En ny rapport fra AKF[1] (Anvendt Kommunal Forskning) undersøger barrierer og muligheder for, at professionshøjskolerne kan leve op til lovgivningens krav om at være udviklings- og videnbaserede. Undersøgelsen konkluderer, at det bliver svært for professionshøjskolerne at leve op til kravene uden at få tilført nye midler.
I 2009 anvendte 6 professionshøjskoler[2] knap 400 mio. kr. til forskning og udvikling. Kun omtrent 1/3  af den samlede finansiering af forsknings- og udviklingsarbejdet var hentet fra ikke-statslige eksterne kilder, som fx  samarbejdsprojekter med kommuner og regioner, EU-midler og private nationale kilder. Globaliseringsmidler og andre politisk prioriterede midler til de 6 professionshøjskoler, som indgår her, udgjorde i 2009 omkring 170 mio. kr., svarende til ca. 45 pct. af udgifterne til forskning og udvikling.[3]
Der er store forskelle på professionshøjskolernes prioritering og ressourcer. Nogle professionshøjskoler investerer mange ressourcer i udvikling af ny viden, men langtfra alle. Én højskole bruger således seks gange så meget per studerende på forskning og udvikling som en anden.  Og den eksterne finansiering er flere gange højere på nogle professionshøjskoler end på andre.
De store forskelle mellem professionshøjskolernes prioritering af udviklings- og videnbasering peger på behov for nye tiltag, der kan hæve niveauet særligt blandt de lavest rangerende professionshøjskoler.
Undersøgelsen giver følgende fem forslag, der kan styrke professionshøjskolernes evne til at leve op til kravene om udviklings- og videnbasering:
1. Et mere intensivt samarbejde mellem professionshøjskolerne, forskningsmiljøerne og profession og erhverv.
2. Ledelsesmæssig prioritering af udviklings- og videnbasering, der bl.a. øger undervisernes involvering.
3. Synliggør udviklingsaktiviteter i undervisningen og bring professionernes praksis ind i undervisningen for at motivere de studerende for bacheloropgaver med afsæt i professionen.
4. Større klarhed i roller og bedre forståelse mellem professionshøjskolerne og forskningsmiljøerne og dermed gensidig respekt for hinandens faglige og professionelle styrker.
5. Etabler stabile bevillinger, da der ellers er risiko for, at aktiviteterne bliver for spredte uden gennemslagskraft i grunduddannelserne og i efter- og videreuddannelserne.

FTF kommentar
Med udgangen af 2012 bortfalder de tilskud, som professionshøjskolerne indtil videre har modtaget fra globaliseringspuljen. Det er usikkert, på hvilke betingelser der fremover vil blive ydet tilskud til formålet. Med en professionshøjskolesektor, som i forvejen lider under en meget stram økonomi kan man frygte, at det vil blive overordentlig vanskeligt for sektoren at opretholde sit hidtidige aktivitetsniveau på forskning og udvikling, uden at det går ud fx undervisningen.
FTF mener, at der er brug for at styrke rammerne for professionshøjskolernes arbejde med forskning og udvikling markant. Styrkelse af uddannelsernes og professionernes videngrundlag og styrkelse af undervisernes kompetencer er tæt forbundne størrelser. Begge bidrager til højere kvalitet i uddannelserne og giver samlet et bedre samfundsmæssigt afkast af investeringen i uddannelse.
·         Uddannelserne styrkes ved at afsætte tilstrækkelige ressourcer til et permanent arbejde med videnudvikling og anvendt forskning på professionshøjskoler. Formen bør være en selvstændig, varig bevilling til udvikling af ny viden og en tilhørende forpligtelse til at indarbejde ny viden i uddannelserne.
AKF-rapporten understreger behovet for stabile bevillinger til arbejdet med udvikling af ny viden, da der ellers er risiko for, at forsknings- og udviklingsaktiviteterne bliver for spredte uden gennemslagskraft i grunduddannelserne og i efter- og videreuddannelserne. Der skal være en vis volumen og mulighed for planlægning af en langsigtet indsats.
·         Professionshøjskolerne skal tildeles flere ph.d. stipendier i samarbejde med universiteter. Stipendierne med tilhørende forskningsbevilling skal ligge inden for et bredere fagligt felt end netop det pædagogiske.
Kun 100 af de medarbejdere, der indgår i professionshøjskolernes arbejde med forskning og udvikling har en ph.d. grad og de 2 x 28 mio. kr., der er afsat til forskning og ph.d. stipendier inden for læringsprofessionerne vil kun øge antallet med omkring 20 ph.d.er over tid. Der er brug for en væsentlig større ph.d. bevilling til hele professionsområdet.  
·         Professionshøjskoler skal kunne udbyde professionsmasteruddannelser og have ressourcer til at udvikle og opretholde det videngrundlag, som er nødvendigt for at tilbyde uddannelser på masterniveau. Uddannelsernes videngrundlag ændres til anvendt forskning og udvikling, og underviserne skal opkvalificeres.
AKF-undersøgelsen beskriver bl.a. hvordan institutioner, der svarer til professionshøjskoler, i både Holland og Norge forventes at udføre anvendt forskning, og at de i begge lande uddanner både på bachelor- og masterniveau. Blandt de medarbejdere, der i 2009 indgik i forsknings- og udviklingsopgaver på danske professionshøjskoler (i alt 1.855 berørte personer) har kun 100 en ph.d. grad, 1.561 er kandidater og 194 er øvrige forskere.
·         Forskningssamarbejdet mellem professionshøjskoler og universiteter skal sikres med en lige og gensidigt forpligtende lov.
Regeringen har med uddannelsesministerens redegørelse R 11 om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem lagt vægt på at der udvikles nye modeller for, hvordan professionshøjskoler og universiteter øger forsknings- og vidensamarbejdet, så kvaliteten af uddannelse løftes i hele det videregående uddannelsessystem.
AKF’s undersøgelse understreger behovet for et mere ligeværdigt samarbejde. Professionshøjskolerne er forpligtet til at samarbejde med universiteterne, men det er ikke gensidigt. Universiteterne opfatter professionshøjskolerne som kunder, mens professionshøjskolerne ser universiteterne som samfundsmæssige institutioner, der har fået økonomiske ressourcer til en forskning, som de bl.a. burde være forpligtet til at transformere til praksis gennem samarbejde med professionshøjskolerne. Det vurderes i undersøgelsen, at en egentlig forpligtelse fra universiteternes side til at indgå i forsknings- og udviklingsprojekter med professionshøjskolerne kunne facilitere samarbejdet.
[1] Undersøgelsen er initieret og finansieret af Dansk Magisterforening
[2] For en af de 7 professionshøjskoler foreligger ikke tilgængelige data
[3] Det fremgår af undersøgelsen, at der er en vis usikkerhed om tallene, bl.a. fordi der kan være forskelle i professionshøjskolernes opfattelse af afgrænsningen af forsknings- og udviklingsopgaver og af globaliseringsmidlerne som enten interne eller eksterne.