Regeringen har fremlagt forslag til en ny boligbeskatning, der både omfatter ejendomsværdibeskatningen og beskatning af grundskyld. Baggrunden for reformen er indførelse af et nyt ejendomsvurderingssystem, der erstatter det nuværende og meget kritiserede ejendomsvurderingssystem.
Et nyt ejendomsvurderingssystem
Der indføres et nyt ejendomsvurderingssystem, der skal give mere retvisende ejendomsvurderinger. Konkret udarbejdes i 2018 nye ejerboligvurderinger, der sendes til boligejerne i foråret 2019. Det nye system vil give vurderinger, som har en højere træfsikkerhed og en større ensartethed
Der indføres et forsigtighedsprincip på 20 pct., som indebærer, at det beløb, boligejerne skal betale skat af, sættes 20 pct. lavere end ejendoms- og grundvurderingen
Regeringen vil derudover etablere en tilbagebetalingsordning, som automatisk fører penge tilbage til boligejerne, hvis det viser sig, at de har betalt skat af en for høj vurdering i perioden fra 2011-2018 (inkl. forsigtighedsprincippet). Pengene udbetales i forlængelse af de nye 2018-vurderinger.
Det skønnes, at der skal tilbagebetales en samlet kompensation til ejerne af mere end 7000.000 ejerboliger. Der er afsat 10 mia. kr., som er en engangsudgift
FTF vurdering
Det er både påkrævet og fornuftigt at indføre et nyt ejendomsvurderingssystem. Dertil kommer, at en tilbagebetalingsordning vil være med at til genvinde tilliden til det danske skattesystem. Men med forsigtighedsprincippet indføres en meget stor sikkerhedsmargin, som i sidste ende betyder, at boliger beskattes for lavt i forhold til deres værdi. Det vil presse skatteindtægter og dermed ressourcerne til velfærden. I dag er sikkerhedsmargen 5 pct. Med en sikkerhedsmargen på 20 pct. vil en bolig, der vurderet til 5 mio. kr. kun blive beskattet af de 4 mia. kr
Nedsættelse af skattesatser i ejendomsværdiskatten og grundskylden,
Baggrunden er ifølge regeringen, at det nye vurderingssystem øger ejendomsvurderingerne. Satserne for ejendomsværdiskatten og grundskylden fastsættes endeligt i 2020, når de ejendomsvurderinger, der danner grundlag for beskatningen i 2021, er kendte.
Ejendomsværdiskattesatsen forventes aktuelt at blive sænket fra 1 pct. til 0,6 pct. Når man samtidig tager højde for forsigtighedsprincippet (20 pct. lavere ejendomsvurderinger) svarer det til en halvering af ejendomsværdiskattesatsen.
Den progressive del af ejendomsværdiskattesatsen vil blive sat ned fra 3 til 1 pct. Og progressionsgrænsen vil blive sat op fra ca. 3 mio. kr. til 6 mio. kr. Den endelige grænse fastsættes endeligt i 2020, efter det princip, at den samme andel boligejere som i dag skal betale progressiv ejendomsværdiskat. Nedsættelse af skattesatsen fra 3 pct. til 1 pct. begrundes med en lavere skatteværdi af rentefradraget. Progressionsgrænsen øges på baggrund af stigningerne i boligpriserne siden 2001
Den gennemsnitlige grundskyldspromille forventes sænket fra 26 promille til 16 promille. Samtidig aflyses stigningerne i grundskylden, som boligejerne med de gældende regler ellers havde udsigt til efter 2020. Nedslaget på grundskylden, som boligejerne har fået i kraft af stigningsbegrænsningsreglen, gøres dermed permanent.
FTF vurdering
Det er sandsynligt, at indførelsen af et nyt vurderingssystem vil give sig udslag højere vurderinger end de gældende vurderinger fra 2013. Det skyldes, at boligerne er blevet mere værd i den mellemliggende periode. Det vil derfor være en naturlig konsekvens, at boligejere skal betale mere i boligskat – i kroner og øre.
Når regeringen foreslår at nedsætte skattesatserne og øge progressionsgrænserne betyder det, at boligejerne ikke kommer til at betale skat af værdistigningerne. Der er derfor reelt tale om en skattenedsættelse til boligejerne. Regeringen har dermed valgt skattelettelser frem for velfærd. I 2025 planen står at tryghed om boligskatten koster 2,4 mia. kr. årlig i 2025. En lempeligere boligbeskatning vil samtidig øge uligheden, da boligskatterne virker omfordelende
Skatterabat til nuværende boligejere
Regeringen vil indføre en særlig skatterabat til nuværende boligejere, så de ikke skal betale en højere samlet ejendomsskat i 2021 ved overgangen til den nye vurdering, end de ellers ville have gjort. Regeringen har beregnet, at det drejer sig om ca. 600.000 boliger, der typisk er placeret i og rundt om store byer, hvor vurderingerne generelt har været undervurderet
Der er også boligejere (ca. 900.000 boliger), som vil opleve et fald i de samlede skatter ved overgangen til de nye skatteregler. De fastholder den få en fulde besparelse fra 2021.
