Notat

FTF-ledigheden – december 2014

Den generelle ledighed har været faldende fra midten af 2012 til april 2014. Siden april 2014 har antallet af ledige været nogenlunde konstant og ledighedsprocenten er på 5,0 pct. På FTF-området er ledigheden ligeledes faldet, men faldet har haft en svagere karakter. Ledigheden på FTF-området er 3,0 pct. i december 2014. Det svarer til 10.500 fuldtidsledige.

Den stille reform med store konsekvenser

Indførelsen af et refusionssystem med gradvis nedtrapning af refusionssatserne kan tilskynde kommunerne til en tidlig og bedre indsats. Men der er også risiko for, at reformen vil betyde en stigning i antallet af borgere, som står uden forsørgelse eller nedvisiteres til lavere ydelse. FTF er også bekymret for om kommunerne vil nedprioritere de langvarige indsatser for de mest udsatte borgere.

Nulvækst rammer alle velfærdsområder

Nulvækst frem til 2020 vil betyde et stort fald i antallet af offentligt ansatte på 28.000 personer. Ved en fastholdt beskæftigelsesfordeling vil der være 21.600 færre ansatte inden for kerneområderne som sundhed, undervisning og børne- og ældrepleje. Der har allerede været en nedgang i beskæftigede fra 2010 til 2014 på 25.000 personer.

Danske virksomheder får lettere adgang til højtkvalificeret arbejdskraft fra udlandet

Regeringen har foretaget en række ændringer i udlændingeloven, der gør det både lettere og hurtigere for danske virksomheder at ansætte højtkvalificeret arbejdstagere fra udlandet. Lovændringerne sker i forbindelse med den aftale, regeringen i juni 2014 indgik med forligspartierne om en reform af international rekruttering. FTF er positiv over for lovændringerne.

Fratrædelsesgodtgørelse til alle funktionærer uden undtagelser

Den nugældende § 2a i funktionærloven bestemmer, at funktionærer ved afskedigelse eller uberettiget bortvisning efter henholdsvis 12, 15 eller 18 års arbejde i samme virksomhed har ret til fratrædelsesgodtgørelse på et beløb svarende til henholdsvis 1, 2 eller 3 måneders løn, såfremt vedkommende ved fratrædelsen ikke vil oppebære folkepension eller alderspension fra arbejdsgiveren. Disse undtagelsesbestemmelser afskaffes nu

Fedme kan være et handicap

EU-Domstolen har i dag afsagt den såkaldte Kaltoft-sag om Karsten Kaltoft, der efter 15 år som dagplejer blev opsagt af Billund Kommune, fordi han er fed. EU-Domstolen besvarer det præjudicielle spørgsmål om, hvorvidt fedme er et handicap i direktiv 2008/78’s forstand, og formelt set er fedme ikke et handicap

Svag fremgang i væksten

Regeringen nedjusterer igen vækstskønnet, men forventer dog positiv vækst i 2014 efter to år med negativ vækst. Positiv udvikling på arbejdsmarkedet på trods af svag vækst. Fremrykket kapitalpensionsskat skaber overskud på offentlige finanser, men kun midlertidigt. Faldet i det offentlige forbrug i 2013 viser behov for tiltag der modvirker underforbrug.