Regeringens Kvalitetsudvalg nedsat i oktober 2013 har den 29.1.2015 offentliggjort sin tredje og afsluttende rapport med anbefalinger til at styrke kvalitet og relevans i de videregående uddannelser. Rapporten er baseret på analyser og anbefalinger fra de to foregående rapporter fra henholdsvis marts og november 2014. Rapporten sammenfatter udvalgets arbejde i 10 anbefalinger, der gennemgås og vurderes i dette FTF notat.

Generel vurdering
Det primære fokus for anbefalingerne i den tredje rapport er universiteterne. Dermed overser Kvalitetsudvalget – med ganske få undtagelser – på ny de erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser). Kvalitetsudvalget har derfor ikke udført den opgave, som udvalget blev stillet i sit kommissorium, som var at vurdere og opstille anbefalinger til hele det videregående uddannelsessystem. Det er derfor vigtigt, at den efterfølgende politiske proces inddrager de udfordringer erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser står overfor. Kvalitetssikring af praktikken og klinikken, udbygningen af forsknings- og udviklingsindsatsen og en styrket relevans gennem national dialog og samarbejde mellem uddannelsernes interessenter er vigtige fokusområder.
Som Kvalitetsudvalget selv udtrykker det i indledningen til anbefalingerne, er spørgsmålet om styring og regulering et centralt omdrejningspunkt for udvalgets anbefalinger. Det er vurderingen, at der styres både for lidt og for meget – for lidt når det handler om de overordnede samfundsmæssige interesser og for meget, når handler om selve uddannelserne. En hovedanbefaling er derfor, at uddannelsesinstitutionerne skal have langt større råderum bl.a. når det gælder uddannelsernes indhold og struktur. 
FTF er enig i, at det er vigtig at skabe en balance i styringen af uddannelsesinstitutioner, der tager højde for såvel nationale hensyn som tillid til det lokale råderum. Denne balance skal også findes, når det gælder tilrettelæggelsen af erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne, der uddanner til et nationalt arbejdsmarked og derfor udbydes på grundlag af nationale bekendtgørelser og studieordninger. Der er efter FTF’s opfattelse ikke behov for yderligere decentralisering af tilrettelæggelsen af disse uddannelser.
 Kvalitetsudvalgets 10 anbefalinger

1.    ”En ny struktur i de videregående uddannelser”

Udvalget anbefaler fortsat, at der gennemføres en strukturreform af de videregående uddannelser, men de konkrete anbefalinger er ændret på nogle punkter i forhold til delrapporterne. 
Anbefalingen bygger på en række centrale præmisser, bl.a. at flere videregående uddannede skal finde beskæftigelse på det private arbejdsmarked, og at uddannelserne skal kunne stille den enkelte bedre på et meget omskifteligt arbejdsmarked. Flere videregående uddannede vil have behov for en solid grundfaglighed uden at være snævert fagspecialiserede. Der er dog fortsat brug for at uddanne fagspecialister inden for alle fag, både de klart professionsrettede specialister som fx lærere, læger og laboranter og specialister inden for andre fag.
Bacheloruddannelser fra universiteterne skal styrkes som et reelt erhvervsrelevant uddannelsesniveau, og den enkelte studerende skal have mere fleksible muligheder for at komme tilbage efter endt bacheloruddannelse og uddanne sig videre. 
Forslaget til strukturreform består i:
– Retskravet på optagelse på kandidatuddannelse efter universitetsbacheloruddannelsen ophæves.
– En universitetsbacheloruddannelse skal kunne give et selvstændigt afrundet erhvervsrelevant bachelorforløb. 
– Den studerende skal have mulighed for at tone sin bacheloruddannelse i retning af direkte overgang til arbejdsmarkedet eller i retning af direkte optag på en kandidatuddannelse.
– Universiteterne skal tilbyde relevante kandidatuddannelser både for bachelorer, som søger ind på kandidatuddannelsen i direkte forlængelse af bacheloruddannelsen, og for bachelorer, som ønsker at videreuddanne sig sideløbende med deres erhvervsarbejde. Begge former for kandidatuddannelser skal have et fagligt niveau, der kan kvalificere til optagelse på en ph.d.-uddannelse.
– Universiteterne får frihed til at tilrettelægge bacheloruddannelser inden for en ramme på 3 til 4 år, og kandidatuddannelser på 1 til 2 år. 
– Der indføres adgangskrav til kandidatuddannelsen, og institutionerne får frihed til selv at fastsætte forskellige faglige adgangskrav.
– Alle bachelorer – også professionsbachelorer – skal have mulighed for optagelse på mindst én kandidatuddannelse på universiteterne, hvis de opfylder de faglige adgangskrav. Uddannelsesinstitutionerne skal på alle niveauer samarbejde om at sikre tydelige veje mellem uddannelsesniveauerne.
– Hvis der er flere ansøgere til en kandidatuddannelse, end der er pladser til, sker udvælgelse af studerende efter kriterier, som institutionen har fastsat.
– Overgangen fra erhvervsakademiuddannelser til professionsbacheloruddannelser skal ikke være automatisk. Også her skal fastsættes faglige optagelseskrav.
Målet med denne strukturændring er at sikre, at størstedelen af de akademiske bachelorer går ud på arbejdsmarkedet med en bachelorgrad. Der er så mulighed for sideløbende med beskæftigelse eller efter nogle år på arbejdsmarkedet at tage en kandidatuddannelse. Udvalget mener, at op mod to tredjedel af alle universitetsbachelorer skal møde arbejdsmarkedet, før de vælger at læse videre på en kandidatuddannelse. De autorisationsgivende uddannelser holdes uden for strukturreformen.

