Cirka 1,3 million mennesker har valgt at være medlem af en faglig organisation under Fagbevægelsens Hovedorganisation. Du møder FH’s medlemmer overalt i samfundet – de kører busser og tog, de murer, bygger og fikser elektriciteten i vores huse, de passer vores børn, syge og ældre, de underviser på vores skoler, de slagter svin, kvæg og kyllinger, de gror grøntsager og blomster i gartnerierne og de arbejder på kontor og på fabrik.
Er du i arbejde, lærling eller ledig? Uanset din situation er 3F klar til at hjælpe dig. 3F dækker en lang række fag og kender din overenskomst. Som medlem af 3F får du masser af kontante fordele.
Blik- og Rørarbejderforbundet organiserer over 10.000 medlemmer, og er blandt de ældste forbund i Fagbevægelsens Hovedorganisation. Forbundet er stiftet helt tilbage i 1890 og kunne fejre 130 års jubilæum i 2020.
Forbundets medlemmer udgør langt den største faglærte gruppe i VVS-branchen, som er en del af den danske bygge- og installationsbranche. Forbundet organiserer bl.a. blikkenslagere, rørlæggere, VVS-montører, VVS- og energimontører, ventilationsteknikere, klima- og miljøteknikere, rustfast industriblikkenslagere og skorstensfejere m.v.
Blik- og Rørarbejderforbundet er en medlemsstyret organisation, hvor det er medlemmerne, som vælger de repræsentanter i afdelinger, kredse og forbund til at varetage deres interesser. Det er også medlemmerne, som på generalforsamlinger og forbundets kongres, har mulighed for at påvirke fagets udvikling og forbundets politiske prioriteringer.
Brancheorganisationen Luftfart og Jernbane består af Flyvebranchens Personale Union (FPU) og Dansk Jernbaneforbund (DJF) Begge forbund beholder deres selvstændighed.
Med et fælles sekretariat i Brancheorganisationen (BLJ) er missionen, at styrke arbejdet for medlemmerne og for fælles dagsordener indenfor transportbranchen.
BUPL er fagforening for pædagoger. Du kan få hjælp og rådgivning om bl.a. løn, ansættelse og karriere og blive en del af et stort fagligt fællesskab, der arbejder for højere løn, bedre arbejdsvilkår og en stærk profession. Bliv også medlem af BUPL-A og vær forsikret ved bl.a. ledighed og sygdom.
CS er med sine 9.000 medlemmer den største fagforening i forsvaret.
CS organiserer både civilt og militært ansatte i Forsvaret og har forhandlingsretten for befalingsmænd i Hæren, Flyvevåbnet, Søværnet og Redningsberedskabet, konstabler i Flyvevåbnet, Søværnet og Redningsberedskabet samt Forsvarets civile tjenestemænd.
CS varetager medlemmernes fagretslige interesser. Vi sikrer, at det enkelte medlems lønforhold samt sociale, beskæftigelses-, uddannelses- og arbejdsmiljømæssige vilkår er i overensstemmelse med de aftaler, der er indgået med Forsvaret.
Det er CS formål at medvirke til og sikre, at der i Forsvaret sker en positiv udvikling af medlemmernes vilkår og fællesskabet styrkes.
Der er dedikerede medarbejdere i sekretariatet til at understøtte DM DSL ift. bestyrelsesarbejdet, TR-arbejdet, overenskomstarbejdet og til at rådgive om DM DSL-overenskomster, karriere mm.
Er en fagforening, der varetager medlemmernes faglige, tjenstlige og økonomiske interesser. Danmarks Kordegneforening varetager medlemmernes forhandlingsret i overensstemmelse med overenskomsten mellem CO10 og Kirkeministeriet.
Danmarks Kordegneforening indgår bindende aftaler på medlemmernes vegne.
Danmarks Kordegneforening udgiver medlemsbladet Kordegnenes Blad, der udkommer 2 gange om året.
Danmarks Lærerforening er fagforening for lærere ansat i folkeskolen samt en række mindre medlemsgrupper. Danmarks Lærerforening arbejder for, at medlemmerne kan udføre arbejde af høj kvalitet til gavn for elever, borgere og samfund, og for at medlemmerne har et godt arbejdsliv.
Dansk Artist Forbund er en fagforening og kulturpolitisk interesseorganisation, der arbejder for medlemmernes interesser. Dansk Artist Forbund organiserer alle artister, solister og underholdere, der arbejder professionelt i musik, scenekunst og underholdningsbranchen.
