Statsminister Lars Løkke gentog i sin åbningstale, at pensionsalderen skal hæves med et halvt år, at kontanthjælpsloftet skal fastholdes, og at der skal indføres topskattelettelser. Den vej er LO ikke enig i.

– Rigtig mange af LO?s medlemmer kan ikke blive i deres job frem til den nuværende pensionsalder, derfor er en fremrykning og endnu højere pensionsalder helt urimelig, siger Lizette Risgaard.

Drop det kontanthjælpsloft
Hun er også kritisk overfor, at regeringen fastholder kontanthjælpsloftet.

– Det er stærkt tvivlsomt, om der overhovedet er job at få til kontanthjælpsmodtagerne. Derfor er det helt uforståeligt, at regeringen fastholder et kontanthjælpsloft, der kaster børnefamilier ud i yderligere fattigdom. Det er helt forkert, siger Lizette Risgaard.

Samtidig vil regeringen indføre skatte- og afgiftslettelser for 7,8 milliarder kroner. Det beløb svarer til, at man kunne ansætte fx 27.800 sosu?er i det offentlige.

– Det er helt tosset at give skattelettelser både i top og bund samtidig med, at vi har massivt brug for investeringer i vores fælles velfærd – bedre uddannelse børnepasning, skoler, ældrepleje m.m., siger Lizette Risgaard.

Ser frem til trepartsforhandlinger i foråret
Til gengæld kvitterer Lizette Risgaard for statsministerens understegning af, at arbejdsmarkedets parter og regeringen skal i gang med trepartsforhandlinger i foråret om bedre voksen- og efteruddannelse.

– Jeg glæder mig til i foråret 2017 at gå i gang med den tredje trepartsaftale, som skal handle om bedre muligheder for, at voksne i beskæftigelse kan få efter- og videreuddannelse. Det er helt afgørende at vi uddanner os hele livet, så vi både i dag og i morgen kan leve op til kravene på arbejdsmarkedet, siger Lizette Risgaard.

Kontakt: LO?s pressetelefon: tlf. 26 11 97 10.