Retten til erstatningsferie
Ferieloven har hidtil bestemt, at man kunne udskyde sin ferie, hvis man var sygemeldt. Indtraf sygdommen derimod under ferien, var det lønmodtagerens egen risiko. Den regel er ændret. Bliver man fremover syg under sin ferie, betragtes sygedagene ikke som ferie. De ikke-afholdte feriedage kan afholdes senere i ferieåret eller det følgende ferieår.
Ferieloven giver som udgangspunkt alle ret til 5 ugers ferie pr. år og er dermed foran arbejdstidsdirektivet, der kun stiller krav om 4 ugers betalt ferie. Den difference har betydet, at regel-forbedringen ikke får fuld gennemslagskraft. Hvis sygdommen indtræder under ferien, gives der således kun erstatningsferie for indtil 4 uger, mens den første uges sygdom (5 dage) pr. år er en karensperiode. Hvis sygdommen opstår inden ferie er der fortsat ingen karensperiode.
Betingelserne
Retten til erstatningsferie indtræder først, den dag lønmodtageren giver sin arbejdsgiver meddelelse om sygdommen. Karensdagene løber derefter. Meddelelsen skal altså ikke først gives på 6. dagen. Gør sygdommen kontakt umuligt, kan der dog undtages for kravet. Kan arbejdsgiveren ikke træffes på grund af egen ferie bør lønmodtagerens forsøg herpå kunne dokumenteres.
Derudover er det en betingelse, at lønmodtageren for egen regning indhenter lægelig dokumentation for sygdommens eksistens og varighed. Hvis sygdommen indtræder i udlandet kan dokumentation være en sygehus-journal eller en erklæring fra en udenlandsk læge. Man bør sikre sig, at en sådan udskrift eller erklæring indeholder betryggende dokumentation svarende til en dansk lægeerklæring. Omkostninger til en evt. oversættelse har loven ikke taget stilling til.
Da karensperioden regnes pr. ferieår bør al sygdom, uanset at varigheden forventes at være under 5 dage, meddeles og dokumenteres, også selvom den normalt ikke ville kræve lægebehandling. Ellers vil en evt. senere sygdom under ferie atter skulle indledes med 5 dages karens. Skifter lønmodtageren arbejde fremføres alene den tilbageværende karensperiode.
Har lønmodtageren ikke optjent 25 feriedage (fulde 5 uger) beregnes karensperioden forholdsmæssig.
Det er uden betydning for retten til erstatningsferie om hele det rekreative formål går tabt. Afgørende er derimod om sygdommen under normale omstændigheder ville have medført uarbejdsdygtighed.
Erstatningsferien
Ophører sygdommen under ferien kan lønmodtageren vælge at afholde den resterende del af ferien eller at vende tilbage på arbejdet. Den erstatningsferie sygdommen evt. har udløst kan derimod ikke uden arbejdsgiverens udtrykkelige samtykke afholdes i forlængelse af den oprindelige ferie. Erstatningsferien må derimod aftales eller varsles som den øvrige ferie.
Andre ændringer
Samtidigt med denne ændring af ferieloven er mulighederne for at anvende særlige regler for ferie til privat hushjælp lempet. Derudover ændres diverse beløbsgrænser justeret, ligesom statens andel af feriekontos renteafkast er nedjusteret under hensyn til det lave renteniveau.
FTF mener
FTF er positiv overfor at alle lønmodtagere nu sikres mindst 4 ugers reel ferie. Den økonomiske afbalancering har imidlertid medført en række forskelligheder i reglerne afhængig af, hvornår sygdommen indtræder. Disse forskellige regler vil kunne medføre, at lønmodtageren ved en fejl alligevel ikke opfylder betingelserne for at få erstatningsferie. Derudover bekymrer det FTF, at ferielovens 5 uger som er afstemt med arbejdsmarkeds forventninger til lønmodtagernes produktivitet skæres ned til EU’s 4 ugers minimum alene for at inddæmme erhvervslivets udgifter ved lovændringen.