbo på den grønne omstilling uden at gå på kompromis med velfærden, øge uligheden og piske kontanthjælpsmodtagerne.

Den mulighed skal vi gribe. For det vil være en bæredygtig måde at løse kollektivets udfordringer på.

Lizette Risgaard

Vil du læse flere skarpe udmeldinger og debatindlæg?