FTF vurdering

I forhold til tidligere forslag fra udvalget, er der blødt op på kravet til længden på de universitetsbacheloruddannelser, som tilrettelægges erhvervsrettet, og der er nu lagt vægt på, at både de "direkte" kandidatuddannelser og kandidatuddannelser, som bygger oven på erhvervserfaring, skal kunne give adgang til ph.d.-uddannelse. Det er også nyt, at professionsbachelorer lige som bachelorer fra universitetet skal have adgang til mindst én relevant kandidatuddannelse, hvis de opfylder fagligt begrundede adgangskrav.
Det er positive justeringer i forhold til kvalitetsudvalgets tidligere udmeldinger, men det er væsentligt at være opmærksom på, at institutionernes ret til at fastsætte egne adgangskrav til kandidatuddannelser, fortsat kan udgøre barrierer for, at professionsbachelorer reelt får mulighed for videreuddannelse på kandidatniveau. FTF foreslår, at der arbejdes videre med at styrke overgangen mellem professionsbacheloruddannelser og kandidatuddannelse på grundlag af de gældende regler, dvs. at der kan tilrettelægges supplering såvel i professionsbacheloruddannelsen som i den nuværende to årige kandidatuddannelse. Begge muligheder skal være til stede. Forpligtelsen til at samarbejde om at sikre overgange uden barrierer skal gælde både professionshøjskoler og universiteter. 
FTF finder det forsat uklart, hvordan universiteternes erhvervsrettede bacheloruddannelse skal tilrettelægges, hvilke beskæftigelsesområder de vil rette sig mod, og om det private arbejdsmarked vil efterspørge dem. Mange spørgsmål står derfor fortsat åbne, og det er derfor vanskeligt at vurdere mulige effekter og konsekvenser for erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelser. Hvis der f.eks. skal indgå praktikperioder i universitetsbacheloruddannelserne, hvilken effekt kan det have på praktikmulighederne på de i hovedsagen privatrettede erhvervsakademiuddannelser og de privatrettede professionsbacheloruddannelser. 
Det står uklart, hvordan finansiering af kandidatuddannelser, som foregår sideløbende med erhvervsarbejde, skal tilrettelægges og finansieres. FTF mener, at det bør være gratis for den studerende at deltage i en kandidatuddannelse, uanset om uddannelsen er tilrettelagt på deltid eller på fuld tid, og kan ikke støtte deltagerbetaling for deltidsuddannelser. Det vil betyde, at man vælter en væsentlig del af udgifterne til uddannelse, som i dag er offentligt finansieret, over på de studerende.
Udvalgets forslag om adgangskrav ved overgang mellem erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser kan være relevant, men bør på samme måde som adgangskrav til kandidatuddannelser være fagligt begrundede.

