”Et gigantisk demokratisk problem”. Sådan beskriver FTF’s formand, Bente Sorgenfrey, det faktum, at både offentligt og privat ansatte holder sig tilbage med at ytre sig offentligt om kritisable forhold på deres arbejdsplads.
Og et faktum er det: FTF har netop i en undersøgelse blandt 4.000 ansatte afdækket, at et flertal frygter negative konsekvenser på jobbet, hvis de åbner munden. Tallene fortsætter samme nedslående tendens fra to tidligere FTF-undersøgelser af ytringsfrihed på arbejdspladserne.
På den baggrund har FTF på sin kongres i år valgt at give FTF-prisen på 100.000 kr. til Rasmus Willig, lektor ved Roskilde Universitet, der i flere år har forsket i ansattes ytringsfrihed. FTF uddeler prisen ved hver FTF-kongres hvert tredje år.
Den demokratiske nødvendighed
”På baggrund af ytringsfrihedens nødvendighed har vi valgt at give prisen til én af de stemmer, der har blandet sig i debatten – og som vedholdende har talt for den demokratiske nødvendighed af at sikre de ansattes ytringsfrihed. Ikke mindst når styringsformer som New Public Management og den almindelige krisebevidsthed gør det sværere og sværere for den enkelte lønmodtager offentligt at påpege, når noget er helt galt på vedkommendes arbejdsplads”, sagde Bente Sorgenfrey i sin begrundelse for valget af Rasmus Willig.
Hun pegede på, at FTF de seneste 10 år har arbejdet målrettet for at forbedre vilkårene for ansattes ytringsfrihed. Men at ansatte stadig får problemer, hvis de ytrer sig.
”Vi kan igen og igen konstatere, at ansatte der benytter sig af deres ret til at udtale sig om kritiske forhold på deres arbejdsplads bliver isoleret, irettesat eller oplever andre negative konsekvenser”, sagde Bente Sorgenfrey.
Derfor mener FTF, at det er nødvendigt, at:
– der indføres en lovændring eller en selvstændig lov der fastslår at man ikke må sanktionere offentligt ansattes lovlige ytringer.
– der indføres whistleblowerordninger, så ansatte anonymt kan henvende sig om kritisable forhold.