Som medlem af Dansk El-Forbund har du adgang til en række medlemsfordele og goder. Du bliver en del af et fællesskab med 28.000 andre elektrikere og teknikere. Sammen sikrer vi de bedst mulige løn- og arbejdsvilkår. Og du er samtidig med til at præge dit fag og din branche.
Dansk Metal er: – 105.000 kolleger i ryggen, – med dig i hele arbejdslivet, – altid med dig digitalt, – mennesker, der forstår dig, i din lokale afdeling
Dansk Musiker Forbund er Danmarks største fagforening for musikere. DMF organiserer musikere, solister, sangere, musikundervisere og alle musikkens øvrige kunstnere, der arbejder med musik og lyd i bredeste forstand.
Medlemmer af Dansk Skuespillerforbund er en del af et større fagligt fællesskab, der kæmper for dine arbejdsvilkår og rettigheder på det kunstneriske arbejdsmarked. Der er mange gode grunde til at melde dig ind i fællesskabet.
Hvis du er medlem af Dansk Skuespillerforbund, får du desuden adgang til en lang række medlemstilbud, som du kan læse mere om på hjemmesiden her
Dansk Socialrådgiverforening går forrest, når din løn og arbejdsvilkår skal forhandles. Dansk Socialrådgiverforening kender hvert et komma og hver en mulighed i overenskomsterne, så de kan hjælpe dig ud fra dine behov.
Bliv medlem af Dansk Sygeplejeråd – og vær med i et stærkt, fagligt fællesskab for sygeplejersker i Danmark. Som medlem af Dansk Sygeplejeråd kan du nyde godt af en række fordele som bl.a. rådgivning og vejledning, hvis du får en arbejdsskade, eller du overvejer et nyt skridt i karrieren.
Men du kan også benytte dig af de mange tilbud som billig leje af ferieboliger og særlige aftaler med forsikring og bank.
Dansk Told & Skatteforbund er den forhandlingsberettigede organisation for ca. 2.400 tjenestemænd og overenskomstansatte i Skattemininisteriet, Skatteforvaltningen, Skatteministeriets Departement, Spillemyndigheden og Skatteankestyrelsen – samt i Det Danske Klasselotteri.
Danske Bioanalytikere tilbyder et fagligt fællesskab, hvor medlemmerne tager medansvar for at styrke hinandens viden og dygtiggørelse. Til gavn for hinanden. For patienten. For samfundet.
dbio styrker fagligheden hos det enkelte medlem gennem kurser, uddannelse og netværk – uanset om vedkommende er studerende eller nærmer sig pensionsalderen
Danske Elitesportsudøveres Foreningen er en uafhængig forening, som varetager de danske elitesportsudøveres sportslige såvel som sociale og økonomiske interesser. Det indbefatter en individuel rådgivning, et arbejde for kollektive forbedringer samt et overordnet arbejde for at fremme dansk elitesport, ved at udvikle vilkårene over tid.
Ejendoms- og Servicefunktionærernes Landsforbund er din fagforening, hvis du er ejendomsfunktionær, ejendomsservicetekniker, vicevært, ejendomsmedhjælper eller du har et andet job inden for ejendomsservice.
Som medlem af Ejendoms- og Servicefunktionærernes Landsforbund har du altid en stærk forening i ryggen. Både hvis du har brug for rådgivning om dagligdags spørgsmål i forhold til din arbejdssituation, hvis det spidser til, og du har en konflikt med din arbejdsgiver eller hvis du bliver fyret.
Danske Fodterapeuter har eksisteret siden 1932 og varetager medlemmernes faglige, juridiske og økonomiske interesser. Danske Fodterapeuter forhandler overenskomster på medlemmernes vegne og er medlem af FH, Sundhedskartellet og fodterapeuters internationale forbund, FIP.
Danske Fodterapeuter er desuden medlemmernes talerør i medierne, blandt samarbejdspartnere og i relevante politiske fora.
Danske Psykomotoriske Terapeuter er et fagligt fællesskab for psykomotoriske terapeuter. De arbejder målrettet for at gøre dem bedre og har overenskomst på det offentlige område.
Danske Tandplejere blev stiftet den 22. maj 1974 og tæller i dag over 2.000 tandplejere.
I Danske Tandplejere arbejder foreningens formandskab, fagpolitikere og sekretariat for at styrke tandplejernes position uddannelsesmæssigt, på arbejdsmarkedet og i befolkningen.
Det Offentlige Beredskabs Landsforbund er et fagforbund stiftet den 13/12 1969. DOBL har som formål at varetage medlemmernes løn- og ansættelsesvilkår og søge samarbejde med beslægtede forbund, organisationer og myndigheder for derved at fremme standens økonomiske og faglige interesser.