2.    ”Dimensionering og udbudskonsolidering”

Anbefalingen fra udvalgets første rapport videreføres og præciseres. Der skal etableres en systematisk og velfunderet central styring af antallet af uddannelsespladser på hele det videregående uddannelsesområde. Det skal ske på et fagligt solidt grundlag, og der peges på en række parametre, der skal indgå heri. Det faglige grundlag skal etableres af en uafhængig institution som f.eks. Det Økonomiske Råd. Det eksisterende Rådgivende Udvalg for Vurdering af Udbud af Videregående Uddannelse (RUVU) skal afgive indstilling til ministeriet om dimensioneringen. 
Om udbudskonsolidering foreslås, at der fastsættes en minimumsstørrelse for et uddannelsesudbud på 30 studerende i årligt optag på de enkelte udbud. Småfag bør kun udbydes ét sted i landet for at sikre den faglige bæredygtighed.
FTF vurdering
FTF er enig i, at der er behov for en øget anvendelse af dimensionering, men at dimensionering skal anvendes med omtanke. Det er vigtigt, at beslutninger om optag ikke alene baseres på ”bag ud rettede” data om beskæftigelsen, som det er tilfældet med ministerens nye dimensioneringsmodel. Der skal udvikles dimensioneringsmetoder, der også inddrager fremadrettede indikatorer f.eks. demografi eller centrale udviklingstendenser indenfor erhvervet. Kvalitetsudvalgets forslag til parametre er væsentlige men ikke tilstrækkelige, når det gælder de fremadrettede indikatorer.
En stor del af professionsbacheloruddannelserne på FTF området har gennem mange år været centralt dimensioneret, men det er FTF’s vurdering, at formen for dimensionering virker tilfældig og usystematisk. Der er derfor også behov for en vurdering af den hidtil anvendte dimensioneringsform og behovet for ændringer heri.
En central problemstilling er fortsat hvilken betydning dimensioneringen på de videregående uddannelser vil få for overgangene fra erhvervsakademi- til professionsbacheloruddannelserne og fra professionsbacheloruddannelserne til kandidat. Ministerens nye dimensioneringsmodel indeholder en reel risiko for, at der skabes nye barrierer i disse overgange – en problemstilling som Kvalitetsudvalget ikke inddrager. 
FTF er enig i, at der er behov for en styrket rådgivning af ministeren ved en øget anvendelse af dimensionering. Kvalitetsudvalgets forslag om at udvide RUVU’s opgave til rådgivning af ministeren om dimensionering løser imidlertid ikke behovet. Rådgivningen om behov og relevans skal i langt højere grad inddrage arbejdsmarkedets parter, der som bekendt ikke indgår i RUVU. 
FTF foreslår derfor, at der oprettes nationale udvalg, hvor arbejdsmarkedets parter er repræsenteret og som dækker en eller flere beslægtede uddannelser, alternativt at sammensætningen af RUVU ændres således, at arbejdsmarkedets parter repræsenteres. Dimensioneringsopgaven i RUVU kan understøttes af oprettelsen af et nationalt videncenter om sammenhængen mellem udviklingen i arbejdsmarkedets kompetencebehov og de videregående uddannelser – et forslag FTF og LO har fremsat i det fælles indspil til kvalitetsudvalget.
FTF kan ikke støtte udvalgets forslag om at placere analyseopgaven ved Det Økonomiske Råds sekretariat. 
FTF har længe påpeget de kvalitetsmæssige udfordringer i udbuddet af uddannelser med en meget lille bestand af studerende. FTF kan derfor også støtte Kvalitetsudvalgets anbefalinger om at begrænse antallet af udbudssteder og fastsættelsen af en minimumsgrænse. Det vil medvirke til at sikre bæredygtige faglige miljøer. Ved fastsættelse af en minimumsgrænse er det dog vigtigt at tage hensyn til, dels enkeltuddannelser, der i deres natur er små og fortsat vil være små, men nødvendige, dels om flere beslægtede uddannelser samlet set kan danne et bæredygtigt miljø. En minimumsgrænse for den enkelte uddannelse er derfor ikke i alle tilfælde relevant. 
3. ”Et nyt optagelsessystem”
Det er vurderingen, at optagesystemet til de videregående uddannelser er uhensigtsmæssigt, fordi det er dårligt egnet til at matche ansøgerne med uddannelserne. Det begrundes med et relativt stort og tidligt frafald på uddannelserne. Dertil påpeger udvalget, at ansøgerne med de højeste karaktersnit koncentreres på få populære uddannelser.  
Udvalget foreslår, at der fastsættes faglige begrundede, uddannelsesspecifikke adgangskrav til fag, niveauer og karakter. På sigt afskaffes karaktergennemsnittet som eneste optagegrundlag. Uddannelsen kan maksimalt stille krav om 7 i et givet fag. Hvis der er flere ansøgere end pladser, skal alle ansøgere, der lever op til kravene, vurderes individuelt – fx ved samtale eller motiveret ansøgning.
FTF vurdering
FTF er enig i udvalgets forslag. Overgangen til de videregående uddannelser er præget af et overdrevent fokus på gennemsnitskarakterer og for lidt fokus på motivation, realkompetencer og relevant faglighed. Udvalgets forslag vil, med yderligere udvikling, kunne bidrage til et mere hensigtsmæssigt match. 
FTF mener, at en yderligere gevinst ved ordningen er, at det vil reducere det uhensigtsmæssige fokus på karaktergennemsnittet i de gymnasiale uddannelser og øge fokus på reel faglig kvalificering. 
Derudover er det centralt at være opmærksom på balancen mellem ønsket om en individuel vurdering og klare og kendte optagelseskriterier. Nye optagelsesformer må ikke bidrage unødigt til uigennemskuelighed i optagelseskriterierne.
Det er ligeledes afgørende, at nye optagelsesformer ikke introducerer en social skævhed, der kan hindre social mobilitet i uddannelsessystemet. Interviews og motiverede ansøgninger må ikke udvikle sig til en test i, hvorvidt den uddannelsessøgende mestrer den akademiske verdens sproglige og kulturelle koder. 