Skatterabatten gælder indtil den dag boligen sælges og omfatter alle, der har eller køber bolig inden 2021.
FTF vurdering
Den nye rabatordning betyder, at nuværende boligejere, der ikke sælger boligen, vil få en permanent lavere boligbeskatning end det forbedrede ejendomsvurderingssystem egentlig tilsiger. Det er ikke hensigtsmæssigt, da de nuværende boligejerne ikke vil komme til betale at skat af de værdistigninger, som rent faktisk har fundet sted. Udover at det vil give lavere skatteindtægterne, vil det også øge uligheden. Rabatten vil derudover skabe ulighed mellem generationer, da kommende generationer ikke opnår rabatten. Endelig kan det mindske mobiliteten på boligmarkedet.
Da ejendomsværdiskatten blev indført i 1998 blev der også indført en lignende rabat, således at borgere, der har ejet deres bolig før 1998 kun har en ejendomsværdisats på 0,8 pct. frem 1 pct. FTF har beregnet at ordningen koster 1,7 mia. kr.
Nyt boligskattestop
Der har siden 2001 været et skattestop på ejendomsværdiskatten, som ligger fast frem til og med 2020. Skattestoppet betyder, at ejendomsværdiskatten er fastholdt i kroner og øre.
Der er i dag ikke et skattestop på beskatning af grundværdier. Grundskylden er derfor steget for mange boligejere, da grundværdierne generelt har været stigende.
Regeringen vil indføre et nyt skattestop, der indebærer at
1. Boligskatterne fastlåses i procent af boligens værdi: Det gælder både ejendomsværdiskattesatserne og grundskyldssatsen. Det sker efter, at ejendomsværdiskattesatsen og den gennemsnitlige grundskyldspromille nedsættes markant.
2. Tilbageførsel: Hvis boligskatterne over tid stiger mere end forudsat, vil regeringen sikre, at provenuet går til at sætte skatten på arbejde tilsvarende ned.
3. Automatisk indefrysning: Stiger værdien af boligen i de kommende år kraftigt – mere end lønningerne – så indefryses den overskydende del af skatten helt automatisk. Den del skal først betales, når man sælger boligen og typisk realiserer en gevinst. Ordningen indføres fra 2021 (dog indføres en lignende ordning i kommunal regi fra 2017-2020). Ordningen er frivillig.
FTF vurdering
Det er positivt, at regeringen foreslår at fastholde boligskatterne i procent af boligens værdi. Det er ikke et skattestop. Det er derimod en afskaffelse af skattestoppet for boliger. Ordningen sikrer, at værdistigninger på grunde og ejendomme giver sig udslag i tilsvarende stigninger i boligskatten. Det er det modsatte af det nuværende skattestop, hvor ejendomsværdiskatten i kroner og øre er fastholdt. Fastholdelsen af boligskatten (både grundskyld og ejendomsværdiskat) som andel af boligens værdi vil bremse udhulingen af boligbeskatningen og det vil virke stabiliserende på dansk økonomi.
Afskaffelsen af skattestoppet på boligskatteren er dog kombineret med et nyt tiltag (nr. 2 ovenfor), som er uklart formuleret i forslagsteksten pga. af formuleringen ”mere end forudsat”. Det er derfor vanskeligt at vurdere den samlede effekt af forslagene både for den enkeltes skattebetaling og de offentlige finanser.
Men mekanikken i regeringens forslag er, at nedsætte indkomstskatterne, hvis boligskatterne stiger. Det vil sige, at skatten på arbejde reduceres, hvis boligskatterne i kroner og øre stiger. Det er i sin grundstruktur et meget vidtgående forslag, da ordningen indebærer, at de offentlige skatteindtægter fra boliger og arbejdsindkomst samlet forbliver uændret, når boliger og grunde stiger i værdi. Det vil reelt betyde, at skatteindtægterne ikke vil følge med velstandsstigningerne i samfundet. Det dæmper råderummet til offentlig velfærd.
Vekselmekanismen mellem skat på bolig arbejdsindkomst træder dog først i kraft, når boligskatterne stiger mere end forudsat. Det lader derfor til, at det ikke er en enhver stigning i boligskatterne, der kan udløse et tilsvarende fald i skatten på arbejde. Det er nødvendigt at dykke nærmere ned i denne problemstilling, da mekanismen både har betydning for økonomien for den enkelte og den offentlige sektor.
Derudover foreslår regeringen, at der indføres en mulighed for at indefryse stigninger i boligskatterne, der ligger udover lønstigningerne. Det virker umiddelbart som et positivt forslag, så længe forrentningen af de indfrosne midler sker korrekt. Det skal også sikres, at indefrysningen ikke presse de løbende skatteindtægter.