I en situation, som den vi har nu, med økonomisk vækst og mangel på kvalificeret arbejdskraft inden for en række faggrupper, ligger jobrotation klar som en indlysende løsning.

Ordningen nærmest råber på at blive mere brugt, men den trænger til en seriøs saltvandsindsprøjtning. Det mener Fagbevægelsens Hovedorganisation.  

Staten skal udvide ordningen med flere ressourcer og mere fleksible regler, så den igen bliver attraktiv for virksomheder og kommuner

Ejnar K. Holst. Næstformand i FH

I et forløb med jobrotation går en ledig ind og vikarierer for en ansat, der er væk på efteruddannelse. På den måde er der dobbelt gevinst for virksomheden: medarbejderen bliver opkvalificeret, og virksomheden får tilskud til at ansætte en vikar fra de lediges rækker.

Desuden har ordningen vist en høj succesrate ift. at få ledige i arbejde. Det viser undersøgelser i de to tidligere hovedorganisationer LO og FTF (nu fusioneret til FH).

Ordning i frit fald

På trods af de gode resultater og indlysende fordele bruges ordningen mindre og mindre. I 2012 var 1.200 helårspersoner i jobrotation mod kun 300 personer i 2017 – en udvikling, der nærmest kan beskrives som frit fald.

Faldet skete efter, at politikerne i 2014 indførte en række stramninger af ordningen.

Det er på høje tid at vende den negative udvikling, mener Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Staten skal udvide ordningen med flere ressourcer og mere fleksible regler, så den igen bliver attraktiv for virksomheder og kommuner, siger næstformand i FH, Ejner K. Holst.

FH’s forslag om jobrotation

  • Øget refusion for kommunerne – fra 60 til 100%
  • Større tilskud til virksomhederne
  • Udvidelse af varigheden for ansættelse som jobrotationsvikar fra 6 til 12 mdr.
  • Nyt to-ugers introduktionsforløb til jobrotation

Forslaget er en del af et samlet katalog med omkring 40 forskellige forslag til, hvordan staten skal investerer i Danmark, som FH lancerede på Lønmodtagernes Topmøde den 8. april.

Læs mere: FH’s forslag “Investér i Danmar (iPaper)

Han peger på, at de stramninger af ordningen, der blev indført i 2014, reelt har været med til at kvæle ordningen. ”Stramningerne har medført, at langt færre bruger ordningen, end man havde forestillet sig. Men jobrotationsordningen har alt for indlysende fordele til ikke at blive brugt. Derfor foreslår vi at fjerne nogle barrierer bl.a. ved at øge kommunernes refusion og øge statens tilskud til virksomheder, der ansætter ledige i jobrotation,” siger Ejner K. Holst.

Kinderæg: Gevinster til tre parter på samme tid

Ejner K. Holst peger på, at jobrotation giver gevinster til tre parter på samme tid: Arbejdsgiveren får tilskud til en vikar og til at opkvalificere sine ansatte, den ledige får erhvervserfaring til overenskomstmæssig løn og udsat den dato, hvor dagpengeperioden hører op. Og endelig kommer den ansatte på efteruddannelse.

“Arbejdsgiverne får både deres medarbejdere uddannet uden særlige omkostninger – og de får et bedre rekrutteringsgrundlag. De ansatte bliver efteruddannet og øger deres kvalifikationer – og dermed deres markedsværdi”.

”Endelig får de ledige en tilknytning til en arbejdsgiver og øger på den måde deres chancer på arbejdsmarkedet. De er arbejder på lige vilkår med de fastansatte uden særlige hensyn”, siger Ejner K. Holst.

Fleksibel for arbejdsgiveren

Dertil kommer, at ordningen er fleksibel for arbejdsgiveren.

Arbejdsgiveren kan selv bestemme, hvilken funktion, vikaren skal gå ind og dække. Hvis fx en specialiseret medarbejder er væk på et uddannelsesforløb, kan det måske være bedre for arbejdspladsen, at kollegaer dækker over vedkommende, og vikaren i stedet for dækker de huller, der på den måde opstår andre steder. Den ledige skal med andre ord ikke være vikar for en bestemt person.