FTF og LO har afgivet to fælles høringssvar til Beskæftigelsesministeriet. Høringssvarene omfatter forslag fra EU-Kommissionen, dels til forordning om regulering af konfliktretten (Monti II), dels til direktiv om håndhævelse af udstationeringsdirektivet (direktiv 96/71/EF).
FTF ønsker ikke en EU-regulering af konfliktretten, som foreslået af EU-Kommissionens forordning om konfliktretten (Monti II). FTF og LO opfordrer derfor i sit høringssvar regeringen til at modsætte sig forordningen.
FTF er overordnet set positiv overfor EU-Kommissionens direktivforslag om håndhævelse af udstationeringsdirektivet, som har til formål at sikre en bedre implementering af udstationeringsdirektivet og forhindre omgåelse af direktivet.
Dog er der en del uhensigtsmæssigheder og uklarheder i forslaget bl.a. om omfanget af undtagelsen til kædeansvaret i art. 12, som FTF og LO har påpeget i sit høringssvar, ligesom FTF/LO har forslag til bedringer bl.a. at kædeansvaret bør gælde alle brancher og ikke begrænses til bygge- og anlægsbranchen.