Forebyggelsesfonden

God aftale om mere tilsyn og hårdere straffe til arbejdsmiljøsyndere

Mere målrettet tilsyn på arbejdspladser med høj risiko for dårligt arbejdsmiljø og højere bødestraffe til virksomheder, der begår grove overtrædelser. Ny arbejdsmiljøaftale er fornuftig, mener FTF, der dog samtidig foreslår, at de hårdere straffe og det risikobaserede tilsyn kombineres med en økonomisk belønning til arbejdspladser med godt arbejdsmiljø.

FTF: Gode tiltag i ny aftale om forebyggelse

FTF roser ny aftale, der sikrer i alt 135 millioner kroner de næste fire år til at forbedre arbejdsmiljøet med særligt fokus på forebyggelse af vold, arbejdsulykker og nedslidning på jobbet.

Helt godnat at penge til arbejdsmiljø forsvinder

Arbejdstilsynet står til at miste 80 mio. kr. og 120 ansatte fra 2016. Det er et helt godnat, mener FTF, der samtidig kritiserer, at en række vigtige arbejdsmiljøbevillinger til bl.a. voldsforebyggelse på jobbet bortfalder. Den voldsomme stigning i psykiske arbejdsskader og afgørelser om dårligt arbejdsmiljø burde få politikerne til at investere mere i forebyggelse og kontrol, så der opstår færre problemer med arbejdsmiljø og arbejdsskader.

Nu kan arbejdspladser få hjælp til at fastholde seniorer

Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse lancerer nu de såkaldte seniorpakker til arbejdspladser med under 250 ansatte. Pakkerne skal forbedre seniorernes arbejdsvilkår, og sikre at de kan blive længere på arbejdsmarkedet. Et vigtigt tiltag, mener FTF. Når vi som samfund kræver, at danskerne skal arbejde længere, må vi også gøre noget for, at sikre ordentlige arbejdsvilkår. Det kan pakkerne være med til.

Målretning af forebyggelsesfonden halter lidt

Regeringen vil målrette Forebyggelsesfondens aktiviteter. FTF bakker op om, at det nu bliver muligt at støtte bredere forebyggelses- og fastholdelsesindsatser. Det er dog beklageligt, at fastholdelsesinitiativer og fleksjobbonus finansieres med midler fra Forebyggelsesfonden. Det er ligeledes ærgerligt, at der med lovforslaget ikke sikres reel ligestilling mellem det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø.

Nyt regeringsudspil styrker tilsynet med det psykisk arbejdsmiljø

Regeringen foreslår i et nyt udspil, at cirka 1 mia. kr. fra Forebyggelsesfonden bruges på en række nye initiativer inden for forebyggelse og fastholdelse. FTF bakker op om udspillet og glæder sig bl.a. over, at der afsættes midler til en målrettet tilsynsindsats ift. psykisk arbejdsmiljø. Det er dog fortsat uklart, hvorvidt fordelingen af midler vil betyde en reel ligestilling mellem det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø – noget FTF har arbejdet på i en lang årrække.

Flere anmelder psykiske arbejdsskader

Arbejdet går så hårdt ud over det psykiske arbejdsmiljø, at flere ender i lange sygdomsforløb. På fem år er antallet af anmeldelser om psykiske erhvervssygdomme steget med 15 procent. FTF efterlyser en klarere prioritering af det psykiske arbejdsmiljø.