Kongetallet styrer – hvem styrer kongetallet?

Det strukturelle underskud styrer finanspolitikken og udgør et kongetal for økonomisk politik. Hvis underskuddet ser for stort ud, kan politikerne ikke øge velfærden eller give skattelettelser. Der er stor forskel - selv på kort sigt - om det strukturelle underskud beregnes af vismændene i DØR eller af Finansministeriet. Faktisk ca. 8 mia. kr. i 2015. Det er problematisk, hvis Finansministeriet regnemaskiner bruges politisk, og at de konsekvent har undervurderet den offentlige økonomi og overdrevet underskuddene.

Nye tal: Akut brug for mere forebyggelse på jobbet og stærkere Arbejdstilsyn

Depression og angst koster årligt 11,7 mia. kr. i tabt produktion som følge af sygefravær og førtidspensionering, viser ny undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen. Der er brug for mere forebyggelse på jobbet og stærkere Arbejdstilsyn. Det mener FTF, der frygter, at regeringen er på vej til at droppe bl.a. voldsforebyggelse på skoler og sygehuse. Arbejdstilsynet står til at miste penge og må fyre ansatte fra 2017, fordi bevillingerne udløber.

Nulvækst rammer hårdest hos dem, der har mindst

Børnefamilier, ufaglærte og pensionister bliver hårdest ramt, hvis en kommende regering indfører nulvækst, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Flere økonomer er bekymrede over den politiske sparekurs, de mener ikke, effektiviseringer er nok til at sikre velfærden

Eksplosiv stigning i anmeldte psykiske arbejdssygdomme

Psykiske arbejdssygdomme er den type af erhvervssygdomme, hvor der er sket den absolut største stigning af anmeldelser de seneste år: Hele 72 procent flere i løbet af de seneste fem år. Tallet må ned nu, og det skal især ske ved at styrke Arbejdstilsynet, mener FTF og LO.

72 pct. af vælgerne: Ansæt flere i SKAT

Flere ansatte i SKAT vil tilføre statskassen milliarder af kroner ved bl.a. at inddrive nogle af de ca. 87 mia. kr., som virksomheder og borgere skylder det offentlige. Det siger både repræsentanter for de ansatte i SKAT og en af Danmarks førende skatteeksperter. De bakkes op af et stort flertal i befolkningen, der ønsker flere ressourcer til SKAT. Alligevel er personalet i SKAT blevet skåret med over en tredjedel på 10 år. Fuldkommen vanvittigt, at man ikke undersøger det økonomiske potentiale i at ansætte flere medarbejdere, siger LO og FTF.

LO og FTF: Vigtige uddannelser får ikke penge nok til ny viden

Alle videregående uddannelser skal bygge på ny viden og forskning. Det siger loven. Men i dag er forsknings- og udviklingsmidlerne meget begrænsede på professionshøjskolerne og erhvervsakademierne, hvor fx sygeplejersker, socialpædagoger, lærere og produktionsteknologer bliver uddannet. Derfor foreslår FTF og LO at styrke forskning og udvikling på de uddannelsesinstitutioner med 300 mio. kr.

Private virksomheder rammes af besparelser i det offentlige

Det skader væksten og betyder færre job i både den offentlige og private sektor, når kommuner underforbruger. Hvis kommunerne havde brugt alle penge på budgettet fra 2011-2014, kunne der være blevet skabt op til 6.000 ekstra private job. Lad kommunerne bruge deres penge, mener LO og FTF, der vil have justeret regnskabssanktionerne, så kommunerne holder op med at underforbruge.

Vælgerne vil have kommuner til at bruge penge på velfærd

Det er et problem for velfærden, hvis kommunerne undlader at bruge hele deres budget. Det mener to ud af tre vælgere, der samtidig siger, at kommunerne bør bruge alle de penge, som de har til rådighed, til at skabe nye arbejdspladser. Det viser en ny undersøgelse fra Epinion.

Kommunerne har sparet 18 mia. kr. på velfærd siden 2011

Skrappe økonomiske regnskabssanktioner låser kommuner og regioner fast i underforbrug år efter år. Fra 2011-2014 har underforbruget i kommunerne sammenlagt været 18 mia. kr. Penge, der kunne gå til velfærd, men ikke er anvendt. 18 mia. kr. svarer til, at kommunerne i gennemsnit unødigt har sparet 1,9 procent på velfærden årligt i de sidste fire år. Regeringen bør ændre regnskabssanktionerne og dermed stoppe underforbruget i kommuner og regioner. Lad kommuner og regioner investere i job og velfærd, mener FTF og LO.