Kun i fem af landets 98 kommuner er der whistleblowerordninger, hvor medarbejdere anonymt kan fortælle om kritisable forhold på arbejdspladsen. Det viser en opgørelse i en ny betænkning om offentligt ansattes ytringsfrihed, som Justitsministeriet har offentliggjort i dag.
Ordningerne i de fem kommuner er forskellige og alle forholdsvist nye. Ordningerne giver de ansatte mulighed for anonymt at indberette om ulovligheder og alvorlige fejl og forsømmelser, der er foregået hos myndigheden, til en særlig enhed. Ordningerne bruges relativt lidt i forhold til, hvor mange ansatte de omfatter. Fx har ordningen i Frederiksberg Kommune, som har eksisteret siden slutningen af 2011, modtaget fem sager.

Opgørelsen over kommunale whistleblowerordninger er en del af den betænkning, som et udvalg – hvor FTF er repræsenteret – har udarbejdet for regeringen. En af udvalgets opgaver har været at se på fordele og ulemper ved whistleblowerordninger.
Offentlige arbejdspladser bør overveje whistleblowerordninger
Samlet vurderer udvalget, at der ikke er grundlag for at pålægge alle offentlige myndigheder at indføre whistleblowerordninger ved lov.
FTF opfordrer arbejdsgivere og medarbejdere på de offentlige arbejdspladser til i fællesskab at overveje fordele og ulemper ved at have whistleblowerordninger på netop deres arbejdsplads. Og derudfra træffe en kvalificeret beslutning om at etablere whistleblowerordning eller ej.  
”Opgaver og udfordringer på arbejdspladserne er så forskellige, at det ikke giver mening at indføre ordninger ved lov. Men den slags ordninger kan være en rigtig god idé, så jeg håber, mange offentlige arbejdspladser vil følge udvalgets anbefalinger og overvejer, hvordan sådan en ordning kan fungere hos dem”, siger formand i FTF Bente Sorgenfrey.

Fordele og ulemper
Argumenterne for at have whistleblowerordninger er, at de øger medarbejdernes mulighed for at ytre sig om problematiske forhold uden at frygte negative konsekvenser for deres ansættelse. Ordningerne kan være med til at sikre grundlaget for demokratisk debat, opdage alvorlige fejl og problematiske arbejdsgange i tide, så der kan rettes op, og den offentlige myndigheds ydelser forbedres. Ordningerne kan også styrke medarbejdernes tillid til, at der bliver taget hånd om eventuelle problemer på arbejdspladsen og øge myndighedens troværdighed udadtil. 
Argumenterne imod whistleblowerordninger er, at de kan føre til, at færre med navns nævnelse står frem med kritik internt, at ordningen opfattes som en opfordring til anonym kritik, risiko for dårligt arbejdsklima, hvor medarbejdere angiver hinanden for mindre forseelser, og frygt for at blive hængt ud.
I landets største kommune, Københavns Kommune, har man gode erfaringer med en whistleblowerordning.  Den har ikke ført til en stikkerkultur, og misbruget af ordningen er forsvindende lille, har en evaluering af ordningen vist.
Fortsat krav om ansættelsesretlig beskyttelse
Undersøgelsen af udbredelsen af whistleblowerordninger er en del af et større arbejde, udvalget har gennemført for at afdække mulighederne for at forbedre beskyttelsen af offentligt ansattes ytringsfrihed.
Udvalget har også set på, om der er behov for at øge den ansættelsesretlige beskyttelse af offentligt ansatte, der anvender deres ytringsfrihed.  Og det mener FTF fortsat, der er.
”Der er hårdt brug for lovgivning om ansættelsesretlig beskyttelse af offentligt ansatte, der bruger deres ytringsfrihed til at afsløre svigt, fejl og ulovligheder i det offentlige. Det kan ikke være rigtigt, at de medarbejdere skal have advarsler, fyres eller chikaneres af arbejdsgiverne, som vi har set flere eksempler på”, siger formanden for FTF, Bente Sorgenfrey.
FTF bakkes op af fem andre organisationer, der er repræsenteret i udvalget. Seks forholder sig neutrale, mens fem er imod at lovgive om bedre ansættelsesretlig beskyttelse i form af højere godtgørelse og bedre bevisbyrderegler.