Den egentlige arbejdsløshed i EU når op på 37,5 millioner personer, når de underbeskæftigede tælles med. En betydelig del af de arbejdsløse søger således aldrig arbejde, selvom de er i stand til at komme ud på arbejdsmarkedet. Andre har et deltidsarbejde, men ønsker at komme op på fuld til. En lille del søger arbejde, men er ikke umiddelbart i stand til at gå i gang, hvis de fik jobbet.
Den reelle arbejdsløshed er dermed langt større end de tal på omkring 25 millioner, som de officielle tal fra Eurostat angiver måned for måned. En anden opgørelse fra Eurostat viser, at der reelt er langt flere arbejdsløse. I tredje kvartal 2014 var arbejdsløsheden i eurozonen oppe på 11,0 procent. Men 4,6 procent af arbejdsstyrken kunne reelt tage et job, men søgte af den ene eller anden grund ikke ud på arbejdsmarkedet, og talte dermed ikke med i opgørelsen over de arbejdsløse.

Andre 4,2 procent havde et deltidsarbejde, men ønskede at arbejde fuldtid. De var dermed underbeskæftigede og kunne reelt også tages med i statistikken over de arbejdsløse. Endelig var der et beskedent antal mennesker, der søgte job, men ikke umiddelbart var i stand til at tage et. Det egentlige problem med arbejdsløsheden er dermed lagt større, end de månedlige opgørelser viser. Langt flere kunne reelt komme ud på arbejdsmarkedet eller arbejde mere, end de gør.
Italienere undlader at søge job
I alt er der 377,5 millioner 15-74-årige i EU-landene, når 26,6 millioner ”udlændinge” tælles med. Udlændingene er både folk fra andre EU-lande og borgere fra lande uden for EU.
I alt var 204,8 millioner i job og ikke underbeskæftigede. 8,6 millioner havde imidlertid et deltidsjob, men ønskede at arbejde fuldtid (8,6 millioner af landenes egne borgere og 1,3 millioner fra andre lande). 26,1 millioner var arbejdsløse (22,9 millioner af landenes egne borgere og 3,2 millioner fra andre lande). 9,3 millioner arbejdsdygtige søgte ikke ud på arbejdsmarkedet (8,4 millioner fra de enkelte EU-lande og 900.000 udlændinge).
Ud over de arbejdsløse og underbeskæftigede er der også 125,2 millioner 15-74-årige i EU, der er såkaldt økonomisk inaktive (117,9 millioner ”nationale” og 7,3 millioner udlændinge).
En større del af udlændingene er underbeskæftigede end landenes egne borgere. Mens 7 procent af de 15-74-årige er udlændinge, er det 12 procent af dem, der søger et job, men ikke umiddelbart kan tage et, 12 procent af de arbejdsløse, og ni procent af dem, der godt kunne arbejde, men ikke tager søger ud på arbejdsmarkedet.
93 procent af de 15-74-årige lever i det land, hvor de også er statsborger. Af de arbejdsløse er de kun oppe på 88 procent og 91 procent af dem, der kunne arbejde, men ikke søger efter et job.
Problemerne er vidt forskellige i EU-landene. Den højeste underbeskæftigelse tegner Cypern sig for. 7,1 procent af arbejdsstyrken arbejder ikke fuld tid, men ønsker det. I Spanien er det 6,5 procent, men i Tjekkiet og Estland blot 0,7 procent og i Bulgarien 1,1 procent.
Når det gælder dem, der kunne arbejde, men ikke søger efter et job, topper Italien. Det gælder således for hele 14,2 procent af arbejdsstyrken og også 7,5 procent af kroaterne og 5,8 procent af portugiserne. Men det samme er kun tilfældet for 0,7 procent af litauerne og 0,9 procent af tjekkerne.
Kilde: fagligt.eu