4.    ”Klart ledelsesansvar for uddannelsernes kvalitet og relevans”

Der skal foretages lovændringer, der præciserer det ledelsesmæssige ansvar på uddannelsesinstitutionerne, herunder at bestyrelsen har ansvaret for at sikre kvalitet og relevans. Det skal være bestyrelsen, der tager stilling til de enkelte uddannelsers indsats og resultater. Samtidig skal studielederen, der er tæt på den enkelte uddannelse, tildeles yderligere kompetence og dispositionsret over uddannelsens ressourcer.
FTF vurdering
Det er positivt, at præcisere det ledelsesmæssige ansvar på institutionen for sikringen af kvalitet og relevans – et fokus der allerede indgår med stor vægt i kriterierne for institutionsakkreditering. FTF kan ligeledes støtte, at bestyrelserne får en central rolle og ansvar for institutionens kvalitetsarbejde, herunder et styrket datagrundlag. Anbefalingen om at placere en høj grad af kompetence hos den faglige leder virker ikke gennemtænkt i forhold til erhvervsakademierne og professionshøjskolerne, der udbyder uddannelser på basis af nationale bekendtgørelser og som har en regional uddannelsesforpligtelse.

5. ”Ansvar for høj studieintensitet”

Det anbefales, at institutionernes skal sikre et gennemsnitligt studietidsforbrug på 1.650 (svarende til en 37-timers arbejdsuge inkl. ferie mv.) igennem uddannelsernes tilrettelæggelse og indhold. 
I rapporten ”Høje Mål” vurderede udvalget, at de studerende anvender betydeligt mindre end de 1.500-1.800 studietimer årligt, der er normen i ECTS-systemet. Der er store forskelle mellem uddannelser, og uddannelsesområder, men udvalget vurderede, at de studerende skal studere 20 pct. mere i gennemsnit, for at leve op til dette. 
Derudover skal institutionerne løbende følge de studerendes tidsforbrug og tage initiativer, hvis det ikke er tilfredsstillende. Dette skal indgå som en del af institutionsakkrediteringen. 
FTF vurdering
FTF er enig i ambitionen om, at uddannelserne reelt skal være fuldtidsstudier. Der er alt for mange eksempler på at uddannelserne ikke indeholder aktivitet nok. Det er primært institutionernes ansvar at sikre en høj studieintensitet. Derfor er det positivt, at udvalget kobler dokumentation af studieintensitet til institutionsakkrediteringen. Det er afgørende, at institutionerne iværksætter konkrete initiativer til at øge studieintensiteten f.eks. gennem øget undervisning eller vejledning, hvis den findes for lav.
FTF finder derudover, at praktikken bør indarbejdes i opgørelserne af studieaktivitet, idet det også er vigtigt at sikre høj intensitet i læringen i uddannelsernes praksisdele. Sammenligninger af studieintensitet bør også ske på et mere nuanceret grundlag, der mere klart skelner mellem forskellige former for studieaktivitet – fx underviserstyret undervisning, forberedelse, arbejde i studiegrupper etc. 
FTF understreger behovet for forventningsafstemning med de studerende, så det bliver tydeligt, hvilke krav og forventninger uddannelse og studerende kan have til hinanden.
6. ”Gode og alsidige underviserkompetencer”
Udvalget understreger, også i efterskriften til sin afsluttende rapport, at uddannelsen af gode undervisere ikke har fået den systematiske opmærksomhed, som den kunne fortjene. Udvalget vurderer, at der er behov for centralt at sikre, at reglerne for ansættelse af undervisere understøtter kvalitet og relevans i uddannelserne.  Stillingsstrukturen bør justeres så uddannelserne kan sammensætte en underviserstab, der er alsidig og har de nødvendige faglige, pædagogiske og praksisrettede kompetencer.
Med udgangspunkt i universitetssektoren finder udvalget, at institutionerne fokuserer for meget på forskning i forbindelse med ansættelse, aflønning og anerkendelse og foreslår, at der sikres reel ligeværdighed mellem undervisnings- og forsknings- og praksiskompetencer, mens der på professionshøjskoler og erhvervsakademier skal indføres mulighed for at ansætte eksterne lektorer, der kan styrke praksis. 
På universiteterne skal forskerne have ret og pligt til at forske og undervise, der skal laves en politik for undervisningsforpligtelserne. 