FAF er en fagforening for dem, der beskæftiger sig professionelt med film-, video-, TV-, animation-, spil- og multimedieproduktion, samt elever på en af foreningen anerkendt skole for uddannelse af film-, video- eller TV -arbejdere.
Finansforbundet er fagforbundet for hele den finansielle sektor – otte ud af ti finansansatte er medlem. Hos Finansforbundet får du bl.a. sektorspecifik rådgivning om trivsel, karriere og rettigheder samt mulighed for at deltage i arrangementer og netværk.
Frederiksberg Kommunalforening blev stiftet i 1908 og har bl.a. til formål at varetage medlemmernes interesser i relation til løn- og ansættelsesvilkår. Frederiksberg Kommunalforening er en partipolitisk neutral organisation og er tilsluttet hovedorganisationen FH.
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund – med ca. 172.000 medlemmer fordelt på 32 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, men vi organiserer også privatansatte.
Foreningen varetager medlemmernes faglige løn- og ansættelsesmæssige samt organisatoriske interesser og medvirker til et godt samarbejde med De danske Kvægavlsforening til varetagelse af fælles interesser.
FDK´s formål er at samle lederne af danske kirkegårde, for at fremme fagets og standens anseelse ved afholdelse af faglige møder, kurser samt udveksling af erfaringer.
Derudover yder foreningen rådgivning i spørgsmål vedrørende drift af kirkegårde og om kirkegårdenes lederstillinger.
Forsikringsforbundet er en fagforening for omkring 8900 ansatte inden for forsikring, pension og a-kasse. Forsikringsforbundet tegner den centrale overenskomst med Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), der omfatter hovedparten af alle ansatte i forsikring.
Frie Skolers Lærerforening er en fagforening for lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler, efterskoler og højskoler. Foreningen varetager de fagpolitiske, uddannelsesmæssige og pædagogiske interesser for ansatte på cirka 500 frie grundskoler, 250 efterskoler og 70 højskoler.
Fængselsforbundet har ca. 3.500 medlemmer og repræsenterer fængselsbetjente, transportbetjente, institutionsmedarbejdere, værkmestre og uniformerede ledere i kriminalforsorgen i Danmark, Grønland og på Færøerne.
Gentofte Kommunalforenings mål er at danne repræsentation til at varetage og fremme medlemmernes faglige, tjenstlige og økonomiske interesser samt at styrke de kollegiale forhold ved afholdelse af møder og sammenkomster. Foreningen udlodder ferielegater til medlemmerne.
HI er en brancheorganisation for ledende medarbejdere i idræts-, kultur- og fritidssektoren. Medlemmerne arbejder typisk som halinspektør, direktører, centerchef, idrætskoordinator eller idrætsinspektør. HI’s fagforeningsdel bidrager med rådgivning og hjælp omkring overenskomstspørgsmål, pension, ny løn, forsikring og juridiske spørgsmål.
Når det gælder dit arbejdsliv og din personlige og faglige udvikling, er der næsten ingen grænser for, hvad HK kan hjælpe dig med. Uanset om du er i job, eller du er ledig. HK er med dig hele vejen.
HKKF organiserer konstabler, korporaler og værnepligtige i Hæren. En fagforening er dit juridiske sikkerhedsnet, særligt når du er i arbejde. HKKF hjælper og rådgiver dig i forhold til løn- og arbejdsforhold, kontraktproblemer, spørgsmål om ferie, ansættelse, opsigelse og og meget mere.
Håndbold Spiller Foreningen varetager de danske elitehåndboldspilleres sportslige, sociale og økonomiske interesser. Det være sig individuel rådgivning, et arbejde for kollektive forbedringer samt et overordnet arbejde for at fremme dansk elitehåndbold, ved at udvikle vilkårene over tid.
JID er den faglige organisation for jordbrugsteknikere, jordbrugsteknologer og studerende samt andre, der har jobs, som normalt ville være varetaget af en jordbrugstekniker eller jordbrugsteknolog.
Den eneste rigtige fagforening for kirke- og kulturmedarbejdere. Det er Kirkekultur.nu’s formål at varetage dine faglige, økonomiske og sociale interesser. Kirkekultur.nu er den eneste forhandlingsberettigede organisation for kirke- og kulturmedarbejdere. Det gælder overfor Kirkeministeriet såvel som overfor menighedsråd.
Kort- og Landmålingsteknikernes Forening er en partipolitisk uafhængig fagforening, der har som formål at arbejde for at sikre medlemmernes økonomiske, sociale og faglige interesser. Foreningen er tilsluttet FH som hovedorganisation og FTF-a som arbejdsløshedskasse.
