En flok fagprofessionelle medarbejdere og ledere i Gladsaxe Kommune kaster sig de næste par måneder ud i en række forsøg, hvor de skal samarbejde med kolleger fra andre fagområder, end de nødvendigvis er vant til. Forsøgene tager udgangspunkt i konkrete hverdagsopgaver for borgerne.
Tanken er, at medarbejdere og ledere gennem forsøgene får udviklet nye og bedre måder at løse opgaver på – uden at det bliver dyrere. I Gladsaxe er de overbeviste om, at guldet ligger gemt i, at medarbejdere og ledere begynder at arbejde mere på tværs af deres professionsfaglighed. For som fællestillidsmand for sygeplejerskerne Iben Bruun, siger om faggrænserne:
"Nogle gange kommer vi fra forskellige faggrupper til at modarbejde hinanden lidt. Ikke fordi vi vil det, men fordi vi måske uden at vide det ikke altid har helt samme mål for borgeren. Vi kunne måske bruge ressourcerne bedre, hvis vi finder fælles mål, der giver mening".

MED-udvalget som omdrejningspunkt
Forsøgene er netop gået i gang her i januar. De nye konkrete ideer til tværfagligt samarbejde, der vokser frem af forsøgene, skal med tiden bredes ud til at virke blandt kommunens mange tusinde ansatte via de lokale MED-udvalg.
Forsøgene er kernen i det flerårige projekt "Professionel faglighed", som medarbejdere og ledelse sammen har sat i søen via kommunens HovedMED-udvalg. Alle forsøg tager udgangspunkt i konkrete sager af den mere komplekse slags, hvor borgere eller virksomheder kommer i kontakt med mange forskellige fagpersoner. Det kan fx være den tidlige indsats for udsatte børn, som kan involvere både socialrådgivere og psykologer, ansatte i sundhedspleje, Borgerservice, dagtilbud m.fl. (se boks). Fælles for de udvalgte typer af sager er, at samarbejdet på tværs af faggrupper i dag ikke er særlig udbygget.
 
Effektiviseringsbølgen vælter ind over os
Ifølge Ditte Iversen, souschef i Dagtilbud og Sundhed, skyldes behovet for mere tværfagligt samarbejde, at kommunens opgaver bliver mere og mere komplekse.
Presset på ressourcerne er også kraftigt medvirkende til, at der skal tænkes nyt, pointerer fællestillidsmanden:
"Vi er som medarbejdere selvfølgelig ikke mere blåøjede, end at vi godt ved, at det også handler om at bruge ressourcerne bedre. Effektiviseringsdagsordenen vælter jo ind over os, og alle har hele tiden fokus på at ressourcerne skal udnyttes bedst muligt. Men det handler ikke om at spare – det handler om at løfte kvaliteten", siger Iben Bruun.
Tværfaglighed – ikke let for alle
Men hvorfor er det nødvendigt at gå i laboratorier med cases, proceskonsulenter, evalueringer og temadrøftelser i HovedMED for at få fagprofessionelle til at bryde kendte arbejdsgange og begynde at samarbejde med kolleger fra andre fagområder?
"Projekt ‘Professionel Faglighed’ handler om at rette sin faglighed ud mod andre og bruge den mere sammen med andre. Det er ikke lige let for alle, og ganske givet rigtig svært for nogle. Det er organisationens opgave at understøtte udviklingen af medarbejdernes professionelle faglighed – det sker ikke af sig selv. Der må nye rutiner og kompetencer til", siger souschef Ditte Iversen.
Kommunaldirektør i Gladsaxe, Bo Rasmussen, siger det sådan her:
"Hvis kommunen også fremover skal tilbyde den bedste velfærd og de bedste løsninger, så er professionelt samspil og stærke relationer på tværs af fagligheder en nødvendighed. Vi skal både som medarbejdere og ledere være bevidste om vores egen faglighed. Og vi skal kunne åbne op og invitere andre faglige perspektiver ind i vores arbejde og de opgaver, vi er fælles om".
Tillidsdagsordenen afgørende
De kommende måneders forsøg med udvalgte cases skal afdække, hvor de fagprofessionelle selv ser et potentiale for at styrke samarbejdet. 
Som fællestillidsmand Iben Bruun formulerer det:
"Det skulle gerne føre til en kulturændring, hvor det bliver helt almindeligt at samarbejde på tværs".
Som hun ser det, kunne projektet ikke lade sig gøre uden tillidsdagsordenen.
"Sådan et projekt kræver, at lederne har tillid til, at medarbejderne kan skabe noget godt og nyt. Det kræver, at lederne er åbne og nysgerrige og inviterer medarbejderne med ind i beslutningerne om, hvordan man skal arbejde sammen på nye måder – og det har de netop gjort her", siger Iben Bruun.
Hun peger på, at medarbejdere og ledere er fælles om at undersøge og definere nye måder at arbejde på, fordi projektet har afsæt i MED.
"Medarbejderinddragelsen via MED er helt centralt for projektet. Det er jo os medarbejdere, der skal bære det igennem i sidste ende i hverdagen overfor borgerne", siger Iben Bruun.