Besparelser i den offentlige sektor har ramt den borgernære velfærd tungt. Det mærker fx børnene og de ældre, der må affinde sig med ringere velfærd, fordi der er færre hænder til at tage sig af opgaverne i det offentlige.
Men også de private virksomheder bliver ramt. De får færre ordrer fra det offentlige, når der skal spares, og det offentlige køber færre varer og ydelser i virksomhederne. Dertil kommer et mindre privatforbrug, når færre er i beskæftigelse.
Begge dele koster på virksomhedernes bundlinje og hæmmer vækst og job i det private, mener LO og FTF. Derfor bør politikerne justere de regnskabssanktioner, der får kommunerne til at underforbruge af frygt for at blive straffet.

Sanktioner rammer velfærden
Kommuner tør ikke bruge alle de penge, som er budgetteret, af frygt for økonomiske sanktioner. Det rammer velfærden, men det rammer også væksten og den private beskæftigelse.
Der kunne have været skabt yderligere omkring 6.000 private job, hvis ikke kommunerne fra 2011 til 2014 havde underforbrugt. Den ekstra private beskæftigelse ville være skabt gennem et større offentligt vareindkøb hos private virksomheder og gennem et større privatforbrug fra flere beskæftigede.
Det viser beregninger foretaget af LO og FTF på baggrund af den økonomiske model ADAM.
LO og FTF lancerer i anledning af den fælles kampagne ”Sammen skaber vi værdi” en national investeringsplan, som skal sætte gang i Danmark. Et vigtigt element i planen er at ændre de meget restriktive regnskabssanktioner.
Hvis kommunerne under ét overskrider budgettet, skal kommunen, der bruger flere penge end budgetteret, selv betale 60 procent af beløbet til staten. Derudover udløser synderen også en kollektiv straf over alle landets kommuner, som samlet skal betale de resterende 40 procent.