Den danske velfærdsmodel fremstilles ofte som truet af det store, altædende EU-maskineri. Den danske velfærdsmodel fremstilles som en slags et tag-selv-bord – sårbart overfor at blive misbrugt af andre EU-borgere.

Ikke mindst fordi vores velfærdsmodel er generøs sammenlignet med mange andre lande. Og fordi den er finansieret af skatteborgerne.

Men nu afliver en ny rapport fra Tænketanken Europa en god del af myterne og bekymringerne – med tørre tal.

Fx har EU-borgere, der bor og arbejder i Danmark, bidraget med hele 45 mia. kr. til det danske samfund siden 2002. Det svarer omtrent til syv nye supersygehuse – af den store slags. Alene i 2018 betalte borgere fra EU/EØS-lande ifølge rapporten 6,4 mia. kr. mere ind i skatter og afgifter, end de modtog i ydelser. 6,4 mia. er prisen for det nye supersygehus i Odense.

Nok til et supersygehus om året

I Fagbevægelsens Hovedorganisation tvivler næstformand Bente Sorgenfrey ikke på, at arbejdstagere fra EU- og EØS-landene bidrager til den danske velfærd.

”De mennesker, der kommer hertil, er arbejdsdygtige og produktive. Og de kommer hertil netop for at arbejde. Vi har ikke et problem med arbejdskraft fra andre lande – men vi har et problem med arbejdsgivere, der udnytter arbejdstagere fra andre lande til at bedrive social dumping,” siger hun.

Virksomheder har et samfundsansvar

Danske virksomheder har i takt med den stigende velstand og eksport været afhængige af at tiltrække arbejdskraft fra de andre EU-lande, konkluderer rapporten.

Bente Sorgenfrey understreger, at virksomheder, der rekrutterer arbejdskraft udefra, har et samfundsansvar.

EU har løftet sociale rettigheder

EU har på en række områder bidraget til at løfte sociale rettigheder i Danmark. Fx regler om barsel, arbejdstid og sikring af lige rettigheder for vikarer og fastansatte.

“Hvordan påvirker EU velfærden i Danmark?”, Tænketanken Europa på opdrag fra Fagbevægelsens Hovedorganisation, 2019

”Vi byder selvfølgelig andre EU-borgere velkommen i Danmark – vi er ikke imod, at virksomheder har mulighed for at rekruttere arbejdskraft udefra. Men det betyder ikke, at vi må se bort fra de problemer, der er med social dumping! Virksomhederne har et ansvar for det samfund, de befinder sig i. De bør fx aktivt forsøge at besætte ledige stillinger i Danmark frem for at hente arbejdskraft udefra som det første,” siger hun.

EU øger kampen mod social dumping

EU har i de seneste fem år øget indsatsen for at bekæmpe social dumping, konkluderer rapporten.

Et af de seneste eksempler er beslutningen om at oprette en ny fælles arbejdsmarkedsmyndighed i EU (ELA). Den skal hjælpe medlemslandene i arbejdet med at bekæmpe social dumping.

”Hvis vi skal lykkes med at bekæmpe social dumping, er bedre mulighed for at håndhæve regler helt afgørende. Vi har allerede EU-regler, der regulerer vandrende arbejdskraft – men i mange medlemslande bliver reglerne ikke ordentligt håndhævet. Derfor er det positivt, at EU gør mere for at komme social dumping til livs med den nye fælles myndighed – ELA er et rigtig godt skridt i den rigtige retning”, siger Bente Sorgenfrey.

EU-borgere i Danmark

Det danske BNP er mellem 5 og 7,4 procent højere, end hvis Danmark ikke havde været medlem af det indre marked. Den positive BNP-effekt af det indre marked er steget til 168 mia. kr. om året, hvis man tager højde for værdien af det ekstra arbejdsudbud.

Den samlede overenskomstdækning på det danske arbejdsmarked er 74 procent – hvoraf 67 procent af udenlandske arbejdstagere er dækket.

Over 100.000 EU/EØS-borgere er i dag medlem af danske a-kasser og sparer også op til deres dagpenge. Deres faglige organiseringsgrad er langt højere i Danmark end i deres hjemlande; over ¾ er dækket af overenskomster på det private arbejdsmarked.

Hvem er de? EU-statsborgere er statsborgere fra Belgien, Bulgarien, Cypern (kun det græsk-cypriotiske område), Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Nederlandene, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.

EØS-statsborgere er statsborgere fra Island, Liechtenstein og Norge.