Regeringen har indgået en delaftale med Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti om Vækstplan DK. Aftalen er betinget af, at der efterfølgende kan opnås aftale om finansieringen af det samlede aftalekompleks, som udgør Vækstplan DK. Den konkrete finansiering til den indgåede delaftale er de besparelser, som aftalerne om hhv. SU og kontanthjælpen giver i provenu. Besparelserne på SU bidrager således med 2,2 mia. kr. og kontanthjælpen med 1,2 mia. kr. I regeringens oprindelige udspil til SU- og kontanthjælpsreform var der lagt op til besparelser på hhv. 2,0 mia. kr. og 1,1 mia.kr.
De tiltag, der nu er enighed om i delaftalen om Vækstplan DK, betyder samlet udgifter på 17 mia. kr. i årene 2013 til 2020.
Delaftalens initiativer retter sig mod at mindske grænsehandlen, lette virksomhedernes omkostninger, samt forlænge og udvide BoligJobordningen.
FTF vurdering
Der er bestemt behov for at igangsætte initiativer, der kan skabe vækst og job. Men spørgsmålet er i hvilket omfang denne aftale skaber beskæftigelse, som ellers bør være hovedformålet med aftalen. I aftalen er det primært provenuvirkningerne, der er beskrevet, mens der i forhold til beskæftigelsesvirkningen kun omtales, at der vil være en positiv effekt, som ikke kvantificeres. I det omfang, at de egentlige beskæftigelseseffekter er så små, at aftalen ikke engang kan kvantificerer dem, er det forstemmende at det netop er de studerende og kontanthjælpsmodtagerne, der skal betale til at sodavandsafgiften afskaffes og boligejere kan få tilskud til at renovere deres huse.
Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften
Med aftalen afskaffes afgiften på sodavand fuldt i 2014 efter en halvering i 2013. Afgiften på øl sættes ned med 15 procent og reguleringen af afgiften i 2015 og 2018 fjernes. Det sker for at begrænse grænsehandlen.
FTF vurdering
Der har været megen fokus på grænsehandlen i den seneste tid, men hvorvidt den faktisk kan påvirkes med vækstplanens afgiftsnedsættelser på udvalgte varer er tvivlsomt. Det er forståeligt, at det kan være en torn i øjet på danske butikskæder, at danskerne køber ind på den anden side af grænserne. Man må derfor håbe, at butikskæderne denne gang reelt også lader afgiftslettelserne slå igennem på priserne, modsat hvad der var tilfældet, da fedtafgifterne blev fjernet, så det efterfølgende kan dokumenteres, at lettelserne har betydet øget dansk handle og ikke mindst beskæftigelse.
BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014
BoligJobordningen der udløb i 2012 genindføres i hele 2013 og 2014. Derudover udvides ordningen fra aftaleindgåelsen til også at omfatte fritidshuse. Målet er at øge beskæftigelsen i håndværks- og servicevirksomheder, samt reducere sort arbejde.
FTF vurdering
FTF ser positivt på BoligJobordningen i det omfang den kan mindske brugen af sort arbejde.
Der havde dog været mere perspektiv i, at gøre ordningen mere målrettet mod grønne og energibesparende investeringer i private boliger. Det vil alt andet lige være vigtigere end flere carporte og samtalekøkkener.
Det undrer herudover, at ordningen nu genindføres med tilbagevirkende kraft så arbejde, der allerede er udført, også kan fradrag. Det vil jo ikke øge beskæftigelsen, men bare være et dødvægtstab, der skal finansieres.
Forhøjelse af totalskadegrænsen for biler og styrkede rammevilkår for erhvervslivet
Totalskadegrænsen forhøjes fra 65 pct. til 70 pct. i 2014 og 2015. Det skal øge beskæftigelsen i virksomheder, der reparerer biler.
Med henblik på at reducere erhvervenes produktionsomkostninger lempes afgifter på emballage og procesenergi, der gives skattekredit for forsknings- og udviklingsomkostninger samt forhøjet momsfradrag på hotelovernatninger.
Ligeledes gives mulighed for at en virksomhed kan overdrages til en fond ved arv eller gave uden beskatning hos ejeren.
FTF vurdering
Det er ikke fornuftigt, at en del af lempelserne for erhvervslivets omkostninger svækker den grønne profil Danmark har. Det kan muligvis give nogle fordele på kort sigt, men tabet af en plads i toppen af lande, der tager miljømæssige hensyn i forbindelse med produktionen, risikere at give tab på længere sigt.
1 mia. kr. til et kompetenceløft af arbejdsstyrken
Med aftalen afsættes en pulje på i alt 1 mia. kr. i perioden 2014-2017 til mere og bedre voksen- og efteruddannelse, med henblik på at løfte kompetenceniveauet i arbejdsstyrken og forbedre produktivitet og vækst i Danmark. Puljens konkrete udmøntning aftales senere, når regeringen har gennemført et fælles arbejde med arbejdsmarkedets parter om anbefalinger vedrørende uddannelsesløft.
FTF vurdering
Det er godt, at der er afsat ressourcer til mere og bedre voksen- og efteruddannelse, og FTF er positiv overfor aftalens element om dialog med arbejdsmarkedets parter om anvendelsen. FTF indgår gerne i dette arbejde. Det er væsentligt, at vedligeholdelse og videreudvikling af kompetencer er i fokus for hele arbejdsstyrken, også personer der allerede har en videregående uddannelse.
Bedre rammevilkår i landdistrikter
Der afsættes en pulje til nedrivning og istandsættelse af nedslidte huse på landet samt midler til bedre bredbåndsdækning på Bornholm.
FTF vurdering
Det er naturligt at en aftale der skal skabe vækst i Danmark også tager hensyn til, at der i dele af landet er behov for en særlig indsats til forbedring af mulighederne for at tiltrække og fastholde virksomheder og arbejdskraft.