FTF vurdering

Denne anbefaling tager udgangspunkt i en væsentlig problemstilling, nemlig at der ikke er tilstrækkelig anerkendelse og prestige knyttet til den gode undervisning.
På universiteterne er det et udtalt problem, at undervisning har lavere status end forskning. På professionshøjskoler og erhvervsakademier er der netop indført en ny stillingstruktur, der også har til formål at sikre balance mellem undervisning og forskning, men fra et helt andet udgangspunkt.
I forhold til professionshøjskoler og erhvervsakademier mener FTF, at udvalget har ret i, at der er behov for bedre muligheder for, at ansatte kan kombinere erfaring fra praksis med undervisning. De foreslåede eksterne lektorater vil være et positivt bidrage til dette, men det er en udfordring at sikre en god balance mellem forskning og praksiserfaring og pædagogiske kompetencer.
7. ”Deregulering af uddannelsernes indhold og tilrettelæggelse”
I forlængelse af Kvalitetsudvalgets kritik af den statslige detail- og processtyring på uddannelsesområdet lægges der op til en afgrænsning af de områder, hvor der fortsat skal være central styring samtidig med at institutionens decentrale råderum øges. Den centrale styring skal foretages på områder, hvor konkurrencen mellem institutionerne kan have en negativ samfundsmæssig konsekvens. Omvendt skal der på områder som centrale regler om uddannelsernes indhold, tilrettelæggelse af eksaminer m.m. foretages en deregulering til de enkelte institutioner.
FTF vurdering
Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne er tilrettelagt som nationale uddannelser baseret på nationale bekendtgørelser og studieordninger. I denne struktur gives der også mulighed for lokal toning af uddannelsen. FTF finder, at denne ramme for uddannelsernes tilrettelæggelse og udvikling skal styrkes, således at relevanskravet kan inddrages stærkere f.eks. gennem bedre mulighed for en national dialog, hvor uddannelsernes parter indgår. 
FTF finder derimod ikke, at der er behov for yderligere decentralisering af styringen af erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne. Hvis der gennemføres en øget decentralisering, må det som minimum indebære, at der etableres en forpligtende national dialog om uddannelsernes mål, indhold og struktur.
8. Bevillingsmæssig tilskyndelse til at styrke kvalitet og relevans
I forlængelse af udvalgets tidligere rapporter foreslås, at grundbevillingen til institutionernes uddannelsesaktivitet øges, således at taxameteret kun afspejler den marginale udgift ved optag af ekstra studerende.
Samtidig skal basisbevillingen til universiteterne kunne sikre forskningsbasering af alle universitetets uddannelser, men der skal ikke være en automatik i bevillingen, så flere studerende automatisk giver yderligere basisforskningsmidler. 
I forhold til erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne finder udvalget det fortsat hensigtsmæssigt, at disse uddannelsers videngrundlag understøttes af en bevilling, som sikrer, at uddannelserne baseres på forsknings- og udviklingsviden inden for fagene. Der er ikke tale om en egentlig anbefaling.
Udvalget fastholder sit forslag om, at der etableres et fagligt råd, der skal fremme kvalitet og relevans i de videregående uddannelser. Rådet skal administrere konkurrenceudsatte bevillinger, formidle viden og resultater om undervisning med høj kvalitet og relevans og rådgive forsknings- og uddannelsesministeren. Midlerne, ca. 1 mia. kr. på årsbasis, skaffes primært ved en 5 % besparelse på taxametrene til de videregående uddannelser og i mindre omfang ved omlægning af institutionernes basisbevillinger til forskning og udvikling. 

