De nye tal for bruttoarbejdsløsheden stammer fra Danmarks Statistik. Der er nu i alt 130.200 bruttoarbejdsløse, svarende til 4,9 pct. af arbejdsstyrken. Samtidig peger de seneste nøgletal på lysere tider for dansk økonomi og arbejdsmarkedet. Danmarks Statistik gør opmærksom på, at tallene kan være forbundet med en usikkerhed på +/- 700 fuldtidspersoner.
? De positive takter fra udgangen af 2014 ser ud til at være fortsat ind i årets første måned. Niveauet for bruttoarbejdsløsheden er nu det laveste niveau i næsten seks år, siger Morten Aastrup, der er økonom i LO.
? Det er et skridt i den rigtige retning, men der er stadig lang vej og ledigheden bevæger sig nedad med meget små skridt. Rigtig mange mennesker står fortsat uden job, så der er ingen grund til at hvile på laurbærrene. Der skal fortsat skabes rigtig mange job, så ledige kan få noget at rive i.
? Der var heldigvis gode nyheder i sidste uges nationalregnskabstal. Der er generel fremgang i dansk økonomi, og der blev skabt 20.000 flere job i 2014. Så der er god grund til optimisme for 2015, hvor arbejdsløshedskøen forhåbentlig svinder yderligere ind, afslutter Morten Aastrup.
Kontakt: Pressekonsulent Anette Bindslev, tlf. 23 38 42 14.