Finansminister Kristian Jensen (V) opfordrer kommuner med en stor opsparing at overveje at sænke skatten.
Budskabet blev vendt i dag på Kommunaløkonomisk Forum i Aalborg, hvor regeringen og KL hvert år kridter banen op forud for forårets forhandlinger om kommunernes økonomi.
At de rigeste kommuner med penge på kistebunden sænker kommuneskatterne vil være en dårlig og kortsigtet ide, mener hovedorganisationen FTF.
FTF’s formand Bente Sorgenfrey advarer mod, at skattelettelser på længere sigt vil presse velfærden uanset – at nogle kommuner i dag har flere penge på kistebunden end andre. Ikke mindst set i lyset af, at regeringen lægger op til at presse velfærden yderligere i de kommende år: Finansministeren fastholdt nemlig samtidig på kommune-topmødet, at væksten i den offentlige sektor kun skal vokse med 0,3 procent om året, som regeringen allerede har lagt op til i sit regeringsgrundlag.
En vækst af den størrelse vil – også ifølge finansministeriets egne beregninger – ikke engang være nok til, at den offentlige velfærd kan følge med den demografiske udvikling. Og slet ikke nok til at den offentlige sektor kan følge med den øvrige udvikling i samfundet, hvilket vil kræve en vækst på 1,1 procent.
FTF har tidligere beregnet, hvordan en vækst på kun 0,3 procent i forhold til en vækst på 1,1 pct frem til 2025 vil gå ud over velfærden.
"Det er ekstra vigtigt ikke at sænke skatterne nu med udsigt til, at regeringen vil udhule velfærden med en vækst på kun 0,3 procent i det offentlige forbrug i de kommende år", siger Bente Sorgenfrey.

Borgerne vil have velfærd – ikke skattelettelser
Bente Sorgenfrey peger på, at de penge, der ligger i kommunekasserne ikke ligger der for sjov – det er opsparing til større udgifter, afsat til investeringer i bl. a. skoler, institutioner og ældreomsorg, kommunerne skal lave over de kommende år.
Fx har København, som én af de kommuner med god likviditet, også udsigt til massive investeringer i fx daginstitutioner og skoler i de kommende pga en befolkningstilvækst i omegnen af 1000 nye borgere om måneden.er
Bente Sorgenfrey peger på, at kommunerne desuden generelt har brug for at være økonomisk rustet til store opgaver, som de ikke selv kan bestemme størrelsen af, fx hele beskæftigelsesområdet som hænger tæt sammen med konjunkturudsving. 
Endelig har mange kommuner ikke kunnet bruge deres penge til den velfærd, borgerne efterspørger pga. udgiftslofterne, påpeger hun.
"Lavere kommuneskatter begrænser mulighederne for den velfærd som borgerne efterspørger. Borgerne vil hellere have velfærd end skattelettelser, ved vi fra flere undersøgelser", siger FTF’s formand.
I en Epinionsmåling foretaget for FTF i 2016, svarer kun 12 procent af lønmodtagerne, at de ønsker lavere skat og et lavere serviceniveau i den offentlige velfærd. Samtidig er 29 procent klar til at betale en højere skat og få et højere serviceniveau i den offentlige velfærd.

Uligheden mellem kommuner vil øges
Hvis de rigeste kommuner begynder at sænke skatte, vil det øge den allerede store og voksende forskel mellem rige og fattige kommuner, advarer Bente Sorgenfrey.
"Fattige udkantskommuner vil ikke have råd til skattelettelser. Kun rige kommuner med penge på kistebunden vil have råd til at sænke skatten, og dermed vil forskellen mellem rige og fattige kommuner. De rige borgere samles allerede der hvor skatten er lav. Lavere skatter vil blot øge ghettoficerigen", siger Bente Sorgenfrey.
Hun mener, at der kan være mere brug for at se på den stigende uligheden mellem rige og fattige kommuner bl.a. gennem den kommende udligningsreform.