Dansk Industri (DI) foreslår i sin udgave af en 2025-plan, at regeringen stiller krav om, at den offentlige sektor i 2025 skaber konkurrence om 45 procent af sine driftsopgaver, hvor tallet i dag er ca. 26 procent. Det betyder, at der i 2025 skal konkurrenceudsættes for 85 mia. kr. mere, end hvis man fastholder graden af konkurrenceudsættelse fra i dag.
DI skønner, at dette vil medføre en effektiviseringsgevinst på 10 procent svarende til hele 8,5 mia. kr. frem mod 2025. DI kalder det oven i købet et konservativt skøn og henviser til, at den offentlige sektor historisk har opnået besparelser på gennemsnitligt 15 procent, når en opgave blev konkurrenceudsat.
Men ifølge Ole Helby Petersen, professor MSO ved RUC, kan det være et usikkert regnestykke at fremskrive effekten af udlicitering med nogenlunde samme styrke, som den vi har set gennem de seneste årtier.
"Der er dokumenteret økonomiske besparelser ved udlicitering – især på det tekniske område. Men forskning fra ind- og udlandet giver også ret klare indikationer på, at man over længere tid høster gradvist mindre økonomiske gevinster ved udlicitering. Den offentlige sektor har formentlig udliciteret, hvor der umiddelbart var størst potentiale. Dermed er der efterhånden tyndet ud i de mest oplagte opgaver", siger Ole Helby Petersen, der er forskningsleder af et stort igangværende forskningsprojekt EffektDoku og leder af det nyoprettede Center for forskning i offentlig-privat samspil (COPS).
Han peger på, at de offentlige organisationer sandsynligvis også gennem de senere års udlicitering er blevet mere effektive under pres fra konkurrencen med de private. Så også derfor vil der efterhånden være blevet mindre gevinster at hente ved at udlicitere yderligere opgaver til private aktører.
En øvre grænse
Forskningsprojektet har gennemgået samtlige undersøgelser og videnskabelige studier udgivet siden år 2000. Ser man på de internationale studier viser gennemgangen, at der fra 2000 til 2004 blev opnået besparelser på gennemsnitligt ni procent, mens besparelserne faldt til seks procent fra 2005 til 2009. Endelig blev der fundet besparelser på blot én procent fra 2010 til 2014.
"Det tyder på, at når man når op på et vist niveau af udlicitering, så rammer man en øvre grænse for gevinster, hvor der ikke bliver ret meget ekstra at hente ved at udlicitere endnu flere af de samme opgaver", siger Ole Helby Petersen.
Han peger også på, at gevinsterne ved at udlicitere er meget forskellige afhængigt af, hvilket område, der udliciteres. I en første delrapport fra EffektDoku-projektet gennemgik forskerne 30 studier fra de seneste fire år. Studierne viser fx økonomiske effekter, der svinger lige fra besparelser på 40 procent til et økonomisk tab på 68 procent.
Forskningen viser, at der generelt har været penge at spare på det tekniske område som fx veje, affaldshåndtering osv. Effekten på de blødere velfærdsområder som pleje, omsorg, børnepasning, beskæftigelsesindsats er derimod noget mere usikker, primært fordi der er foregået langt mindre udlicitering her. Der har med andre ord været langt færre konkrete udliciteringsprojekter at måle på.
Videnshul 
Endnu mindre ved man om, hvordan udlicitering påvirker kvaliteten af ydelserne – Ole Helby Petersen taler således om et decideret ‘videnshul’, når det gælder effekter i forhold til kvaliteten.
 
FTF, hovedorganisation for 450.000 offentlig og privat ansatte, advarer mod, at man opstiller regnestykke, som forudsætter, at effekten af udlicitering fortsætter med næsten uformindsket styrke – sådan som DI har gjort i sin 2025-plan. Formand for FTF, Bente Sorgenfrey, understreger, at vores viden, om hvordan udlicitering virker, stadig er usikker – blandt andet for usikker til, at man kan fastsætte præcise gevinster målt i kroner og ører. Og så er FTF-formanden bekymret for kvaliteten.
"Man kan sagtens sænke omkostningerne i et eller andet omfang ved at udlicitere. Men vi har en meget begrænset viden om, hvordan det samtidig påvirker kvaliteten af ydelserne og medarbejdernes arbejdsmiljø. Det bør vi få meget mere viden om og forholde os til, før vi blindt satser på udlicitering. Størrelsen på de fremtidige økonomiske gevinster er desuden usikre. Derfor bør man være meget forsigtigt med på forhånd at indregne store gevinster fra udlicitering i en langsigtet økonomisk plan", siger Bente Sorgenfrey.