Notat

FTF forslag til kriterier ved institutionsakkreditering

Lovforslaget om institutionsakkreditering af de videregående uddannelsesinstitutioner behandles nu i Folketinget, og forventes vedtaget ved 3. behandlingen d. 30.4.2013. Ifølge loven skal institutionsakkreditering foretages på grundlag af et sæt centralt fastsatte kriterier. FTF foreslår 8 kriterier og vil i arbejdet med udformningen lægge vægt på at kriterierne understøtter kvalitetssikringen i praksis, fastlægger et entydigt ansvar og sikre en reel inddragelse af uddannelsernes interessenter, herunder de faglige organisationer.

Vækstpakke finansieret af SU og kontanthjælp

Delaftalen om Vækstplan DK rummer initiativer for samlet 17 mia. kr. frem til 2020. Det er imidlertid tvivlsomt, hvor meget vækst og beskæftigelse aftalen egentlig giver anledning til. Aftaleteksten giver intet bud herpå. Uden en beskæftigelseseffekt vil aftalen blot være en omfordeling fra studerende og kontanthjælpsmodtagere til billigere sodavand og tilskud til boligejere.

Politisk aftale om SU-reform 2013

Regeringen og de borgerlige partier har indgået en aftale om en ændring af SU-systemet. Aftalen forbedrer de offentlige finanser med 2,2 mia.kr. i 2020. Provenuet medgår til en styrkelse af den danske konkurrenceevne. Nogle af SU-forslagene kan medføre at unge gennemfører uddannelserne hurtigere, andre af forslagene er mere problematiske m.h.t. at opfylde dette formål.

Politisk aftale om kontanthjælpsreform 2013

FTF tilslutter sig ambitionen om at få flere unge i uddannelse og beskæftigelse i stedet for fortsat passiv forsørgelse. Det er et rigtigt initiativ at give parate unge et uddannelsespålæg. Men de nye lavere ydelser kan medføre, at flere får vanskeligheder med at betale helt basale leveomkostninger. FTF er imod gensidig forsørgerpligt for samlevende kærester. Pligt til arbejde i en nytteindsats giver kun mening, hvis det kvalificerer til et varigt jobperspektiv.

Ansøgninger til de videregående uddannelser 2013 (Kvote 2) og søgningen til ungdomsuddannelserne

Kvote 2 ansøgningerne til de videregående uddannelser er steget med 29 pct. i forhold til sidste år og er et historisk højt niveau. Dette er en grov strømpil for den forventede udvikling i det samlede antal ansøgninger. Det er sandsynligt, at vi i 2013 vil have et rekordstort antal ansøgere. FTF finder udviklingen positiv.
Kun 18,8 pct. af de unge fra 9. og 10. klasse har valgt en erhvervsuddannelse. Denne udvikling er yderst problematisk.

Rapport om produktivitet giver viden og afslører myter

Produktivitetskommissionens første analyserapport indeholder værdifuld viden om det danske produktivitetsproblem. Samtidig afdækkes nogle myter i debatten. Det er især servicesektoren på hjemmemarkedet, som har udfordringer, og øget uddannelse er en meget vigtig vej til øget produktivitet. Den offentlige sektors produktivitetsmålinger er ikke gode nok til at sige noget retvisende om offentlige produktivitet.

KL’s udspil: Udvikling gennem bedre uddannelser

Op til KL’s årsmøde offentliggjorde KL et politisk udspil ”Udvikling gennem bedre uddannelser”. Det omfatter både overordnede og helt konkrete udfordringer i hele spektret fra dagtilbud til videregående uddannelser og forskning. Der er elementer i udspillet, som er i fin overensstemmelse med FTF’s politik. Notatet beskriver og kommenterer primært de overordnede udmeldinger i KL’s udspil.

Lovforslag om institutionsakkreditering

Notatet gennemgår hovedelementerne i lovforslaget om institutionsakkreditering. FTF vurdere lovforslaget positivt og peger bl.a. på at alle nye uddannelser og nye udbud af eksisterende uddannelser indenfor hele det videregående uddannelsessystem skal prækvalificeres dvs. gennemgå en central godkendelse som forudsætning for udbud på den enkelte uddannelsesinstitution. Det giver en afgørende mulighed for en samlet vurdering af behovet for videregående uddannelse.

ILO underkender den svenske Laval-lov

I sin årlige rapport har ILO’s ekspertkomité netop underkendt visse dele af den svenske udstationeringslov som et brud på ILO konvention nr. 87 om foreningsfrihed. Komitéens afgørelse ligger helt på linje med argumentationen fra svenske TCO og LO, som indbragte klagen for ILO.