Jobrettet uddannelse kan hjælpe flere i arbejde

Arbejdsløse med en kort og mellemlang videregående uddannelse har samme risiko som faglærte og ufaglærte for at blive ramt af langtidsarbejdsløshed. Derfor foreslår LO og FTF, at ordningen med jobrettet uddannelse udbredes til en større gruppe af arbejdsløse.

Lønmodtagerne: Stop forskelsbehandling af arbejdsløse

Langt flere arbejdsløse bør have ret til jobrettet uddannelse for at få de kompetencer, arbejdsmarkedet efterspørger. Det foreslår FTF og LO, og danskerne bakker forslaget op. Det giver ikke mening, at store grupper af arbejdsløse i dag ikke har den ret.

LO og FTF: Lad pensionsselskaber investere i det offentlige

Pensionsselskaber står klar med den store check til omfattende investeringer i infrastruktur og udvikling af bygninger og anlæg, men samarbejdet bremses af skrappe deponeringsregler. LO og FTF vil lempe reglerne, der i dag hæmmer offentlig-private partnerskaber (OPP). Det vil sikre flere investeringer i projekter, der gavner det offentlige og udvikler velfærden til gavn for borgerne, mener LO og FTF. Ekspert, Danske Regioner, Dansk Erhverv og Forsikring & Pension støtter forslaget.

Befolkningen: Politikernes tillid til offentligt ansatte halter

Vi har stor tiltro til, at medarbejdere i den offentlige sektor kan gøre sektoren mere effektiv. Men det halter med politikernes tillid til medarbejderne, mener en stor del af befolkningen. LO og FTF foreslår et mere forpligtende samarbejde mellem regering og arbejdsmarkedets parter om udvikling af den offentlige sektor.

Ledere mangler uddannelse i stress og psykisk arbejdsmiljø

Halvdelen af landets ledere med personaleansvar er ikke uddannet i at håndtere stress og psykisk arbejdsmiljø blandt de ansatte, viser undersøgelse. FTF, LO og vælgerne vil have politikerne til at indføre et krav om, at alle nye ledere skal gennemføre en uddannelse om psykisk arbejdsmiljø. Mange ledere efterspørger selv efteruddannelse i psykisk arbejdsmiljø.

Vælgerne vil belønne arbejdsmiljø-dukse

Arbejdsgivere, der sikrer et godt arbejdsmiljø på arbejdspladsen, skal belønnes økonomisk og med officielt logo, mener LO og FTF, der ønsker at fremhæve en række mønsterarbejdspladser. Arbejdsgiverne bakker op om forslaget, og det samme gør to ud af tre vælgere, viser ny undersøgelse fra Epinion. Pengene skal komme fra Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse, foreslår LO og FTF, der på tiende år venter på, at politikerne gennemfører den beslutning, de selv vedtog i 2006.

Vælgerne siger nej til nulvækst

Næsten 60 procent af vælgerne siger nej til nulvækst, viser ny meningsmåling fra Epinion. Godt 70 procent ønsker at øge kvaliteten af de centrale velfærdsområder, men det er ikke muligt, hvis der gennemføres nulvækst og udgiftsstop, viser beregninger. At fastholde velfærden på 2014-niveau vil koste cirka 11 mia. kr. frem til 2020, fordi befolkningen vokser. Velfærd forringes med nulvækst, mener LO og FTF, der fremlægger en række forslag til politikerne frem mod folketingsvalget.

Se hvem der rammes af nulvækst i din kommune

Nulvækst vil koste 32.000 job i det offentlige frem mod 2020. Nyt Danmarkskort viser, hvor mange f.eks. pædagoger, HK’ere, SOSU’ere, 3F’ere, lærere og sygeplejersker der bliver færre af i din kommune og region, hvis der indføres nulvækst. Velfærdsforringelser vil ramme både offentlige og private job, advarer LO og FTF, der repræsenterer 1,5 lønmodtagere.

Kun få whistleblowerordninger i det offentlige

Kun 18 procent af landets kommunalt ansatte har en whistleblowerordning på deres arbejdsplads Den slags ordninger skal ikke indføres ved lov, anbefaler et udvalg under Justitsministeriet. FTF sidder med i udvalget, der samtidig anbefaler offentlige arbejdspladser at overveje at indføre en sådan ordning.

Ledere mangler uddannelse i stress og psykisk arbejdsmiljø

Stress rammer tusinder af danskere, der sygemeldes. Men meget få chefer ved, hvordan de skal håndtere stress og psykisk arbejdsmiljø, viser flere undersøgelser. FTF vil have politikerne til at indføre et krav om, at alle nye ledere skal gennemføre en uddannelse i psykisk arbejdsmiljø og stress.