FTF vurdering
Det er positivt, at øge grundbevillingen til uddannelsesinstitutionerne, således at institutionens økonomi bliver mindre afhængig af udsving i søgning og aktivitet – forudsat, at dette ikke medfører en mindre samlet bevilling til institutionen som helhed. 

Det er godt, at udvalget kan se nødvendigheden af, at erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser skal baseres på forsknings- og udviklingsviden inden for fagene, og at dette kræver en bevilling til formålet. Men det er skuffende, at udvalget ikke er i stand til at formulere en anbefaling på dette område, og at man ikke er i stand til at prioritere dette på lige fod med forskningsbaseringen af universitetsuddannelserne. Behovene er ellers de samme – og de samlede ressourcer til forskning og udvikling er forholdsmæssigt langt større inden for universitetsområdet, hvor man kunne forestille sig, at interne omprioriteringer kunne være en del af løsningen.
Forslaget om et fagligt råd, der skal fremme kvalitet og relevans i undervisningen afspejler en relevant mangel i det nuværende styringssystem. Det er relevant, at ville prioritere kvalitet og relevans i undervisningen, men det konkrete forslag virker ikke gennemtænkt. Hvis sammenligningen med det strategiske forskningsråd indebærer en lignende sammensætning, vil rådet ikke omfatte uddannelsernes eksterne interessenter, og det er helt uacceptabelt. 
FTF tager afstand fra forslaget om, at finansieringen skal skaffes ved en besparelse på taxametrene og bevillinger til forskning og udvikling. Der er ikke noget at tage af, og specielt ikke på erhvervsakademier og professionshøjskoler. Uddannelsesinstitutionerne er i forvejen underkastet betydelige sparekrav, og har ikke brug for flere besparelser – slet ikke hvis formålet er at løfte kvaliteten.
9. Sammenlignelige data på tværs af uddannelser
Anbefalingen fra Kvalitetsudvalgets anden rapport videreføres og omhandler en styrket mulighed for offentlig tilgang til sammenlignelig data på tværs af uddannelserne. Informationerne skal bl.a. indeholde nøgletal for ressourceanvendelse og opnåede resultater for de enkelte uddannelser.
Der foreslås endvidere hvert tredje år, at gennemføre en national spørgeskemaundersøgelse hos de studerende efter NSSE konceptet.
FTF vurdering
FTF kan støtte anbefalingen af, at sikre bedre offentlig adgang til nationalt sammenlignelige data om uddannelsernes kvalitet og relevans, men det er samtidig helt afgørende at denne viden reelt bliver anvendt til udvikling af uddannelserne. Desværre eksisterer der alt for mange eksempler i den offentlige sektor på, at dokumentation og oparbejdede data ikke omsættes i reelle forandringer. Det skal ligeledes sikres, at institutionerne skal understøttes med velfungerende IT systemer, der minimerer ressourceanvendelsen. Det er positivt, at styrke dataindsamling fra de studerende, men det skal overvejes nærmere om det valgte koncept er det bedste at anvende. Konceptet tager bl.a. ikke højde for uddannelser, hvori der indgår praktik og klinik.
10. ”Ny censorordning”
Den nuværende censorordning gøres frivillig. I stedet indføres en ny form for ekstern censur, der ikke fokuserer på eksamen men på det faglige niveau på tværs af sammenlignelige uddannelser. Der skal etableres et nyt landsdækkende censorkorps. Det skal være en pligt for institutionerne at sikre de studerendes retssikkerhed.
FTF vurdering
FTF mener, at den eksterne censur er en central del af kvalitetssikringen på den enkelte uddannelse og et led i uddannelsernes troværdighed i forhold til omverdenen. Derfor er det ikke ønskeligt at gøre den eksterne censur frivillig, hvilket utvivlsomt vil medføre en kraftig reduktion i anvendelse af denne. 
Det er vigtigt, at finde den rette balance i ressourceforbruget imellem drift og kvalitetssikring, samt at optimere kvalitetssikringen, så den er omkostningseffektiv. Men dette bør kunne opnås indenfor rammerne af den nuværende ordning.  Hvis der kan stilles spørgsmålstegn ved censorinstitutionens uafhængighed kan en større systematik i tildelingen af censorer og øget brug af nationale censorkorps bidrage til kvaliteten.