Økonomi

2025-plan giver røde tal på LO-familiers bundlinje

Regeringen har i præsentationen af sin 2025-plan gjort meget ud af at udregne gevinsten ved skattelettelser m.v. helt ned på familie-niveau. Men der skal skæres i velfærden for at finansiere skattelettelserne, og det velfærdstab bør regnes med. Gør man det, er gevinsten ved 2025-planen mere end væk for LO-familierne.

2025-plan: Reform af boligbeskatning

Regeringen har fremlagt forslag til en ny boligbeskatning. Forslagene sænker skattesatserne på både grundskyld og ejendomsværdiskatten og giver skatterabat for nuværende boligejere. Der indføres en type skattestop, der omfatter beskatningen af bolig og arbejdsindkomst, når boligskatterne stiger mere end forudsat. Skatteindtægterne og dermed ressourcerne til den offentlige velfærd vil dermed også fremover være under pres.

FTF: Der er penge til velfærd, men regeringen solder dem op

Statsministerens åbningstale tegnede et fejlagtigt et billede af, at der ikke er råd til ordentlig velfærd. Men der er allerede penge nok, viser Finansministeriets tal. Problemet er, at regeringen vil trække penge ud til skattelettelser for 7,8 mia. kr. påpeger FTF. ”Vi vælger velfærd”, siger FTF’s formand Bente Sorgenfrey.

Vi skal satse på mennesker, ikke slide dem ned!

Regeringens forslag om højere pensionsalder, skattelettelser til de rigeste og fastholdelse af kontanthjælpsloftet er den forkerte vej at gå. Vi skal i stedet satse på mennesker, uddannelse og bedre arbejdsmiljø, så folk kan blive på arbejdsmarkedet, siger Lizette Risgaard i forbindelse med statsministerens åbningstale.

Usikker gevinst i udliciterings-udspil fra DI

Konkurrenceudsæt 45 pct. af de offentlige driftsopgaver – og høst en gevinst på hele 8,5 mia. kr., lyder et nyt udspil fra DI. FTF peger på, at regnestykket er baseret på et usikkert skøn. Forskningen dokumenterer, at effekterne er blevet mindre de seneste år.

Vi vælger velfærd

FTF og LO markerer Folketingets åbning med et klart budskab til folketingspolitikerne: Vi vil hellere have velfærd, uddannelse og arbejdsmiljø end regeringens skattelettelser på 7,8 mia. kr.

Det offentlige forbrug og 2025-planen

I 2025-planen er det lagt op til, at det offentlige forbrug kan stige 0,5 pct. pr. år., svarende til 21,5 mia. kr. samlet frem til og med 2025. Det dækker imidlertid ikke det demografiske træk. I et forløb uden 2025-planens initiativer ville der være 39,5 mia. kr. samlet til vækst i offentligt forbrug, svarende til 0,9 pct.

Nyt Center for forskning i offentlig-privat samspil

Danmark har fået et helt nyt forskningscenter for samarbejde mellem den offentlige og private sektor. Det er vigtigt med solid dokumentation, som samarbejdet kan bygges og udvikles på, mener FTF, der er med i centrets advisory board.