Kost og Ernæringsforbundet er Danmarks eneste fagforening kun for ernæringsprofessionelle. De forhandler overenskomster og hjælper dig med at få det arbejdsliv du drømmer om. Hos Kost- & Ernæringsforbundet får du inspiration, faglig viden og kan udvide dit netværk på de mange arrangementer, foredrag og netværksmøder. Du sparer penge på forsikring og bank, får bonus i 4.500 butikker og et inspirerende fagblad 6 gange om året.
Malerforbundet i Danmark har 8.500 medlemmer heraf 3000 kvinder. Forbundets medlemmer er sikret alle ordinære arbejdsvilkår som løn, ferie, pension, barsel, løn ved sygdom, kørselsregler, fratrædelsesordninger m.v. gennem overenskomster med mesterforeningerne.
Medieforbundet i DR er et lille men selvstændigt forbund som kun opererer i DR. Du kan derfor kun være medlem, hvis du er ansat på en af MDR’s overenskomster med DR. Bliv medlem af et fællesskab, hvor du kan søge om penge til fælles arrangementer sammen med dine kollegaer, få kontante fordele og søge om penge til efteruddannelse.
Organistforeningen er en fagforening for organister, der har bestået uddannelsen som Kirkemusiker med Orgel og Korledelse (tidligere Præliminær Orgelprøve). Uddannelse af KMOK’ere foregår på kirkemusikskolerne. Organistforeningen varetager medlemmernes faglige, kunstneriske, tjenstlige, økonomiske og sociale interesser.
Organistforeningen varetager også medlemmernes forhandlingsret i overensstemmelse med overenskomsten mellem CO10 og kirkeministeriet. Organistforeningen indgår bindende aftaler på medlemmernes vegne.
Politiforbundet organiserer alle polititjenestemænd – fra politielev og til chefpolitiinspektør. Et markant forbund, som sætter klare aftryk i alle debatter om tryghed, velfærd, retssikkerhed og demokrati. Politiforbundet kæmper for- og har indflydelse på politiets arbejdsvilkår, uddannelse, arbejdstid, udstyr og lønforhold.
PROSA er en medlemsdrevet forening, hvor fællesskabet bygger på interesse for – og kærlighed til – it-faget og dets mange facetter. Som PROSA-medlem kommer du med i en fagforening, der tilbyder et målrettet medlemsblad, stærke netværk, knivskarpe it-kurser og specialiseret rådgivning.
Radiograf Rådet er den faglige organisation for radiograffaget i Danmark. Medlemmerne er 2.500 medlemmer svarende til omkring 90 % af landets radiografer og radiografstuderende.
Radigrafrådet skaber netværk, arrangerer kurser og events, oplyser, rådgiver, vejleder og forhandler for radiografer – uanset hvor de er i arbejdslivet.
SAFU sætter service og personlige engagement i højsædet! En fagforening som forstår at samarbejde med a-kassen (FTFa). SAFU sætter dig i centrum, og er der, når du har brug for det!
Serviceforbundet består af 13 fagforeninger, som er eksperter i netop dit fag, din branche og din overenskomst. Medlemmerne får personlig rådgivning, hvis der opstår problemer på arbejdspladsen, hvad enten det drejer sig om om uoverensstemmelser med chefen, at du ikke får din løn, eller at din arbejdsgiver ikke overholder din kontrakt.
Serviceforbundet har medlemsfordele, rabatter og eksperter, som alle fagforeningerne kan trække på: Jurister, journalister, socialrådgivere, IT-afdeling, bogholderi m.m.
Socialpædagogerne arbejder for attraktive løn- og ansættelsesvilkår for medlemmerne, udvikling og formidling af socialpædagogikken og et godt og meningsfyldt liv for udsatte mennesker!
Fodbold er ikke bare fodbold. Spillerforeningen hjælper dig med alt det uden for kridststregerne, så du kan fokusere på din karriere – og få mest ud af den. Alle de mange medlemsfordele er skræddersyet til dig!
Teknisk Landsforbund er fagforeningen for teknikere, designere og konstruktører. Teknisk Landsforbund arbejder for gode løn og arbejdsvilkår – og en stærk faglighed for 30.000 medlemmer.
Trafikforbundet arbejder for at medlemmerne får den bedst mulige løn og vilkår for ansættelse. Gennem de lokale kredse er Trafikforbundet tæt på den enkelte arbejdsplads. De lokale tillidsrepræsentanter og kredsbestyrelser sikrer medlemmerne gode aftaler, der er afpasset behovet på den enkelte arbejdsplads.