?Der er behov for at øge det offentlige forbrug, så vi kan sikre den nødvendige service i en tid, hvor blandt andet flere ældre kræver flere hænder til omsorg og pleje?, siger LO-økonom Mette Hørdum Larsen, som kommentar til Nationalregnskabet for 2016.
Cevea inviterer endnu en gang til Ulighedens Topmøde. I år tager vi begrebet ”atypiske ansættelser” under lup, og inviterer nogle af de førende eksperter inden for området.
Udlicitering af offentligt opgaver fører til lavere løn og længere perioder på dagpenge for medarbejderne, viser ny forskning. Regeringen bør droppe ideologiske kæpheste og lytte til ny forskning, mener FTF.
Nye OECD-tal viser, at Danmark er det 8. rigeste land i verden målt pr. indbygger. Og det 5. rigeste land målt i BNP pr. arbejdstime. Så lad os starte med at slå fast, at Danmark allerede gør det rigtig godt. Også når det gælder den produktivitet, som statsminister Lars Løkke Rasmussen har bebudet skal op. Læs det lige igen: Verdens femte mest produktive land!
Lande med overenskomster har bedre forudsætninger for at klare sig godt økonomisk end lande uden, viser nyt forskningsprojekt og en OECD-analyse.
17.-20. januar mødes verdens økonomiske og politiske elite til World Economic Forum på en bjergtop i Schweiz for at diskutere verdens udfordringer og løsninger. I den anledning udgiver Oxfam i dag rapporten ”En økonomi for de 99 %”, der viser, hvor ekstremt uligheden udvikler sig i disse år.
Finansministeren opfordrer de rigeste kommuner til at sænke skatten. En dårligt og kortsigtet idé, mener hovedorganisationen FTF: Lavere skat vil presse velfærden på langt sigt og øge uligheden mellem kommunerne.
Nordiske arbejdsmarkeder giver den højeste jobkvalitet og er det tætteste, vi kommer et internationalt ideal for arbejdsmarkeder, mener OECD. Markant skridt væk fra tidligere holdning, siger økonom i FTF.
De øverste direktører i Danmark tjener næsten 15 mio. kr. om året i gennemsnit.
Regeringen bryster sig af, at SKAT styrkes med 6,7 milliarder i årene 2017-2020. Men det er en voldsom overdrivelse. Der er blandt andet ikke taget højde for effekten af omprioriteringsbidraget, så reelt handler det blot om 3,8 milliarder kroner ekstra i årene 2017-2020. Altså en forskel på 2,9 milliarder kroner.