Regering har i dag sammen med Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti indgået en aftale om en reform af refusionssystemet. Det handler om de penge, staten giver til kommunerne for overførselsindkomster til bl.a. ledige, syge og førtidspensionister.
Reformen indebærer en ny tilgang til refusion, hvor refusionssatsen afhænger af, i hvor lang tid borgeren er på offentligt forsørgelse. I dag afhænger refusionen af typen af overførselsindkomst og indsats, som borgeren modtager. I den nye model får kommunerne den samme refusion uanset typen af overførselsindkomst og indsats, og kommunerne skal så gradvis selv betale mere af ydelsen. Efter et år, skal kommunerne betale 80 procent af ydelsen selv.
Derfor giver reformen kommunerne incitament til at få ledige væk fra offentlige ydelser hurtigst muligt. FTF håber, det vil få kommunerne til at vælge den indsats, som bedst og varigt bringer den ledige tilbage på arbejdsmarkedet. Men hovedorganisationen forudser en række mulige problemer i den nye reform. Især for de ikke-arbejdsmarkedsparate borgere, der er på offentlig forsørgelse i længere tid.
De faldende refusionssatser kan presse borgere ud af offentlig forsørgelse eller ned på en lavere ydelse, fordi borgerne bliver for dyre for kommunen. FTF er også bekymret for, at langvarige og gode indsatser som fx uddannelsesrevalidering, som har gode effekter, vil blive yderligere nedprioriteret.
FTF glæder sig over, at aftalepartierne har blik for nødvendigheden af at aftale en særlig ordning for fleksjobmodtagere.
”Reformen er desværre ikke det opgør med kassetænkningen, vi havde håbet. Jeg er helt enig i målsætningen om at skabe et refusionssystem, der med udgangspunkt i den enkelte får arbejdsløse og syge bedst muligt tilbage i job. Måske vil reformen motivere til netop det, men der er også stor risiko for, at især udsatte borgere kan komme i klemme”, siger formanden for FTF, Bente Sorgenfrey.
Reformen rammer flere borgere
Reformen får stor betydning for vilkårene for mange personer på overførselsindkomst, men kan også ændre på de økonomiske vilkår i de enkelte kommuner. Den risikerer at gøre det skæve Danmark endnu skævere, og det bekymrer FTF. De svage kommuner kan risikere at skulle spare mange millioner på kommunal velfærd. Det i en tid, hvor mange kommunerne hvert år skærer ned på børnehaver, skoler og udsatte børn og unge.
”Besparelser går ud over borgerne. I det her tilfælde ikke kun de borgere, som er på sociale ydelser, men altså også de børn, ældre og svage, som bliver ramt af de besparelser, reformen i nogle kommuner vil medføre”, siger Bente Sorgenfrey.
FTF vil følge udviklingen af reformen nøje. Både hvad angår borgernes adgang til ydelser, den indsats de vil få samt konsekvenser for kommunal velfærd. På samme måde bliver arbejdet med en ny udligningssystem, der skal træde i kraft i 2018, også meget vigtigt.