Det er på høje tid, at Folketingets politikere møder hinanden på tværs af partierne og bliver enige om at sikre velfærden.
Det mener Fagbevægelsens Hovedorganisation, som netop har lanceret et velfærdsudspil – en velfærdspagt – med fire konkrete forslag til, hvordan politikerne kan styrke velfærden. For det første foreslår FH, at politikerne øger det offentlige forbrug med i alt 23 mia. kr. frem mod 2025.
Baggrunden er enkel: Befolkningen vokser massivt i disse år. Et stigende antal børn og især ældre kræver flere og flere ressourcer i den offentlige sektor.
Brev til partiformændene
Formand for FH, Lizette Risgaard, har i dag sendt et brev til formændene for de ni partier i Folketinget. Her præsenterer FH sit forslag om en velfærdspagt.
”4 ud af 5 danskere vil bevare eller forbedre velfærden. De er ikke i tvivl. Hvad med jer?” spørger Lizette Risgaard blandt andet.
23 milliarder – et absolut minimum
Presset er efterhånden så stort, at velfærden bliver forringet, hvis ikke politikerne afsætter penge, der svarer til det markant større antal borgere. Det understreger formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard.
”Tiden er ved at løbe ud for festtaler, når det gælder velfærden. De nøgne kendsgerninger er, at jo flere vi bliver til at bruge børnehaver, skoler, sygehuse, ældrepleje og anden velfærd – jo flere penge koster det. Med mindre kvaliteten skal blive markant dårligere,” siger Lizette Risgaard.
Ikke plads til både skattelettelser og velfærd
Politikerne må anerkende, at befolkningsudviklingen ikke levner plads til skattelettelser de kommende år, mener hun.
”Hvis politikerne prioriterer at bruge penge på andre ting end at lade velfærden følge med befolkningstallet – så må de også have modet til ærligt at fortælle vælgerne om, hvilke følger det får: Nemlig, at velfærden skæres ned.
Politikerne må holde op med lade som om, at velfærden nærmest vedligeholder sig selv, mens befolkningen bare vokser og vokser,” siger Lizette Risgaard.
Hun understreger, at politikerne er nødt til prioritere mellem velfærd og skattelettelser.
”Der er ganske enkelt ikke plads til begge dele. Den sum penge, man i dag regner med til offentligt forbrug, rækker kun akkurat lige til, at velfærden følger med befolkningsudviklingen.” siger hun.
FH’s velfærdspagt
FH’s velfærdspagt rummer fire initiativer, der skal sikre velfærden
- Det offentlige forbrug skal vokse med 23 mia. kr. i perioden 2020-2025. Beløbet svarer til Finansministeriets beregning af det demografiske træk uden indregning af sund aldring.
- Det misvisende ”økonomiske råderum” erstattes med det nye ”Prioriteringsrum”. Dette beregnes ud fra det demografiske træk uden indregning af forhåndsgevinster af ’sund aldring’.
- Bedre budgetrammer for kommunerne: Flerårige budgetter, som giver mulighed for at overføre forbrug fra ét år til et andet. Justering af sanktionssystemet, som bl.a. har ført til årelangt underforbrug i kommunerne.
- Nye initiativer skal skaffe penge til at udvikle velfærden UD OVER ren demografi. Fx skal 1.000 ekstra skattekontrollører skaffe flere skatteindtægter.
Flere skattefolk skal give penge til bedre velfærd
De 23 mia. kr. til offentligt forbrug frem til 2025 er et absolut minimum, som udelukkende fastholder det velfærdsniveau, vi kender i dag – bare til flere mennesker.
Men vi skal også udvikle velfærden, mener FH. Den offentlige velfærd bør udvikles i takt med den velstandsudvikling, der sker i den private sektor.
Det kræver flere penge i statskassen at udvikle velfærden. FH foreslår derfor at opruste landets skattekontrol med 1.000 ekstra ansatte. Det vil ifølge FH kunne skaffe 2-3 mia. kr. ekstra hjem i skatteindtægter om året frem mod 2025.
”Vores skattekontrol er blevet mere og mere amputeret i løbet af de sidste ti år med fyringer af tusindvis af ansatte. Det er naturligt nok gået hårdt ud over skatteindtægterne. For at få råd til at udvikle vores velfærd, skal vi have genrejst vores skattekontrol hurtigst muligt – vi har ikke råd til andet”, siger Lizette Risgaard.
Ud med råderummet – ind med prioriteringsrummet
For at skabe større klarhed over, hvor mange penge, der egentlig er til velfærd, foreslår FH også at afskaffe begrebet ”økonomisk råderum”, fordi begrebet ofte misforstås.
Råderummet bygger på en urealistisk forudsætning om, at udgifterne til velfærd ikke stiger, når der kommer flere mennesker. Det er at stikke blår i øjnene på folk
Lizette Risgaard
De fleste forbinder ordet ”råderum” med et overskud. Begrebet signalerer, at der ligger en stor bunke penge i statskassen klar til at blive brugt. Fx til bedre velfærd eller skattelettelser. Eller måske endda begge dele.
Men råderummet beskriver i virkeligheden en sum penge, der vil være i fremtiden – hvis særlige betingelser vel at mærke er opfyldt.
De rigtige oplysninger til vælgerne
Råderummet bliver endnu mere luftigt af, at det er beregnet ud fra, at de ældre i Danmark skulle blive sundere og sundere – og dermed billigere for den offentlige sektor. Det er bare ikke rigtigt: De ældres helbred er ifølge Sundhedsstyrelsen foreløbig IKKE blevet bedre siden 2010.
”Råderummet er baseret på en urealistisk forudsætning om, at udgifterne til velfærden ikke stiger, selvom der kommer flere mennesker. Det er at stikke blår i øjnene på folk, og derfor råber vi vagt i gevær, så vælgerne kan sætte deres kryds på et oplyst grundlag”, slutter Lizette Risgaard.