Lovforslag L 84 ændrer § 2a, således, at fratrædelsesgodtgørelse til funktionærer ikke længere påvirkes af, hvorvidt funktionæren fortsat forfølger en erhvervsmæssig karriere eller ej. Ifølge lovforslaget skal en funktionær, der har arbejdet 12-17 år, have udbetalt en fratrædelsesgodtgørelse ved afskedigelse eller uberettiget bortvisning på 1 måneds løn, hvorimod en funktionær, der har arbejdet over 17 år, har krav på en fratrædelsesgodtgørelse svarende til 3 måneders løn.
Det er stadigvæk ancienniteten på fratrædelsestidspunktet, der er afgørende for, om der skal betales fratrædelsesgodtgørelse, jf. U 1973.303 H. Det vil sige, at hvis funktionæren på opsigelsestidspunktet har været ansat uafbrudt i den pågældende virksomhed i 11 år og 11 måneder, vil funktionæren i kraft af dennes opsigelsesvarsel have været ansat i mere end 12 år på fratrædelsestidspunktet.
Dette illustrerer også meget godt, at hensynet bag den nugældende § 2a stadig tilgodeses i lovforslaget. 
Lidt historik
Lovforslaget er en opfølgning på EU-Domstolens såkaldte Ole Andersen-sag fra 2010, hvori domstolen fastslår, at den nugældende § 2a, stk. 3, er i strid med det EU-retlige forbud mod forskelsbehandling på grund af alder. Ole Andersen-sagen har givet anledning til retsusikkerhed ved de danske domstole, hvad angår fortolkning af den nugældende § 2a, stk. 3.
Højesteret udtalte i sin dom af 17. januar 2014 blandt andet, at i mangel af klare retningslinjer for, hvordan den nugældende § 2a, stk. 3, skal fortolkes, må afgørelsen af de foreliggende sager ”ske på grundlag af en konkret bevismæssig vurdering af, om de pågældende arbejdstagere må antages midlertidigt at have givet afkald på at forfølge en erhvervsmæssig karriere” (UfR 2014.1116H). 
Lovændringen af § 2a træder i kraft den 1. februar 2015 og herefter er der ikke længere tvivl om grundlaget for udbetaling af fratrædelsesgodtgørelse i henhold til § 2a.