Beskæftigelse

Den stille reform med store konsekvenser

Indførelsen af et refusionssystem med gradvis nedtrapning af refusionssatserne kan tilskynde kommunerne til en tidlig og bedre indsats. Men der er også risiko for, at reformen vil betyde en stigning i antallet af borgere, som står uden forsørgelse eller nedvisiteres til lavere ydelse. FTF er også bekymret for om kommunerne vil nedprioritere de langvarige indsatser for de mest udsatte borgere.

Ny reform risikerer at presse borgere og kommuner

En ny aftale om statens refusion til kommuner for forsørgelsesydelser skal sikre en effektiv beskæftigelsesindsats med udgangspunkt i den enkelte. Målsætningen er god, men desværre risikerer reformen at presse ledige helt ud af forsørgelse og gå ud over velfærden til borgerne, vurderer FTF.

Der bliver fortsat skabt flere job

Beskæftigelsen for lønmodtagere steg med 800 personer fra oktober til november 2014, viser nye tal fra Danmarks Statistik. ?Der er nu blevet skabt flere job uafbrudt hver måned i over et år?, siger økonom i LO, Mette Hørdum Larsen.

Nulvækst rammer alle dele af velfærden

Nulvækst vil betyde 28.000 færre fuldtidsansatte i den offentlige sektor på bl.a. de store serviceområder: børnepasning, skoler, ældrepleje og sundhed. Det viser tal fra hovedorganisationen FTF, der forudser store fyringsrunder.

Stigende efterspørgsel efter uddannet arbejdskraft i kommunerne

Kommunalt ansatte har i stigende grad en videregående uddannelse, mens antallet af kortuddannede og ufaglærte falder. KL forudser stigende efterspørgsel efter uddannet arbejdskraft til stadigt mere komplekse velfærdsopgaver. Det bør få regeringens kvalitetsudvalg til at fokusere mere på professionsuddannelserne, mener FTF.

FTF roser Koch-udvalgets forslag til et nyt integrationsprogram

Carsten Koch-udvalget har i dag offentliggjort sine anbefalinger til et nyt integrationsprogram. Formand for FTF, Bente Sorgenfrey, kalder anbefalingerne stærke og tiltrængte, og roser udvalgets fokus på tidlig tilknytning til arbejdsmarkedet, danskuddannelse på arbejdspladsen og en grundig og tidlig kompetenceafklaring af de nyankomne flygtninge.

Danske virksomheder får lettere adgang til højtkvalificeret arbejdskraft fra udlandet

Regeringen har foretaget en række ændringer i udlændingeloven, der gør det både lettere og hurtigere for danske virksomheder at ansætte højtkvalificeret arbejdstagere fra udlandet. Lovændringerne sker i forbindelse med den aftale, regeringen i juni 2014 indgik med forligspartierne om en reform af international rekruttering. FTF er positiv over for lovændringerne.