Regeringen har med Venstre og Det konservative Folkeparti indgået aftale om en budgetlov. Loven består i praksis af 4 lovforslag, som partierne har aftalt at stemme for og som vil træde i kraft med budgetterne for 2014. De fire lovforslag er:
·    Forslag til budgetlov, der skal styre den statslige økonomi
·    Forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner
·    Forslag til lov om ændring af lov om regionernes finansiering
·    Forslag til lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd
Samlet vil lovforslagene understøtte, at de offentlige udgifter udvikler sig i overensstemmelse med målsætningerne og prioriteringerne i en ny 2020-plan.
Der fastsættes tre udgiftslofter for henholdsvis stat, kommuner og regioner, der hver for sig udgør en nominel overgrænse for de faktiske udgifter, der må afholdes under loftet. Fastsættelsen af tre lofter sikrer, at der placeres et klart ansvar for udgiftsstyringen hos hver af de tre sektorer, samt at udgiftsloftet for den enkelte sektor er koblet til budgetter og regnskaber i sektoren.
Med budgetloven implementeres finanspagtens bestemmelser om , at balancekravet og korrektionsmekanismen  som det er beskrevet i finanspagten skal indføres i national lovgivningsvarende til en dansk budgetlov.
Med balancekravet menes, at den samlede budgetstilling på de offentlige finanser skal være i balance eller udvise overskud. Det betyder for Danmarks vedkommende, at det årlige strukturelle underskud på de offentlige finanser maksimalt må udgøre 0,5 pct. af BNP.
Med korrektionsmekanismen menes, at hvis der forventes et væsentligt større strukturelt underskud end 0,5 pct. af BNP, skal der gennemføres foranstaltninger der redresserer underskuddet.
Staten
Det statslige udgiftsloft bliver opdelt i to dellofter, der samlet omfatter en bred vifte af udgifter. Det ene –  det statslige delloft for driftsudgifter – omfatter de fleste driftsudgifter, tilskud og betalinger til udlandet. Det andet – det statslige delloft for indkomstoverførsler – omfatter udgifter til ikke-ledighedsrelaterede indkomstoverførsler mv., herunder lovbundne driftsudgifter i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen.
For at de automatiske stabilisatorer – der stimulere økonomien i lavkonjunkturer og strammer i højkonjunkturer – kan virke frit, holdes de ledighedsrelaterede – og stærkt konjunkturafhængige – udgifter som arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp og driftsudgifter i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen uden for udgiftsloftet. Uden for loftet holdes også anlægsbevillinger, herunder bl.a. infrastrukturprojekter og nationalejendom, renteudgifter og afdrag vedr. statsgæld samt øvrige kapitalbevægelser.
Kommuner og regioner
Det kommunale udgiftsloft omfatter serviceudgifterne, som allerede i dag er omdrejningspunktet for forhandlingerne om kommunernes økonomi. Tilsvarende omfatter det regionale udgiftsloft regionernes driftsudgifter, der også i dag er fokus for aftalerne om regionernes økonomi.
Kommunerne er allerede via en omfattende sanktionslovgivning stramt styret i forhold til økonomien. Det cementeres og udvides med budgetloven, herunder at regionerne nu også vil blive omfattet af sanktionslovgivning.
Den nuværende sanktionslovgivning indebærer, at 3 mia. kr. af det samlede bloktilskud er betinget af, at kommunerne overholder den aftalte ramme for serviceudgifterne. For regionerne bliver det tilsvarende beløb 1 mia. kr. Sanktionsmekanismen indebærer, at der sker en kollektiv modregning i hhv. kommunernes og regionernes bloktilskud, hvis budgetterne overstiger den aftalte udgiftsramme.
Den nuværende sanktionsmodel suppleres med en bemyndigelse til økonomi- og indenrigsministeren til at gøre en eventuel modregning helt (100 pct.) eller delvis (50 pct.) individuel, hvis kommunernes budgetter overskrider den aftalte ramme.
De sanktioner vedrørende kommunernes regnskaber som blev indført med regnskabet for 2011 videreføres og udvides tilsvarende for regionerne.
I følge forliget vil principperne i forhold til styringen af kommuner og regioners økonomi være som før budgetloven. Der vil således stadig være mulighed for, de decentrale kommunale og regionale institutioner kan få mulighed for at spare op og overføre eventuelt uforbrugte midler til senere brug.
Det økonomiske Råd
Som en del af den samlede budgetlovsaftale indgår at Det økonomiske Råd årligt skal vurdere holdbarheden i offentlige finanser og om de vedtagne budgetlofter er afstemte med de finanspolitiske målsætninger.
Forligets bindinger
Det er aftalt at budgetloven kun kan ændres med enighed mellem regeringspartierne og Venstre og Det konservative Folkeparti. Derimod behøver der ikke være enighed mellem forligspartierne i forhold til den konkrete størrelse af og niveau for budgetlofterne.
FTF vurdering
FTF er ikke uenig i, at der er behov for at styre den offentlige sektors økonomi, således at gentagne overskridelser af budgetterne kan undgås. Med en bedre styring af økonomien i de tre sektorer – stat, regioner og kommuner – vil det blive lettere at prioritere det offentlige forbrug i forhold til, hvor der politisk er enighed om, at der er behov for at styrke indsatsen, frem for at det er mere eller mindre tilfældige budgetoverskridelse, der i realiteten bestemmer fordelingen af det offentlige forbrug.
Det kan give anledning til usikkerhed, at man med budgetloven på forhånd laver stramme rammer for de kommende fire års offentligt forbrug i lyset af, at det tilsyneladende er overordentligt vanskeligt at lave pålidelige forudsigelser af den økonomiske fremtid, selv på kort sigt. De seneste år har vist, at regeringen i deres prognoser for det offentlige underskud har skudt særdeles meget ved siden af. Det bør give stof til eftertanke, når disse prognoser skal anvendes til at styre ikke bare den statslige, men også den kommunale og regionale økonomi, hvor så meget borgerrettet service skal produceres. Service som både familier og virksomheder er afhængige af i deres dagligdag. Det kan få uheldige konsekvenser.
Det nævnes ikke i forligsteksten om budgetloven også skal fortsætte sanktionerne i forhold til skatteudskrivningen som kommunerne er omfattet af. Det låser en række kommuner fast i en indtægtsstruktur som ikke levner mulighed for tilpasning til den enkelte kommunes udvikling. Den svenske budgetlov, som regeringen jo også refererer til, tillader de svenske kommuner at tilpasse det lokale serviceniveau i samklang med befolkningen ønsker og udskrive den fornødne skat i forbindelse hermed. Budgetloven kræver blot at de svenske kommuners økonomi er i balance. Det ville styrke det lokale selvstyre i Danmark om der blev åbnet for samme muligheder i danske kommuner.