FTF nyhed

Finanslov skader både erhvervsliv og velfærd

Finanslovsaftalen skærer hårdt i uddannelse, forskning og arbejdsmiljø, og det skader både den offentlige og private sektor. Omprioriteringsbidrag i den offentlige sektor og nyt udgiftsloft i kommunerne frem til 2019 vil betyde mindre velfærd og færre velfærdsmedarbejdere, selvom en del af pengene tilbageføres til udvalgte områder i det offentlige. Der er råd til mere velfærd og offentligt forbrug, fastslår FTF.

Kommissionen skal ikke fjerne vigtige arbejdsmiljøregler

Kommissionen vil styrke indsatsen for langtidsledige og forbedre sociale rettigheder. Arbejdsprogrammet for 2016 har mange gode punkter, men FTF afventer især Kommissionens evaluering af arbejdsmiljødirektiver samt udspil til mobilitetspakken. Det er afgørende, at vigtige arbejdsmiljøregler ikke svækkes eller fjernes, mener FTF.

LO-kongres har vedtaget at udvikle samarbejdet med FTF

LO’s kongres har netop vedtaget at afklare mission og visioner samt det politiske og økonomiske grundlag for en eventuel ny hovedorganisation sammen med FTF. Samtidig vedtog man at udvide det strategiske samarbejde på det uddannelsespolitiske område allerede fra 1. januar 2016. Lad os styrke samarbejdet til gavn og glæde for vores medlemmer, sagde FTF’s formand bl.a., da hun fra LO’s talerstol kvitterede for beslutningen. FTF’s kongres tager stilling den 18.-19. november.

Rigtig dagpengemodel med forkerte betalere

Aftalen om en ny dagpengemodel giver os et meget bedre system med op til tre års dagpenge og fleksibel genoptjening, men det er urimeligt, at de nyuddannede skal betale så stor del af prisen. Politikerne har ikke taget ansvar nok for de skader, de selv havde skabt i det gamle system, mener FTF’s formand.

Lønmodtagerne vil ha’ faglige fællesskaber – og velfærd

De unge mener i stigende grad, at fagforeningerne er nødvendige for at varetage lønmodtagernes interesser. Det fremgår af en ny undersøgelse, udarbejdet af CARMA, Aalborg Universitet. Undersøgelsen viser samtidig, at lønmodtagerne bakker massivt op om velfærdssamfundet og vil have bedre sikring ved arbejdsløshed.

FTF-formand til politikerne: Smertegrænsen er nået

Politikerne bliver nødt til at finde flere penge på dagpengesystemet, hvor smertegrænsen er nået. Det mener formanden for FTF, Bente Sorgenfrey. Kommer der ikke flere penge på bordet, vil det undergrave fleksibiliteten på arbejdsmarkedet, advarer hun.

Et mere trygt og rimeligt dagpengesystem

LO og FTF bakker op om Dagpengekommissionens nye dagpengesystem, der skaber større tryghed og retfærdighed for arbejdsløse. Det nye dagpengesystem er mere attraktivt at være medlem af end det gamle. De to hovedorganisationer er dog kommet med en mindretalsudtalelse, hvor de højst accepterer én karensdag hver fjerde måned, hvor kommissionen lægger op til to karensdage hver tredje måned.

S og DF bør blokere for bombe under kommunal velfærd

Regering har netop fremsat lovforslag om budgetlofter i kommunerne, som ifølge nye KL-tal svarer til, at man fx fyrer hver tredje pædagog i hele landet eller skærer 132 minutter om ugen i hjemmehjælpen over de næste tre år. FTF appellerer til, at Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne blokerer.