FTF har modtaget Lov om ændring af lov om Forebyggelsesfonden i høring og har følgende bemærkninger:
FTF støtter intentionerne i lovforslaget om at målrette forebyggelsesfonden. Det er FTF’s vurdering, at ændringerne indeholder en række positive elementer, der samlet set vil have en større effekt på arbejdsmiljøet end de projekter, der tidligere har fået støtte i fonden. Evalueringen af Forebyggelsesfondens hidtidige aktiviteter har vist, at indsatserne ikke har haft den ønskede effekt og spredning. Den samme melding har FTF fået fra flere medlemsorganisationer. Det vil lovforslaget formentlig være med til at ændre på. 
Det er positivt, at det bliver muligt at støtte bredere indsatser, der ikke nødvendigvis er i projektform. Det giver bl.a. mulighed for at støtte en målrettet tilsynsindsats i forhold til nedslidning og psykisk arbejdsmiljø, og for at give støtte til arbejdsmiljørådgivning og forebyggelsespakker. Det giver også mulighed for at knytte arbejdsmiljøindsatsen tættere på beskæftigelsesindsatsen med det formål at understøtte, at ansatte kan arbejde længere og styrke inklusionen af borgere på kanten af arbejdsmarkedet. 
FTF havde dog hellere set, at midlerne til fastholdelsesinitiativer ikke blev taget fra Forebyggelsesfonden, da der fortsat er et stort behov for at prioritere forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer. Hertil kommer, at lovforslaget åbner muligheden for, at Fonden kan give tilskud til en virksomhed, der tilbyder borgere job på nedsat tid eller særlige vilkår – herunder til Regeringens forslag om fleksjobbonus. Principielt set burde fleksjobbonus været finansieret i forbindelse med reform af førtidspension og fleksjob og ikke i Forebyggelsesfonden.  
Bemærkninger til nr. 5 vedr. § 3 om Forebyggelsesfondens formål
Lovforslaget halter visse steder i forhold til at ligestille det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø.
Det fremgår af nr. 5 vedr. Forebyggelsesfondens formål, at der kan ydes støtte til indsatser, der forebygger både fysisk og psykisk nedslidning. I bemærkninger til nr. 5. står der imidlertid, at målgruppen for forebyggelsespakker og arbejdsmiljørådgivning er de særligt nedslidningstruede brancher og job, som udpeges på baggrund af bl.a. oplysninger om førtidspension, efterløn og langvarigt sygefravær.
Det medfører, at det primært er brancher præget af fysisk nedslidning og i mindre grad brancher præget af psykisk nedslidning, der er omfattet af de initiativer, der understøtter arbejdspladsernes forebyggende indsats. Dårligt psykisk arbejdsmiljø er netop kendetegnet ved ikke at ramme særligt branchespecifikt, men derimod mere bredt på arbejdsmarkedet og i forhold til jobgrupper. Det er derfor helt afgørende for en moderne arbejdsmiljøindsats, at de nedslidningstruede brancher og job tænkes bredere end den traditionelle forståelse af fysisk nedslidning.
FTF foreslår, at grundlaget for, hvem der udpeges som særligt nedslidningstruede, suppleres med oplysninger, der specifikt beskriver hvilke jobgrupper, der særligt er udsat for dårligt psykisk arbejdsmiljø.
Der skal i den forbindelse henvises til, at Regeringens udspil: Et godt og langt arbejdsliv for alle, peger på en række jobgrupper, der særligt er udsat for psykisk nedslidning, og som derfor skal have en målrettet tilsynsindsats fra Arbejdstilsynet. Det vil umiddelbart være nærliggende, at disse grupper også omfattes af betegnelsen ’særligt nedslidningstruede brancher’.  Det vil sikre en mere ligelig balance i indsatsen og dermed en mere reel ligestilling mellem det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Hertil kommer, at der også er en række jobgrupper inden for det private område, der i høj grad er præget af psykisk nedslidning.
Hvad angår støtte til arbejdsmiljørådgivning og forebyggelsespakker bør det i øvrigt præciseres, at arbejdspladser ikke kan modtage støtte til at opfylde lovens krav.
Støtte til arbejdsmiljørådgivning til den enkelte arbejdsplads er et vigtigt instrument i arbejdsmiljøindsatsen. Spørgsmålet er dog om støtteordningen, som den er tænkt udmøntet, vil blive taget i brug på de offentlige arbejdspladser, når der er krav om 50 pct. medfinansiering.
Derudover bør det fremgå af bemærkningerne til nr. 5, at forebyggelsespakker og seniorpakker skal udvikles i samarbejde med relevante organisationer. Organisationerne har stor viden om hvilke problemstillinger, der kendetegner de forskellige brancher og jobgrupper og hvilke løsninger, der fungerer. Ligeledes kan organisationerne medvirke til at øget kendskabet til pakkerne.