FTF: Ja tak til mere ligestilling i børsnoterede selskaber i EU

Specialudvalget for Konkurrenceevne, Vækst
og Forbrugerspørgsmål har fremsendt EU kommissionens spørgeskema om
ligestilling i børsnoterede selskaber i EU. EU kommissionen ønsker at afdække
de forskellige argumenter for flere kvinder i ligestilling i børsnoterede
selskaber i EU. FTF støtter mere ligestilling i børsnoterede selskaber, men vil
fraråde stigmatisering af kvinder.

Ferieloven ændret: Syge kan få mere ferie

Fra 1. maj i år gælder der nye og forbedrede regler, hvis man bliver syg under sin ferie. I visse tilfælde kan man nemlig kræve erstatningsferie. Lovændringen skyldes EU-Domstolens fortolkning af arbejdstidsdirektivet. De nye regler er ifølge FTF desværre ikke på højde med den danske ferielovs hidtidige niveau, men kun et EU-minimum. Derudover har en politisk afbalancering af arbejdsgivernes forventede udgifter medført en række krav, der skal overholdes, før ferien er i hus.

Ny AKF-rapport: Professionshøjskolerne har brug for permanent bevilling til forskning og udvikling

AKF har undersøgt professionshøjskolernes muligheder for at udvikle
ny viden til gavn for uddannelser og praksis. Konklusionen er, at der er behov for en permanent og tilstrækkelig bevilling til forsknings- og udviklingsarbejde og for et mere ligeværdigt samarbejde med universiteter, så uddannelsernes kvalitet  sikres ved at flere undervisere og studerende inddrages i udviklingen af ny viden. Men fremtiden er usikker, fordi bevillinger fra globaliseringspuljen bortfalder med udgangen af 2012.

FTF siger nej til EU-regulering af konfliktretten

LO og FTF siger nej til indblanding fra EU i dansk konfliktret. Det skriver de i et fælles høringssvar til Beskæftigelsesministeriet. De to hovedorganisationer er mere positive i et andet høringssvar om udstationeringsdirektivet.

Redegørelse: Visioner om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem – men hvordan?

Uddannelsesministerens redegørelse indeholder målsætninger og
enkelte konkrete bud på, hvordan man kan skabe et mere sammenhængende videregående uddannelsessystem. Det er positivt, at der nu foreligger en vision for udviklingen af videregående uddannelser i Danmark, men der er mange ubekendte i forhold til, hvordan visionen omsættes til virkelighed, og derfor brug for at studerende og arbejdsmarkedets parter inddrages i reformprocessen.

Ny budgetlov fortsætter den stramme styring af den offentlige økonomi

En ny budgetlov skal blandt andet implementere Finanspagten og lægge loft over de offentlige udgifter. Mange års problemer med at overholde
budgetaftaler kan tale for øget behov for styring af økonomien, men de senere års store afvigelser i forudsigelser for og faktiske offentlige underskud kan bekymre i forhold til fastsættelse af niveauet for loftet.